Hvad er folks erfaring med selskabet airberlin? Er lidt skeptisk omkring det, da jeg skal flyve med det til sommer. Vil hører nogle andres mening
Jeg har fløjet dem en del med nærmest kun positive ting at sige. Min erfaring er ikke at de er mere LCC end "normale" netværksselskaber.
Har fløjet med dem en gang til Berlin og blev positivt overrasket over god service, gratis drikke og snack og fly til tiden. Eneste minus er deres faciliteter i TXL som er en skændsel men det råder Brandenburg nok råd på når den engang åbner om et par år ;-)
Har haft en enkelt retur med dem fra Hamburg og har kun godt at sige. Brugte et par hundrede ekstra for at få sæder med god benplads. Og får man et statusmatch fra andre steder, har man fra starten adgang til lidt benefits, så som fast track i nogle af deres lufthavne allerede fra silver. Regner med at skulle tage et par ture med dem over sommeren for at benytte triple-points optjening på statusmatch.
Jeg er helt enig, at det er et godt selskab og som @jakobv84 og @Clipper skriver er de ikke mere LCC end "normale" netværksselskaber (SAS), da man god service, gratis drikke og snack og fly til tiden. Flyver med dem tit, dog har jeg ikke prøvet at long haul med dem, men har har hørt at det skulle være OK
Jeg har også fløjet dem long haul men kun på business. Det var også en helt fin oplevelse fra ende til ande.
Hvorfor er du egentlig skeptisk? Det er længe siden, de har markedsført sig som et lavprisselskab, og så står Etihad jo bag dem nu.
Jeg har også kun fløjet en enkelt tur med airBerlin indtil videre, men ville absolut ikke tøve med at booke flere ture med dem. Min eneste tur med dem indtil nu, var på en weekend-tur til Berlin hvor jeg faktisk skulle have fløjet med SAS både ud og hjem. På grund af et aflyst fly og overbookning af den efterfølgende afgang, blev jeg i stedet ombooket til airBerlin. En meget fin tur, med god service ombord og godt med benplads. De serverede nærmest alt i drikke og snacks til, og til slut deres lille signatur, et chokolade-hjerte. Dette stod i skærende kontrast til hjemturen med SAS, hvor jeg nærmest måtte tigge om at få bare et enkelt glas vand. Så i mine øjne er airBerlin lige så meget eller lidt low-cost carrier som SAS (måske endda lidt mindre...)
airBerlin er ikke længere low cost i min verden. Det er et full service selskab med Business Class på deres lang ruter, eget bonusprogram og lounger (en del er dog "dele lounger"). Fuldt medlem af Oneworld er de også. Sammenlignet med SAS, så får man forsat lidt at spise (snack etc) på deres europæiske ruter. Desuden er deres hjerter nu fra Lindt af (http://m.airberlin.com/en/scms/content/show/page/news/page/20150407) Desuden er det et af de gode programmer at finde awards i - og til en billige penge (også i Oneworld regi). Så rejser gerne med dem
Har fløjet en del med dem og de er helt på højde med andre selskaber. I Europa er det meget sammenligneligt med Lufthansa - bortset fra at man skal betale for alkoholm og at de kun har economy class. Man får softdrinks og en snack. På langruterne har de næsten lige fået nye kabiner, som er helt okay. Pladsen på economy er lidt begrænset, men det er de jo ikke alene om. IFE er af god kvalitet - dog med et lidt begrænset udvalg. Mad er standard og der bydes på softdrinks på hele turen samt vin, øl og avec til maden. Vinen er fra karafler og er nok det værste jeg nogensinde har smagt, men øllen er fin. Ergo er AirBerlin ikke meget anderledes end de fleste andre selskaber - så flyv du trygt med dem
Air Berlin øger fra 2. maj CPH-TXL-ruten fra 20 til 26 ugentlige afgange. http://airlineroute.net/2015/12/16/ab-txldus-s16/ Det er en interessant rute med hård konkurrence. Både Air Berlin, SAS, Norwegian og easyJet flyver på ruten. De to førstnævnte til Tegel, de to sidstnævnte til Schönefeld. easyJet flyver 15x ugentligt (1-3 daglige, ujævnt fordelt) Norwegian 6x ugentligt (dagligt undtagen lørdag) SAS 18x ugentligt (3x dagligt man-fre, 1x lør, 2x søn) og så altså Air Berlin 26x nu. (checket for ugen 6.-12. juni 2016)
Flyselskaberne kan virkeligt ikke tjene mange penge på den rute. Med de priser vi har set længe, så undrer det mig meget at AB øger.