Hej Hvem, hvad, hvor og hvornår? Hvem skal vi flyve med? Hvad dækker prisen? Jeg kan se, at det ikke er alle steder, der medregner bagagen i prisen. Hvor bestiller jeg billetterne? Momondo, flybillet.dk, direkte ved flyselskabet eller ...? Hvornår skal jeg bestille billetterne? Har det betydning for prisen? Vi er en lille familie på 3, der skal fra Houston til L.A. d. 23. april 2019. Mvh. Louise
Hvis du søger på Google Flights: https://www.google.com/flights#flt=/m/03l2n.LAX.2019-04-23;c:DKK;e:1;px:3;sd:1;t:f;tt:o Og vælger en af flyvningerne, så kan du se 'reglerne': Hvis du har andre behov, kan du så ændre søgningen:
Hvis I samler point, så vælg et selskab i den/de pågældende alliance(r). Fx United Airlines i Star Alliance. Hvis I finder en billig afgang ekskl. bagage på en søgemaskine, fx Momondo, så tjek hvad selskabet kræver for en billet inkl. bagage på selskabets egen hjemmeside. Nogle gange kan det være billigere at booke den billige billet ekskl. bagage og så købe ét stk. indtjekket bagage i lufthavnen - fremfor at vælge den dyrere billet inkl. bagage. Men det afhænger selvsagt af, hvor meget bagage I skal have tjekket ind. Priserne varierer på tværs af søgemaskinerne, så tjek flere. Nogle gange er fx Google Flights billigere end Momondo. Selv har jeg fundet nogle af de billigste (internationale) afgange til LAX på skyscanner.dk. Skyscanner tilbyder også den (i min optik) bedste søgeagent. Her kan du oprette en generel søgeagent på fx IAH-LAX eller en søgeagent på specifikke afgange, og så vil skyscanner advisere dig om prisændringer. Husk at søg på omkringliggende lufthavne i Los Angeles. Fx BUR og LGB. Kan nogle gange være billigere end at flyve til LAX. Samme gælder fra Texas. Hvis I er fleksible ift. afrejselufthavn, så prøv fra Austin eller San Antonio (og alternativt Dallas). Mht. billeje i BUR/LGB og returnering i LAX, så opkræver nogle udlejningsselskaber (fx AVIS) ikke gebyr for returnering ved et andet udlejningskontor. Happy search! Og god tur til foråret
Hvis I skal til Anaheim / Disney eller blot den sydlige del af LA, så er Orange County lufthavn så nem at komme ind og ud af, da den ikke er så stor som LAX. F.eks. går man bare over på den anden side fra terminalen, når man skal hente lejebil. Lufthavnskoden er SNA og det går også under navnet "John Wayne Airport". Jeg har selv brugt den flere gange med direkte fly til Houston og jeg mener der var afgang omkring hver 2. time. På Google flights kan du lægge flere lufthavne i samme område ind i samme søgning.