Danske fagforeninger sender åbent brev til statsministeren, finansminister og beskæftigelsesminister

Kære statsminister, finansminister og beskæftigelsesminister

Vi skriver til jer med en bøn om, at I tager et mere aktivt ejerskab i SAS. Vores allesammens flyselskab presser sine ansatte på en måde, som ikke kan være et statsejet selskab værdigt. Derfor ser vi os nødsagede til at rette henvendelse til jer som de ansvarlige ejere. SAS har i årtier haft et stærkt fokus på at reducere omkostninger. Vores ærinde er ikke og bliver aldrig at udhule SAS med høje lønkrav. Derfor har vi altid involveret os konstruktivt i forhandlingerne med SAS, fordi vi holder af selskabet, og fordi vi anerkender behovet for at fokusere på omkostninger i en konkurrenceudsat branche.

Desværre har et årelangt fokus på omkostningsreduktioner medført, at blikket på organisationen og de mennesker, den udgøres af, er blevet for snævert. Ingen har haft blik for de negative konsekvenser, som SAS’ fragmentering af selskabet over en årrække har betydet. Ingen har haft blik for den løbende udhuling af arbejdsvilkårene for vores kolleger. Og ingen har haft blik for, hvordan SAS finder på stadigt mere kreative virksomhedskonstruktioner, som udnyttes til at presse vores kolleger på alle niveauer i organisationen.

Ingen har med andre ord haft blik for de menneskelige og værdimæssige omkostninger undervejs, hvor vi ansatte er reduceret fra mennesker af kød og blod til tal i Excel-arket. Det er institutionaliseringen af denne opførsel over for de ansatte, som bekymrer os. Det bekymrer os, da vi kan se, hvordan det påvirker vores kolleger negativt både psykisk og mentalt. Arbejdsmiljøet og trivslen i hele Danmarks flyselskab er på et historisk lavpunkt, hvor selv mennesker, der har arbejdet i SAS hele livet, kapitulerer.

Er det anstændigt? Kan SAS være det bekendt?

Uanstændig er SAS-ledelsen i hvert fald, når den nu – som vi har oplevet så mange gange før – går i pressen og indkalder til forhandlinger. Med de sædvanlige dommedagsprofetier og en tango-invitation forsøger SAS at kontrollere fortællingen og legitimere sin opførsel. Tykkere spin og mere kynisk forhandlingstaktik skal man lede længe efter. I et statsejet selskab er udviklingen altid en konsekvens af politiske valg – eller manglen på samme – og vi må kunne tale om, hvorvidt et statsejet selskab er etisk og moralsk forpligtet udover det, man kan forvente af andre aktører på markedet.

Denne debat vil vi gerne være en del af som en legitim og relevant sparringspartner. Derfor står vi til jeres rådighed, så vi sammen kan bringe SAS tilbage til at være det danske hæderkronede flagskib, som engang gjorde alle danskere stolte.

Med venlig hilsen
Carsten Bardrup Nielsen Klub 537 Dansk Metal
Christa Ceré Cabin Attendants Union
Henrik Meiner HK Luftfart SAS
Henrik Thyregod Dansk Pilot Forening
Kurt Henriksen Flyarbejdernes Klub
Kim John Christiansen 3F Cargo

 

Her er den tale som vil blive holdt foran Christiansborg i dag klokken 11:00 (der kan være ændringer i forhold til den aktuelle tale - så det talte ord er det som tæller):

Kære kolleger
Tak fordi I er troppet op i dag. Det er helt unikt, at vi – syv foreninger på tværs af faggrupper – står skulder ved skulder i dag.

For vi har alle vores egne udfordringer. Vi kunne alle stå her alene og kæmpe vores egne individuelle kampe. Men vi står sammen. For der er noget, der rækker ud over vores egne kampe. Og det er det selskab, som vi er fælles om. SAS. Vores selskab. Alle danskeres flyselskab. Vi står sammen nu, fordi vi deler en bekymring.

En bekymring over hvordan SAS-ledelsen behandler sine ansatte. Det er jo en udvikling, der har været længe undervejs. Det begyndte vel med den tidligere direktør, Rickard Gustafsson, for 10 år siden. Med langsomme og sikre skridt har SASledelsen over årene vundet kontrollen over fortællingen om SAS.

Fortællingen om, at omkostningsreduktioner er den absolut eneste løsning på alle SAS’ problemer. Og fortællingen om SAS’ ansatte bare er nogle forkælede hystader. Det har været en uhyggeligt magtfuld fortælling. SAS-ledelsen har kunne gøre, som det passede dem uden at nogen blandede sig.

Og vi ansatte har måtte finde os i den nedladende retorik. På trods af det, har vi altid involveret os konstruktivt i forhandlingerne med SAS. Fordi vi anerkender behovet for at fokusere på omkostninger i en konkurrencepræget branche. Og fordi vi holder af selskabet. Men vigtigst: Fordi vi altid har vidst, at SAS-ledelsens fortælling om os var løgn. Vores ærinde har aldrig været at udhule SAS med høje lønkrav.

Hvorfor i alverden skulle vi det? Alligevel har det været i SAS-ledelsens interesse at skabe det indtryk.

Vi har fundet os i meget. I har alle mærket det på egen krop. I mærker det lige nu. Men nu er vi nået til et punkt, hvor vi ikke længere bare kan passe vores egen butik. Vi står sammen. For vi kan ikke se til, når SAS-ledelsen igen laver kreative krumspring for at ramme os. Vi kan ikke se til, at SAS-ledelsen fortsætter udhulingen af arbejdsvilkårene.

Vi kan ikke se til, når kollegaer, der har arbejdet hele liv i SAS, bliver krøllet sammen og smidt ud. Det er simpelthen uanstændigt. Det værste er, at SAS-ledelsen har opført sig på den måde i så mange år, at det er blevet normalen. De ved simpelthen ikke, hvad de ellers skal gøre. Og dét er stærkt bekymrende. Vi har jo hver for sig forsøgt at råbe SAS-ledelsen op.

Igen og igen har det været som at råbe under vand. Derfor står vi sammen om et opråb til politikerne – de ansvarlige ejere. For det har nu nået et niveau, som ikke kan være et statsejet selskab værdigt. Der er behov for, at politikerne tager et aktivt ejerskab i SAS. Kære politikere.

I sprøjter milliarder af danske skattekroner ind i SAS. Det kan ikke være urimeligt, at I får at vide, hvordan pengene forvaltes. Det kan ikke være urimeligt at påklistre nogle moralske betingelser på checken. Og når I nu kommer ind i kampen, kære politikere, vil vi sikre rene linjer om tre ting:

1. SAS-ledelsen forsøger at få det til at handle om overenskomster. De ved, I blander jer udenom, hvis de kan skubbe overenskomster foran sig. Men det handler ikke om overenskomster. Det handler om den danske model.

2. SAS-ledelsen forsøger at få debatten til at handle om corona. Men udviklingen var i gang længe før corona. Pandemien udnyttes nu som belejlig gaspedal til at accelerere denne udvikling.

3. SAS-ledelsen indkalder via pressen sine ansatte til forhandlinger. Det sætter en streg under, at forhandlingstaktik og spin står over ganske almindelig anstændig opførsel. I et statsejet selskab er udviklingen altid en konsekvens af politiske valg – eller manglen på samme.

Vi spørger jer: Bør et statsejet selskab være etisk og moralsk forpligtet udover det, man kan forvente af andre aktører på markedet? Vi syv foreninger der står sammen i dag mener, at SAS bør stå som et lysende forbillede, som kan inspirere andre selskaber positivt.

Et selskab for ordentlighed, tillid og styrken i dansk arbejdsmarkedstradition. Hvor ansatte ikke blot er tal i Excel-arket. Hvor løfter bliver holdt. Hvor man har tillid til sine ansatte. Hvor man vil sine ansatte det bedste. Så kære politikere. Vi ansatte står sammen her i dag. Vi mener, at SAS er værd at kæmpe for.

Hvad mener I?

Tak for ordet.

 

Men læs gerne lige talen som afholdes her kl 11:00 - der står jo at det at drive et flyselskal som er statsejet skal være et foregangsbillede - så ikke drevet med maksimalt fokus på drift?!!?