Ipads på SAS Business

Poster i 'SAS | EUROBONUS' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 22/10/14.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,250
    "Synes godt om" modtaget:
    6,518
    Point:
    113
    Fra SAS Corporate News:

    Flere forbedringer på vores langdistancefly

    Siden maj har vi introduceret flere nyheder ombord på vores nye langdistancefly: nye menuer, nye bakker og større portioner på SAS Go. På SAS Plus får du nu igen vores comfort kit (øjenmaske, skopose, og tandbørste). Desuden har vi for nylig lanceret vores helt egen øl i barsortimentet: Scandinavian Sky-High Witbier, der bliver produceret af det danske bryghus Mikkeler. Og for dig der rejser på SAS Business, har vi genindført champagne før afgang plus nye spændende vine, en opdateret buffet og et ekstra strejf af guld med bl.a. Orrefors-glas og Valhrona-chokolade.

    I 2015 er det tid til næste skridt. Her begynder vi løbende at indføre moderniserede kabiner med helt ny indretning på vores langdistancefly. Det første fly med opgraderet kabine tages i brug til januar, og i slutningen af næste år regner vi med, at størstedelen af vores langdistancefly er opgraderet med nye sæder, bedre komfort, et nyt on-demand underholdningssystem med store skærme i HD-kvalitet*, trådløst internet og strøm-udtag på alle klasser – et pr. passager på SAS Business og SAS Plus samt et pr. stolepar på SAS Go. Desuden er der USB-udtag til din smartphone eller tablet ved hvert sæde. På SAS Business kan alle sæder foldes ud til fuldt sengeleje, og de har endda massagefunktion – og når det er tid til at gå til køjs, kan du lægge dig til rette i lækkert kvalitetslinned fra Hästens!

    SAS har i dag langdistancefly til New York, Chicago, Washington, San Francisco, Peking, Shanghai, Tokyo og Houston.

    *Mens vi venter på det nye underholdningssystem, bliver passagerer på SAS Business ved behov tilbudt iPads fyldt med vores underholdningsudbud samt 20 forskellige digitale magasiner.
     
    Frequie, silferlood og Flemming Poulsen "Synes godt om dette"
  2. danielbirch

    danielbirch VIP medlem

    Beskeder:
    472
    "Synes godt om" modtaget:
    1,029
    Point:
    93
    Det er da en klar forbedring. Jeg er bange for, at de ikke når at være klar med den nye kabine til 1. januar, hvor jeg skal hjem fra USA, men det nærmer sig da.
    Med den mere kritiske kasket på kan man grine lidt af, at de er nødt til at levere underholdningen på en ipad for at kunne komme op på et acceptabelt kvalitetsniveau. Hvis man har råd til at flyve business class, har man vel også råd til at medbringe sin egen ipad?
     
    Flemming Poulsen "Synes godt om" dette.
  3. jefi99

    jefi99 Titanium VIP Member

    Beskeder:
    2,282
    "Synes godt om" modtaget:
    4,781
    Point:
    113
    Tja, jeg har ikke nogen iPad. Jeg kan selvfølgelig se film på min medbragte bærbare computer (og det gør jeg ofte), men jeg synes da at det er en udmærket at man kan læse magasiner på en iPad.
    Jeg er dog måske af den gammeldags type, så jeg kan bedst li' at læse bøger og blade i printet udgave.
     
    PeterA, THammer og Flemming Poulsen "Synes godt om dette"
  4. Frequie

    Frequie VIP medlem

    Beskeder:
    390
    "Synes godt om" modtaget:
    791
    Point:
    93
    Har nogen en idé om hvilke fly der bliver de første som bliver opgraderet?

    Jeg skal rejse til NY i slutningen af februar, og vil da gerne maksimere mine chancer for at flyve i de opgraderede fly. Uanset om jeg skal flyve direkte fra CPH eller skifte i OSL eller ARN...
     
  5. Flemming Poulsen

    Flemming Poulsen VIP medlem

    Beskeder:
    0
    "Synes godt om" modtaget:
    1
    Point:
    99
    Kan ikke lige huske hvilket fly der står først for. Men du skal nok ikke regne med at det bliver brugt på en fast rute. Flyene bliver slinget rundt hele tiden. Eneste rute der for det meste har et fast fly er IAD, hvor 340-eren med 330-config oftest er at finde.

    Om SAS vælger at allokere de første nye fly på "faste" ruter for at undgå reseating ved equipment-change ved vi endnu ikke, men det kunne nok godt give mening.

    Uanset, så er det vel kun 1-2 fly som er med ny kabine i februar, så chancerne for at ramme den er nok meget små.
     
    Frequie "Synes godt om" dette.
  6. Frequie

    Frequie VIP medlem

    Beskeder:
    390
    "Synes godt om" modtaget:
    791
    Point:
    93

    Du har nok ret i at chancerne er små... man skal nok bare tage det som en mulig opgraderingsmulighed, ligesom OT. Så man har trods alt flere muligheder for positive overraskelser end ellers ;)
     
    Flemming Poulsen "Synes godt om" dette.

Del denne side