Skal du på rejse – uanset om den er på en dag eller længere – så skal du have en rejseforsikring, og det er vigtigt at kigge efter den bedste rejseforsikring du kan finde. I denne artikel vil jeg komme med en personlig oplevelse, som i den grad tydeliggøre vigtigheden i at have sine rejseforsikringer… Læs mere Read the whole post here.
Stærk historie @Henrik Olsen ! Jeg kan ikke være mere enig: Husk rejseforsikring. Jeg har solgt rejser (i alle prisklasser) i snart 17 år, og det er tankevækkende hvor mange der rejser uden forsikring og hvor mange der ikke ved om de allerede er dækket ind.
For mange år siden opdagede at jeg havde glemt at købe rejseforsikring til min ferie mens jeg ventede på en forsinket lufthavnsbus fra Århus (som det hed den gang) til Billund. Jeg nåede heldigvis flyet og fik hurtig bestilt en forsikring fra en computer i AMS under transfer. Det kostede vist nok over 300 kroner for bare to uger. Efterfølgende fandt jeg ud af at jeg kunne få en forsikring der dækkede hele verden hele året for omkring 800 som tillæg til indboforsikringen. Valget var nemt Udover Henrik's anbefalinger kan jeg også tilføje at tjekke indboforsikringen. Mange inkluderer f.eks. allerede bagage under rejsen, så ved at lave det som tillæg undgår man dobbeltdækning. For andre kan det være bedre at vælge en specialiseret rejseforsikring. YMMV.
Så bliver jeg nødt til at lufte min kæphest: Husk at checke om rejseforsikringen også dækker, hvis der er et element af arbejde involveret i rejsen! Hvis man f.eks. kombinerer et messebesøg med en privat rejse vil de flest rejseforsikringer betragte det som en erhvervsrejse, der ikke er dækket. Og selvom f.eks. forsikringer der er tilknyttet MasterCard skriver at de dækker både erhvervs-og ferierejser kan der være en krølle: De dækker kombinerede rejser, men som regel kun 'feriedelen' af rejsen. Så der er forskel på at forstuve foden på hotellet eller i messecenteret. Rejser man for en arbejdsgiver er det normalt denne, der skal stå for forsikringen - men check det og nærlæs betingelserne!
Jeg har også netop undersøgt dette ret grundigt da jeg er i udlandet med arbejde de næste fire måneder. Privat har jeg en årsrejseforsikring for hele verden, der også dækker kombinationsrejser med arbejde, MEN.. Der er nemlig åbenbart et stort MEN; den dækker kun kombinationsrejser, hvor den private del ligger i forlængelse af eller umiddelbart inden erhvervsrejsen. Dvs. i mit tilfælde, hvor jeg kommer til at holde ferie midti et udlandsophold dækker min private rejseforsikring IKKE. Min erhvervsforsikring dækker (selvfølgelig) heller ikke private feriedage under mit udlandsophold, hvorfor jeg er nødt til at supplere med en specifik rejseforsikring for de feriedage. Til orientering er der tale om Tryg privatforsikring (gennem IDA) og statens erhvervsforsikring (ERV).
Det er også meget, meget vigtigt at checke med sit forsikringsselskab før en rejse i tilfælde man har en eller anden lidelse. Jeg selv har to gange i år måttet rejse med et såkaldt "Medicinsk forbehold" pga kroniske hjerteproblemer. - Europæiske Rejseforsikring har været helt uovertruffen hjælpsomme, f.eks. var jeg til et pludseligt ekstraordinært check på hospitalet om formiddagen, kardiologen overførte straks journalen til forsikrings selskabet og kl.16.00 samme dag tikkede en mail ind med Ok fra forsikringen.
Et andet element: Min årsrejseforsikring dækker kun rejser, der begynder og slutter i Danmark. Så hvis du er udstationeret og begynder rejsen i dit opholdsland, så kan du risikere, at forsikringen ikke dækker.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilken forsikring, der var tale om, så jeg kender ikke betingelserne, men da jeg for år tilbage selv tegnede disse enkeltrejseforsikringer, så husker jeg, at forsikringen skulle være tegnet inden afrejse for at rejsen var dækket.
God pointe. Jeg bør nok dobbeltchecke min for at være helt sikker på, at det ikke var dét de mente med, at den kun dækker den private del op til eller efter firmarejsen. Jeg fik det aldrig på skrift (kunne ej heller finde noget specifikt i betingelserne), hvilket man nok bør have når man er ude i sådanne lidt specielle grænsetilfælde.
Kunne sagtens være det. Da jeg boede i Serbien, var jeg f.eks. ikke dækket, hvis jeg rejste fra Beograd til Moskva. Men på en tur fra København til Grønland var jeg dækket (Det hører så med til historien, at jeg rejste på en anden billet fra Beograd til København, hvor forsikringen ikke dækkede). Og før nogen undrer sig: Jeg havde naturligvis en fuldtidsforsikring under udstationeringen (så sygdom m.m. var fuldt dækket). Så reelt var det kun flyforsinkelser og forsinket bagage, der ikke var forsikret.
Jeg har forsikring via mit indbo. Men kan ikke overskue om det er en go forsikring jeg har eller om jeg burde skifte. Er der nogen gode forsikringer der ude i kan anbefale. Kunne man(folk som har styr på det) ikke eventuelt lave en liste over ting som en go rejse forsikring burde infholde? @Henrik Olsen tak for din historie.
For lige at eksemplificere: Et eksempel på dækning på rejseforsikringen, der er tilknyttet vores "MasterCard Gold Plus" - gælder også hvis kortet var MC Platinium. Der står fint i dækningsoversigten, at For kortholder dækker forsikringen ferierejser, kombinerede ferie- og erhvervsrejser og rene erhvervsrejser. Men læser man lidt i betingelserne, står der: For kombinerede ferie- og erhvervsrejser dækker forsikringen kun i den del af rejsen, der er ferie. Feriedagene kan ligge før eller efter erhvervsrejsen. Fridage imellem dage med erhvervsarbejde betragtes som erhverv. Sidste punktum er interessant for f.eks. #Jeblin...
Præcis, det var også det jeg fik at vide da jeg ringede til Tryg inden jeg tog afsted. Det betyder, at man er nødt til at købe dækning specifikt for de dage man evt. afholder imellem dage med erhvervsarbejde. Jeg spurgte desuden til rejser/udflugter i weekender, og det er dækket af erhvervsforsikringen. Jeg har ikke fået spurgt indtil Henry's pointe vedr. om rejsen skal starte eller slutte i Danmark for at være dækket af den private, men skal nok opdatere når jeg har fået svar.
Det kommer nok også an på ens rejse- og feriemønster, eksempelvis: Alene / sammen med familien Aktiviteter under ferien: solferie / skiferie / dykkerferiet etc. Hvad skal dækkes: Person / udstyr / lejede biler etc. Status på helbred / sygdomme Hjemrejse til syge familiemedlemmer etc. Så det bliver nok en lang liste. Har vi en forsikringshaj, som kan starte med en liste, som vi kan kommentere på - og eventuelt kunne det resultere i en endelig guide, som kan komme på forsiden?
Ville lige live den her tråd op igen. Skal til at skifte forsikring i forbindelse med at jeg skal flytte. Så ville høre om nogen vil andbefale rejseforsikring? Jeg har kikket på allianze. Syntes de virker dyre og dårligere end min egen forsikrings selskab. Lige p.t har jeg vilkår som -er bagagen forsinket 5 timer kan jeg få 1300 kr pr dogn. Max 5200 -Ved billeje dækker selvrisiko op til 25.000 kr men ikke de første 2500 kr. -dækkker hele familien i hele verden med afbestilling -dækker fra DK og til DK -max 60 dage -Dækker private rejser og max 1 dag erhverv. Eller privat delen hvis den er før eller efter erhvervsrejsen. Ikke hvis den ligger i midten (ikke vigtigt for mig. Rejser kun privat) Det er nogle af de ting jeg har sådan kikket og samlignet med
Du bliver nødt til at give lidt flere oplysninger: Privat eller erhverv? Rejsemønster / typer af rejser Skal forsikringen være tillæg til dine andre forsikringer?
Det kommer helt an på hvilken bank/udbyder som udsteder det. Der er ikke en enkelt regel fordi det er guld/gold/Premium eller platin....desværre.
Hvis man har råd til rejsen, har man råd til forsikringen! Det kan blive rigtig dyrt at spare.... Et par kommentarer: 1) Dækning af flyforsinkelse og mistet bagage er peanuts i forhold til de største udgifter man kan komme ud for: sygdom og hjemtransport. Hvis man rejser til f.eks. USA er det ikke usædvanligt at en indlæggelse koster USD25.000 - i døgnet! Kan man ikke rejse hjem med almindeligt fly men har behov for et ambulancefly, så kan det løbe op i DKK1mil fra USA eller Asien. 2) Rejseforsikring i kombination med indboforsikring er oftest de billigeste for en husstand og de fleste har en rigtig god dækning. 3) Farlig sport - mange policer har undtagelser for ulykker forårsaget ved "farlig sport" og definitionen kan variere meget, så f.eks. skiferien ikke er fuldt dækket. 4) Hvem er dækket - for at et "par" er dækket skal man typisk have samme folkeregisteradresse. Det samme gælder for børn, hvor der er risiko for manglende dækning, hvis de ikke har samme adresse som den forælder, de rejser med. 5) Det blå EU-kort er ikke nok. Det dækker ikke hjemtransport og heller ikke behandling på private klinikker.