Nu vil jeg ikke lyde som en rejsesnob - men jeg har haft den såkaldte fornøjelse at rejse på Business Class indenfor Europa med forskellige selskaber gennem de sidste 4 - 6 måneder. Turkish Airlines er en meget god oplevelse. Men nogle af de andre selskaber Sæderne. Jo, jeg godtager da, at det er de samme små smalle sæder på economy og business. Men hvorfor kan flyselskabet ikke holde midtersædet frit? Hvorfor skal passagererne på de første 2 rækker på Business sidde lårene af hinanden, mens de næste rækker er tomme (gælder for øvrigt og SAS-plus mellem CPH og AAR, hvor jeg på min sidste tur oplevede, at Plus-delen var helt fyldt, mens halvdelen af pladserne på go var ledige). Hvorfor bliver vi ikke fordelt lidt bedre? Bagage: Hvorfor er bagagehylderne i business halvejs fyldt, før den første passager er kommet ind i kabinen. Stewardessernes kufferter, iltflasker, aviser & tidsskrifter, puder og tæpper fylder godt. Jeg har flere gange oplevet at, det er svært at få plads til min lille taske med computeren, når der er mange passagerer på Business. Mad og drikke: Jeg forventer ikke en kulinarisk oplevelse, når jeg flyver. Heller ikke på Business Class. Og jeg er også med på, at skikke og madtraditioner er forskellige fra den danske. Men en våd skive skinke, et slattent salatblad og en tør bolle burde ikke være måltidet på Business. Og når kaffen absolut skal serveres i en tyk porcelænskop, som suger all varmen til sig, så betegnelsen "lunken" vil være en overdrivelse af temperaturen, ja så forsvinder mit gode humør. Så nu er jeg konsekvent begyndt at bede om at få kaffen serveret i et papbæger. Det hjælper da lidt. Jeg er klar over, at I har andre oplevelser på de interkontinentale ruter. Men hvis servicen på Business indenfor Europa er så ringe, så burde flyselskaberne kun sælge economy billetter.
Lufthansa holder mig bekendt midtersædet frit på Biz. Men ellers er jeg enig i at in-flight oplevelsen på biz i Europa ikke er noget særligt værd hvorfor jeg også altid flyver eco
Helt enig: Min erfaring er, at Lufthansa altid holder midtersædet frit på Business - og på economy er sædet ved siden af *A gold frit, hvis flyet ikke er helt fyldt.
Jeg havde for tid tilbage fornøjelsen af Business Class hos KLM på AMS-DUB. Jeg har ikke så meget at sige andet end: SUVERÆN oplevelse
Har fløjet nogle gange med Aeroflot mellem CPH og SVO på det sidste, og har undret mig en del og de to rækker business class. Flyvningen tager kun 2:15 - 2:30, men alligevel bliver der serveret drinks+middag på de forreste rækker. På så korte flyvninger har jeg det fint med en gangplads, standard sandwichen samt lidt cola og en kop kaffe.
Aeroflot er reelt eneste selskab i Europa der har en rigtig Business Class - i den traditionelle forstand med store sæder og rigtig service - selv på korte ruter. Ellers er vi ude i samme Som Economy med midtersædet spærret som på fx Lufthansa og British Airways. Nogle gange er man heldig at der indsættes longhaul fly ind på korte ruter som fx SWISS gør en gang imellem.
Kikkede lige på et par datoer på CPH - SVO, en retur på økonomi koster 1500-2000 kr og en retur på business koster 7500-8000 kr. For en tur på et par timer, skal det godt nok være god mad, som skylles ned med rigelige mængder vodka, for det kan betale sig.
Hvis det er arbejdsrelateret og din kontrakt dikterer business/premium billetter kan du jo reelt være ligeglad med prisen
Har selv prøvet KLM Biz et par gange og den kan ikke måle sig med Lufthansa synes jeg. Til gengæld har jeg ikke oplevet at sædet ved siden af mig blev blokket vha mit *A guld Men må bare flyve lidt mere LH så oplever jeg det vel
For så vidt korrekt. Men det er vel også noget "etik" i dette. Giver det god økonomisk mening? Ville jeg gøre det hvis det var mine egne penge? +6.000 for biz på en 2-3 timers flyvning lyder som noget der er ret svært at retfærdiggøre.
Korrekt. Men nogle gange er virkelighedens logik forunderlig. På min nuv. arbejdsplads skal vi flyve med DAT ud af KRP. Der hedder det sig, at den billigste non-flex er det eneste, der må købes. Det er en offentlig arbejdsgiver, så det er borgernes penge, vi arbejder med og for. Det forholder sig imidlertid sådan, at vi ofte har behov behov for at ændre billetten. Og med et ændringsgebyr på den billigste på 500 kr., bliver den hurtigt dyrere end flex-billetten. Det har jeg forsøgt at italesætte med en lind strøm af Power Points og Excel-ark, men beslutningen står ved magt. Vi må ikke købe flex, for det kan offentligheden få ondt et vidst sted over - trods den billigste billet sjældent ender med at være den billigste, når rejsen er gennemført og afsluttet. Perception is reality
Har på nogle EU finansierede projekter oplevet, at vi skulle rejse på økonomi - og at billetten kun kunne refunderes, hvis rejsen blev gennemført (vi skulle gennem boarding pass). Hvis vi ikke brugte billetten, så hang firmaet på regningen. Derfor købte vi altid de lidt dyrere fleksible økonomi-billetter. Selvom det i det lange løb nok havde været billigere at købe de allerbilligste billetter - og somme tider smide nogle af dem væk.
Samme forunderlige logik men med omvendt fortegn Men nu du siger EU. Stor tilhænger af det europæiske samarbejde, men har haft mine mest absurde professionelle oplevelser rejsemæssigt i EU-regi. Den måde det cirkus på visse områder drejer rundt, er en hel og ny tråd i sig selv
Jeg har været meget glad for de mange forskellige EU-finansierede opgaver, jeg har været på. Topprofessionelle medarbejdere i hele den del af systemet, jeg har mødt. Rejsereglerne var klare - og selvom jeg ikke altid var helt enig, så var de da til at administrere.
I Uddannelsesministeriet (eller rettere da det i tidernes morgen hed Videnskabsministeriet) oplevede jeg stor kompetence hele vejen rundt. Men forinden var jeg i Beskæftigelsesministeriets internationale enhed - og på beskæftigelsesområdet oplevede jeg et seriøst misbrug af EU-midlerne. Oplevede flere gange at rejse til en konference/whatever et eller andet sted inden for EU/EØS. Men hvor vi fra Danmark tog dertil for det faglige, så var der flere medlemslande, der notorisk udnyttede EU-midlerne til “bade-/shoppingturer”. Noterer i al fred og fordragelighed at jeg ofte mødte vores svenske brødre ved disse arrangementer (men sjældent i mødelokalerne )
Ej at forglemme "Priority boarding", hvor en bus venter, så man er først om bord på bussen, og sidst i flyveren... Det morer jeg mig stadig over...
