Hej, Vi skal 4 mand høj til New York i begyndelsen af februar og har været positive alle 4 ved nytårstid. Det vil sige, at vi nu er raske og i gang på arbejdsmarkedet, men vi kan måske stadig levere positive test, hvis vi underkastede os en sådan. Vi har alle fået vores immunitetsbevis på coronapas-appen, men er det nok til at komme ind i USA? Er der andre, der har været på besøg i staterne efter en positiv test, og i hvad har I i så fald haft med? Mvh/Christian
Jo, der står noget lignende på CDC's website, men jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er nogen, der har gjort dette og hvordan, så jeg kan forberede fire dokumenter til underskrift hos lægen.
Hvis jeg var dig, ville jeg køre op og tage en pcr test, så ved du om du behøver bøvle i alt det andet ganske hurtigt. Jeg testede positivt 25 december, men da jeg blev testet d. 17/1 var jeg igen negativ. Hvis du er det samme, så er der ingen grund til at bryde hovedet med det andet.
Jeg har hørt fra andre, at lægerne godt ved, hvordan dette dokument skal se ud. Ring evt til klinikken for at høre, om de har en skabelon - så skal du jo ikke gøre mere. Hvad med at tage en PCR-test en god uges tid før du skal rejse. Hvis den er negativ, skal du jo ikke bruge tid (og penge) på at få lægeattesten.
Yes, præcis min tanke, i kan jo booke en tid allerede denne uge. Er i alle negative, så der ingen grund til at spekulere i dette.
Udfordringen er, at hvis vi tester positiv igen, så vil der gå 14 dage før vores immunitetspas og vores coronapas virker igen. Det er jeg sådan set ikke ret interesseret i - det er muligt, at jeg akkurat kan nå det inden afrejsen, men det vil afholde mig fra at kunne bruge det herhjemme i mellemtiden. Det med at ringe til klinikken er sin sag - de har nemlig 1 ½ måneds ventetid - på grund af syge læger, og har lukket telefonerne af samme årsag.
Ja, men så er der kun en mulighed tilbage: Bruge en af de private udbydere af test (som ikke har aftale med regionerne). Jeg går ud fra, at test fra dem ikke går ind i det offentlige system. Til gengæld koster det jo lidt penge.
Mja. Tak for svaret, som jeg sætter pris på, selv om det ikke er det, jeg spørger om Jeg prøver at finde ud af, om der er nogen, som selv har været i USA efter en positiv test, og hvordan de i så fald arrangerede deres nødvendige papirer. Jeg kan oplyse, at hverken SAS, FDM eller den amerikanske ambassade vil/kan nemlig udtale sig om de præcise formelle krav. Derfor prøver jeg at finde en erfaringskilde. Selvom det naturligvis heller ikke er en garanti.
På facebook skriver flere at de blot har fået en erklæring fra deres læge de viser til check-in personalet i KBH. De skulle på ingen tidspunkter vise det i USA, men blot vise det ved check-in i CPH.
I skal vel kun have en kviktest, og det er kun PCR test der kan vise positiv lang tid efter man er blevet rask.