Talofa fra Funafuti, Tuvalu
Som en del af en måneds rejse til Stillehavsområdet, besluttede jeg mig for at besøge denne ø/nation, som ligger mellem Australien og Hawaii. Den er ét af de lavestbeliggende nationer i verden, kun Maldiverne er lavere. Ydermere forventes denne nation at være forsvundet fra havets overflade om 15-20 år på grund af global opvarmning.
Som flynørd, er tanken bag turen også, at se én af verdens farligste landingsbaner (billedet blev postet i en anden tråd i går).
Der går fly hertil 4 gange om ugen; 3 gange om ugen fra Suva, Fiji med Fiji Airways samt én gang om ugen til Tarawa, Kiribati med Air Kiribati.
Anyways..
Turen starter for mit vedkommende i Nadi på Fiji, da dette er gatewayen til/fra Australien hvortil jeg ankom dagen før. Dajeg købte billetterne til fra FUN (Som er IATA koden for Funafuti International Airport), kunne jeg kun købe dem som seperate billetter Nadi- Suva og Suva-Funafuti). Jeg har længe luret, at det er samme flyver, der udfører begge segmenter, og det var også gældende denne dag. Men på separate billetter og kun en times transittid i Suva (check-in lukker en time føe på internationale flyvninger), spurgte jeg check-in om det var muligt at få baggagen checket ind hele vejen. Det fik jeg nej til, da der ikke er transferbaggage ekspedition i Suva.
Efter 25 minutters flyvning i en ATR72, kom vi frem til Suva. Fik min baggage og checkede ind igen. Heldigvis skulle mange andre samme vej, og jeg var "kun" nummer 60 til check in.
Gik igennem security og immigrationen, og så var det bare at vente. Så kom der besked i højtaleren om, at de søgte en masse frivillige til at stå af, da flyet var overvægtet med 400 kilo. Ingen meldte sig og det endte med at 40 stykker baggage blev offloadet, heriblandt min 
. Det var tydeligt, at cargoen blev prioritetet til denne fjerntliggende destination.
Efter 2 lange timer og 45 minutter senere, landende vi på den lille landingsbane i Funafuti. Jeg tror en del af jer, kan relatere til pladsen i en lille AT72, den er på ingen måde bedre på disse breddegrader.
Velvidende at baggagen ikke dukkede op, ville jeg lave en rapport, men næ nej...
Agenten som er ansvarlig for dette, bad os alle komme tilbage efter flyet havde forladt lufthavnen, da hendes prioritet var de udgående passagerer.
Nuvel.. Jeg kom tilbage et par timer senere, og jeg skrev under på at jeg havde modtaget 50 AUD som kompensation.
Uagtet at 250 DKK også er et pænt beløb, når leveomkostningerne i landet er lave, så er problemet:
1. Der findes næsten ingen butikker
2. Dem der findes, er små kineserbikse som sælger alskens varer, men ikke solcreme (vi ligger pt ikke under 27 grader om natten), og solen bager.
Så på jagt efter de nødvendige ting, som for en gangs skyld var pakket i check-in baggagen.
Nuvel..
Tuvalu er et cash-only sted, som handler med australske dollars og tuvalu dollars. Der findes adgang til internet ved køb af simkort og credits via Tuvalu Telekom, som holder åbent efter ejerens ønske.
Heldigvis kan man også købe wifi-koder på hotellet, som indtil videre holder et stabilt niveau.
Ellers brugte jeg første dagen på at se mig omkring. Her i blandt fik jeg mulighed for at spille fodbold med nogle af de lokale lige midt på landingsbanen, som bliver brugt til sociale aktiviteter.
Det var alt for nu, jeg satser på en opdatering igen inden jeg rejser herfra på lørdag
Ps. Det ene billede forestiller luthavns terminalen, men solen skinnede åbenbart ind i linsen.
Senest redigeret af redaktør: 7/11/18
