Lyon

Poster i 'DESTINATIONER' oprettet af T4L, 1/8/17.

  1. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,044
    "Synes godt om" modtaget:
    4,449
    Point:
    113
    Er der tilfældigvis nogen der har erfaring med madlavningskurser i Lyon?

    Andre tips modtages også meget gerne. Jeg skal snart være der i 2 uger.
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  2. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,044
    "Synes godt om" modtaget:
    4,449
    Point:
    113
    Nu er jeg her. :) Jeg skal nok berette om mine restaurantoplevelser. Men det bliver ikke Bocuse! Nogen der har prøvet nogen restauranter i Lyon? Mange er lukket lige nu pga. sommerferie, men der er sikkert nok tilbage hvor man kan få rigtig god mad.
     
    Henry, THammer og tbh "Synes godt om dette"
  3. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,044
    "Synes godt om" modtaget:
    4,449
    Point:
    113
    Som lovet nu lidt om mine restauranterfaringer i Lyon. Det allervigtigste først: Hvis man vil på gourmet-tur til Lyon, så skal det i hvert fald ikke være i august måned! Der er en stor del af Lyon nemlig flyttet til stranden eller til andre ferieområder og rigtig mange restauranter er lukket. Inden min tur havde jeg lavet en liste med 10 restauranter som jeg godt kunne tænke mig at prøve. De var allesammen lukkede! Til gengæld er der så enormt mange turister i Lyon og heldigvis også mange restauranter der betjener dem. Men man skal passe lidt på. Det kan godt blive lidt "turistet" og man riskerer ikke helt at få den autentiske "tire bouchon"oplevelse man måske havde drømt om. Men nu lidt om nogle af de restauranter jeg har prøvet under mit ophold (som altså var åbne i august).

    Lige over det gamle romerske teater (som er meget seværdigt) ligger Restaurant de Fourvière http://www.restaurant-fourviere.fr. Det er ikke for madens skyld man skal prøve denne restaurant. Den er helt ok, men der findes mange langt bedre steder. Restauranten har dog en dejlig terrasse, hvorfra man har den mest vidunderlige udsigt over hele byen. Her kan man godt tilbringe en romantisk aften!

    Der er mange små gader med næsten ikke andet en restauranter, men som sagt kan det hurtigt blive lidt for turistet. I bunden af den lille Plads de la Baleine fandt vi en restaurant som er en lille smule gemt væk fra turiststrømmen og serverer fantastisk mad med et rigtig fint vinkort, restauranten Aux Trois Maries http://aux-3-maries.fr.

    Hvis man opholder sig til konferencer eller kongres i Cité området, er der også rigtig mange restauranter tilknyttet. Dem skal man efter min mening helst ikke spise på, hvis man gerne vil have en god oplevelse. Der er dog en undtagelse, restauranten 33 Cité http://www.33cite.com/restaurant.php. Restauranten har en Bib Gourmand og det kan godt mærkes.

    De fleste tager nok ikke til Lyon for at spise Thai mad. Men hvis man har været der nogle dage, så kan det godt være at den asiatiske mave kalder. I det tilfælde kan jeg varmt anbefale Bangkok Royal http://www.bangkok-royal.fr , kanongod Thaimad!

    En dag havde jeg mit hjerte sat på pasta til frokost. Jeg googlede mig frem til en restaurant som ifølge anmeldelserne skulle have en rigtig god Bolognese. Det lød som det helt rigtige. Der vi kommer frem er restauranten selvfølgelig lukket! Men meget tæt på lå der Riso Amaro http://www.risoamaro.fr. Restauranten lignede absolut ingenting udefra og vi var lige ved at gå videre. Men jeg læste nu alligevel et par anmeldelser på nettet og de var faktisk ikke helt tosset. Så vi blev. Sikke en succes! Jeg vil sige at denne restaurant var turens fund. Retterne er mest fra Norditalien og de er helt i top. Min drøm om en god pasta blev langt overgået. Hvis jeg nogensinde kommer tilbage til Lyon, så skal jeg tilbage til den restaurant!
     
    asf, Jeblin, SophieHendriksen og 5 andre "Synes godt om" dette.

Del denne side