News.com.au skriver i dag om et nyt forsøg på ståpladser ombord på fly med et sæde som har fået navnet SkyRider fra firmaet Aviointerior. Det ser ikke sådan specielt behageligt ud og jeg tror nok, at jeg i hvert fald gerne vil betale for at have et rigtigt sæde. Men døm selv: http://www.news.com.au/travel/trave...s/news-story/4832a0bdf134b1f7efab4cd4626765a9
Hvis det er en kort tur (<1 time), så kunne det sikkert være et acceptabelt alternativ, afhængig af prisen. Tænker dog på, hvor de utrolige mængder af håndbagage, som mange økonomipassagerer slæber med, skal være. Allerede med nuværende passagerantal, har jeg tit oplevet fyldt overhead compartments. Kan jo hænge sammen med, at mange flyselskaber har billige billetter, som ikke indkluderer indchecket bagage.
Selv når der er bagage inkluderet kan der være meget håndbagage. Jeg flyver jævnligt ARN-CPH fredag eftermiddag og stort set hver gang er maskinen propfuld, både med pax og håndbagage. Når SAS så samtidigt ikke rigtig kan finde ud af det med priority boarding så bliver det ofte et større puslespil at finde plads til bagagen, med mindre at man bruger skarpe albuer for at komme helt frem forrest i køen.
Sagt i fuld alvor, så tror jeg det er væsentligt sundere på kortere ture end de forkrampede sæder på lavprisselskaberne.
Jeg har ikke prøvet f.eks. RyanAir så du kan sagtens have ret. Et kort hop København-Aarhus kunne man sikkert også godt overleve på det "sæde". Men meget mere end det, så ved jeg ikke rigtig... Men det forudsætter også at billetprisen er en hel del lavere.
Det er nok her, at problemet ligger. Med de nye sæder, kan der være ca 20% flere pax pr fly. Men lufthavnsafgift er fastsat pr pax, så det er nok kun selskabets del af billetprisen, der max kan gives 20% på. Og så er spørgsmålet, om man vil spare en flad 50'er, for at stå op, på en tur til f.eks. London eller Berlin. Tror nu at jeg vil foretrække, at sidde ned.