Roadtrip USA (Montana, Wyoming, Nebraska, New Mexico m.fl.)

Damn, billederne loader ikke rigtigt hos mig. Har prøvet mac, iphone (safari) tømme buffere, chrome, firefox, incognito og stået på hovedet - @Henrik Olsen what to do???
Andre med samme problem?
Ellers fin læsning @Nicki Lolk Sørensen Fortsat god tur.

 

Hos mig ser det fint ud, men det er måske fordi jeg er i USA og siden er hostet i USA?

 

Dunno. De eneste pix er din velkomst pakke i forrige post og Americans dining experience grab, måske det har noget med opløsningen at gøre!?
Ser bare sådan ud:

Men ellers må jeg jo bare tage til USA for at se billederne! Gør jeg da gerne.

 

Samme her. Sidste foto jeg kunne se er NZ B777 i Sydney.

 

Forskellen er at de billeder man kan se ligger på www.insideflyer.dk - så de er vedhæftede direkte til posten i forum'et.

De billeder der ikke kan ses ligger på googleusercontent.com - formentlig i @Nicki Lolk Sørensen's egen mappe, beskyttet med logon.
Nicki er logget ind og ser derfor ikke fejlen - men det er vi andre trods alt ikke.

 

Aha... Interessant. Jeg tror jeg ved hvorfor - men så burde siden jo ikke gøre det muligt. Jeg gør det på en anden måde i morgen, og så må jeg se om jeg kan rette de eksisterende indlæg.

 

Ja! Vi vil jo se billeder

 

Pictures or it didn’t happen!

 

Dejlig læsning!

Har samme problem med billederne, hvis jeg forsøger at åbne et i et nyt vindue får jeg login-skærm til Google..

 

Så, nu skulle det virke Det håber jeg i hvert fald. Hvis jeg har glemt et billede, så sig endelig til...

 

Du kan ikke klandre systemet (denne gang ):

Når du redigerer et indlæg og lægger et link til et billede - et link der virker fordi du samtidig er logget ind på Google - så kan Forum'et ikke vide, at det ligger på et password-beskyttet site, for linket virker jo..

Det er formentlig samme nummer, som @Tristaniel har lavet i går på https://insideflyer.dk/forums/threads/lounge-tråden.253/page-75 - #1482
Her er det ikke Google, men Outlook Live, men princippet er det samme. (og så kan vi i tilgift se, at han hedder Pedersen

 

A' hva'?
Jeg har gennem årene fløjet temmelig mange gange med MD-80 - men har nu aldrig oplevet, at vinduerne kunne åbnes?

 

Har du prøvet?

 

Overnatningen hos Holiday Inn Express & Suites Sioux Falls Southwest kostede 674 kroner og det kunne ikke betale sig at bruge point. I stedet tjener jeg så 2304 point.

Morgenmaden var standard-HIX, og denne gang var der kanelsnegle klar

Jeg kørte tidligt - omkring klokken syv. Og dagens plan bød ikke på ret meget ud over transport:



Det blev også en jævnt kedelig dag. Jeg stoppede tre gange undervejs: Indkøb hos Walmart, optankning og en tissepause på en rasteplads.

Og så kom jeg til Fargo - eller Moorhead, som byen hedder på Minnesota-siden.



Jeg var lidt skuffet over hjemkomstcentret. Jeg troede det ville være et museum over nordmændenes indvandring til USA. I stedet var der både en fotoudstilling med en lokal kunstner (ikke norsk) og en udstilling om områdets deltagelse i første verdenskrig (heller ikke norsk). Og så var der en udstilling om, at nogle fra området (af norsk afstamning) i 80'erne havde bygget en båd og var sejlet til Norge.



Desuden havde de bygget en replika af en norsk stavkirke. Jeg tror ikke, den blev brugt til gudstjenester, men de lejede den ud til bryllupper.



Der var dog en gavebutik med ting fra både Norge, Sverige, Danmark og Finland. Jeg købte lidt finsk lakrids...



Jeg kørte forbi centrum, hvor statens eneste abortklinik ligger. Jeg var lidt nysgerrig, om der ville være protester og den slags. Men jeg så ikke noget.

Til gengæld kørte jeg til Longhorn Steakhouse for at få tiden til at gå inden tjek-ind. Jeg var lidt tidligt på den... Og her kunne jeg så lytte til to kvinder tale om abort iført t-shirts med teksten 'protecting the unborn'. Gab! Jeg sagde dog ikke noget.

Natten foregik hos Country Inn & Suites by Radisson, Fargo, ND. Radisson er ellers den kæde, som jeg prioriterer lavest, og jeg er da også kun sølv nu. Men de sendte en 'challenge' eller hvad den slags hedder, og med fire 'stays' kan jeg komme tilbage på guld. De skulle dog være booket inden 31. maj, og det KAN godt være, at jeg har lavet rettelser siden. Det ser vi... Denne nat er betalt med 28000 point - og det er helt ok i forhold til 'challengen'.

 

Nej - og det er da nogle år siden, men så vidt jeg ellers husker var det alene piloten, der havde et åbnebart vindue..

 

Der var morgenmad klokken seks, og selv om det er med i prisen, så er det noget bedre end Holiday Inn Express. Rigtig bestik og porcelæn frem for plastik og skumplast. Bedre udvalg med frugt og varm chokolade. Ikke dårligt...

Igen tidligt ud ad døren. Vejret var gråt og kedeligt, og forholdsvis koldt. Efter et par timers kørsel kom jeg til Jamestown i North Dakota.



Her har nogle initiativrige mennesker opbygget Jamestown, som den så ud i gamle dage. Ikke så interessant - specielt med regnen væltende ned fra himlen. Men jeg fik da kigget lidt på den kæmpemæssige bison...



Otte meter høj og vejer 54 ton. Ja, noget skulle de vel finde på for at tiltrække turister. Mere info: https://en.wikipedia.org/wiki/World's_Largest_Buffalo



Turen gik videre mod Bismarck - stadig i North Dakota - i silende regn og en bil, der begyndte at reagere som om der var aquaplaning uden at jeg lagde mærke til lidt regn. Ja, det var lidt mystisk. Men så pludselig under en overhaling skete der det, jeg bedste kan beskrive som en genstart. Alt flashede et øjeblik, jeg mistede fart og displayet skrev en fejlmeddelelse, som jeg angiveligt kunne fjerne ved at trykke Escape - hvor fa'n sådan en end er i en bil!

Jeg trykkede på speederen - der skete ikke noget. Og jeg var stadig i overhalingsbanen. Der kom en meddelelse om, at der var en alvorlig fejl og at jeg skulle kalde på assistance. Og så et sekund senere, da jeg fik trykket et par gange på den knap, der slår fartpiloten fra og til, så var alt godt. Fart på igen og overhalet lastbilen - og videre.

Det tog kun et par sekunder og jeg nåede at tænke, at nu var turen ødelagt og jeg skulle tilkalde 'Falck'. Men derfra var det ingen problemer. Jeg var lidt nervøs for at slå fartpiloten til, men den virker igen.

Da jeg nåede frem til Bismarck var regnen holdt op, men vejrudsigten var lidt uklar. Måske ville regnen komme igen. Så jeg skyndte mig i Fort Abraham Lincoln State Park, som er et gammelt fort fra dengang cowboyderne var i krig med indianerne.



Det kostede syv dollar at komme ind. Mit nationalparkskort gælder ikke, da dette er en STATE park...



Ved indgangen fik jeg udleveret et kort, og jeg havde store ambitioner om at gå en lang tur. Jeg havde tid til det, og jeg trængte også til lidt motion. Men det VRIMLEDE med myg, og jeg havde da ikke været så forudseende at tage spray med. Der var en del stier og jeg forsøgte flere af dem, men da mine ben var sølet ind i myggelig og det blod der kom ud af dem, når jeg smækkede dem, så synes jeg ikke, det var så sjovt mere.

På vej ud mødte jeg et par bambier, der fik frokost og ikke var synderligt bange for mennesker:



Derefter tog jeg på North Dakota Heritage Center & State Museum. Det var lidt en blandet landhandel med både dinosaurer og baseball. Jeg havde nok foretrukket en lidt mere fokuseret fortælling.



Men jeg lærte da, at det åbenbart er North Dakotanere (?), der har opfundet skrivemaskinen og postkassen. Jo jo...

Sidst på eftermiddagen kørte jeg på hotellet: Country Inn & Suites by Radisson, Bismarck, ND - det skulle være hele navnet. Forkølelsen/influenzaen er efterhånden væk - der er kun lidt snotteri tilbage

 

Hotellet bød på nærmest ikke-eksisterende internet, så alt måtte klares via telefonens forbindelse. Irriterende i 2019!

Det var ikke mindre irriterende, at brandalarmen vækkede mig efter en times søvn. Falsk alarm, men brandvæsnet kom alligevel. Og søvnen var ødelagt...

Morgenmaden var knap så imponerende som det forrige Country Inn, men maven blev fyldt, og jeg fik tjekket ud. 615 kroner - det bør give 1958 Radisson-point, men de er ikke gået ind endnu, og jeg er ikke helt sikker.

Jeg var foran min plan, for jeg havde allerede besøgt Fort Abraham Lincoln State Park, og det var egentlig det eneste, jeg skulle i dag, udover at køre til et nyt hotel i Dickinson, North Dakota. Jeg valgte så at køre mod Theodore Roosevelt National Park, som ellers var planlagt til torsdagen. Det er lidt en omvej i forhold til at skulle køre fra Bismarck til Dickinson, men jeg havde god tid.

I en turistbrochure havde jeg læst, at man kunne tage hovedvejen i stedet for motorvejen, og at det skulle være 'scenic'. Så det gjorde jeg...



Det var en ganske fin tur, men scenic vil jeg nok ikke kalde den. Og cirka 10 mil foregik på grus.

Nationalparken har to områder for offentligheden - North og South. På hjemmesiden kunne jeg læse, at South Unit scenic drive var delvist afspærret. Normalt kan man køre en rundtur på 28 mil, men på grund af afspærringen kan man køre 22 mil og så vende om. Så jeg kørte til North Unit.

Jeg har jo mit America The Beautiful-kort, så jeg kunne køre ind uden at betale.

Jeg havde ingen forventninger til nationalparken - havde ikke rigtig læst op på det. Men så meget desto mere imponerende var det. Wow!





Hvis du nogensinde skal til North Dakota, så må du altså køre forbi Theodore Roosevelt National Park.





Der var en del bisoner på vejen, og man bliver advaret MANGE gange om ikke at komme for tæt på. Og de ser altså også skræmmende ud. Flere gange krydsede de vejen, så vi måtte holde tilbage.



Den positive oplevelse fik mig til at beslutte, at jeg da lige så godt kunne prøve syd-delen. Det er en køretur på 100 kilometer fra den ene ende til den anden, men jeg havde tid til det.

Selve naturen er stort set den samme, selv om der er bedre udsigtspunkter i syd i forhold til nord. Dyr er der dog flere af. Jeg blev overrumplet af en flok vilde heste, der løb henover vejen for at komme ned til et vandhul.



Der var masser af præriehunde, og jeg fandt en, der ikke var så bange.



Og også her vrimlede det med bisoner.



Det endte lidt overraskende med at blive en helt fantastisk dag. Også selvom jeg rendte rundt med 60 myggestik fra dagen før. For helvede, hvor det klør!

Jeg måtte køre cirka 50 mil tilbage mod øst for at tjekke ind hos Holiday Inn Express & Suites Dickinson, hvor jeg hurtigt faldt i søvn.

***

Hvis du læser med og tænker, at jeg er et klimasvin, så har du nok ret. Jeg fræser rundt i USA og brænder brændstof af til den helt store guldmedalje, og der bliver også fløjet knap 15.000 kilometer fordel på otte flyvninger på denne tur. Det er selvfølgelig ikke godt for klimaet, men jeg har tænkt over tingene. Du er velkommen til at følge med i mine overvejelser på https://www.diginicki.dk

 

En fornøjelse at følge med i din rejse Over There! jeg får da helt lyst til at besøge Theodore Roosevelt National Park

 

En krølle omkring den lille fyr er, at billedhuggeren/kunstneren bag er Elmer Petersen - og det snyder ikke, der er danske rødder.

Ikke den eneste dansker med store aftryk 'over there': Mount Rushmore (den med de fire præsidenter) er skabt af billedhuggerne Gutzon Borglum, og heller ikke her snyder navnet: Han stammer ganske rigtig fra Børglum - faktisk var en forfader - efter sigende - munk på Børglum Kloster og blev efter reformationen præst i... Børglum.

 

Opholdet hos Holiday Inn Express & Suites Dickinson stod mig i lige knap 1.000 kroner og giver 3256 point.

Efter morgenmaden satte jeg kursen mod Buford. Grænsen mellem Mountain Time og Central Time går midt ned gennem North Dakota, og jeg har krydset grænsen mange gange. Det kan altså være forvirrende, at tiden skifter hele tiden og finde ud af, hvornår tingene egentlig har åbent.

På turen mødte jeg pludselig denne her:


Jeg er MEGET lidt glad for slanger, og jeg er glad for, at den allerede var død, da jeg mødte den. Den var vel 60-70 cm lang... Jeg har læst mig frem til, at det formentlig er en bullsnake og at den ikke er giftig, men alligevel.

Turen gik til Fort Union Trading Post National Historic Site, men på den sidste vej ind til fortet stod der pludselig 'ROAD CLOSED' på et stort skilt mellem de to vejbaner. Fuck, tænkte jeg og kiggede på Google Maps. Det ville vist være en minimum 100 kilometer omvej på grund af en flod, og så er det et ret øde område. Men der kom biler den anden vej, så helt lukket kunne den jo ikke være? Jeg kunne ikke se noget vejarbejde, så jeg besluttede mig for at køre derind, stille og roligt.

Der var fri passage - jeg fandt aldrig nogen årsag til skiltet! Til gengæld fandt jeg ud af, at fortet ligger lige på grænsen mellem North Dakota og Montana, for da jeg drejede ned mod fortet, sagde Google Maps 'Welcome to Montana' og ti sekunder senere ved parkeringspladsen blev jeg budt velkommen tilbage til North Dakota.



Nå, men Fort Union er en gammel handelsstation, hvor de hvide handlede med indianerne - altså når de ikke lige var i krig med hinanden. Fortet ved en genopførelse af det oprindelige, og der var ærligt talt ikke meget at se på.







Men jeg må også indrømme, at de her dage er mest transport for at komme ud til Rocky Mountains i det vestlige Montana.



Efter fortet kørte jeg til Glendive i Montana, hvor jeg også skulle overnatte. Jeg fandt en park nær Yellowstone River og gik mig en tur. Selv om jeg har været så meget omkring, kan jeg se på min skridttæller på telefonen, at jeg ikke får gået ret meget.



Det blev til endnu en HIX-overnatning hos Holiday Inn Express & Suites Glendive, betalt med 20.000 IHG-point, hvoraf de 500 kom retur som Amenity Points allerede inden jeg var tjekket ind.