God passagervækst og høj belægning i første kvartal

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 29/4/15.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    1,784
    "Synes godt om" modtaget:
    2,982
    Point:
    113

    Norwegian - 2015-04-29 07:01 CEST
    [​IMG]

    Norwegian fremlægger i dag et kvartalsresultat efter skat på -538 millioner norske kroner, 57 millioner norske kroner bedre end sidste år. Resultatet for første kvartal blev påvirket af pilotstrejken i Skandinavien og en svag norsk krone. Samtidig var passagervæksten i Europa god og belægningen hele 6 procentpoint højere end samme periode sidste år. Bookingtallene fremadrettet er også positive, særligt på langdistanceruterne.

    I første kvartal omsatte Norwegian for 4.034 milliarder norske kroner, en stigning på 14 procent fra tilsvarende kvartal året før. Næsten fem millioner passagerer fløj med selskabet, hvilket udgjorde en vækst på to procent. Trafikvæksten (RPK) var på 15 procent, hvilket også hænger sammen med, at hver Norwegian-passager nu flyver markant længere, end denne gjorde for et år siden. Belægningen i første kvartal var 83 procent, op hele seks procentpoint sammenlignet med samme kvartal året før.

    I første kvartal har Norwegian indfaset to nye Boeing 737-800. Derudover fik Norwegian leveret en Boeing 787-8 Dreamliner i månedsskiftet marts/april, og selskabet har for nylig åbnet flere nye langdistanceruter. Mens Norwegian havde 320.000 flere passagerer i England og Spanien i første kvartal sammenlignet med sidste år, gik antallet ned med 190.000 passagerer i Norge og Sverige, hvilket i høj grad forklares med pilotstrejken i Skandinavien. Dette blev modvirket af påsketrafikken, som i år kom i første kvartal mod andet kvartal sidste år.

    ”Første kvartal er normalt sæsonmæssigt svagt, og denne gang er tallene også påvirket af den svage norske krone mod Dollar og Euro. Samtidig medførte pilotstrejken i Skandinavien, at vi mistede mange kunder til konkurrenterne. På den positive side er passagervæksten uden for Skandinavien god, særligt på langdistanceruterne. Specielt er passagervæksten på London-Gatwick meget solid, og fremadrettet ser vi også generelt positive bookingtal, ” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

    Se kvartalsrapport for flere tal og detaljer.


    Dokumenter
    Norwegian Q1 Report for 2015
     

Del denne side