Norwegian lancerer ny rute mellem Oslo og Las Vegas – åbner også København-Boston til maj

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 23/3/16.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,275
    "Synes godt om" modtaget:
    6,778
    Point:
    113

    Norwegian - 2016-03-23 09:07 CET
    [​IMG]

    Norwegian fortsætter med at tilbyde passagerer nye destinationer i USA og lancerer nu en ny rute mellem Oslo og Las Vegas. Til maj starter selskabet også direkte flyvninger mellem København og Boston.

    ”Vi er glade for at kunne tilbyde de rejsende endnu en USA-rute, denne gang mellem Oslo og Las Vegas. Vi ser, at der er stor efterspørgsel efter Norwegians kvalitetsprodukt til lave priser mellem USA og Europa, og vi ser frem til at kunne byde de rejsende på denne helt nye rute velkommen om bord på vores nye Dreamlinere,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

    Fra København kan passagerer allerede flyve med Norwegian direkte til New York, Puerto Rico, St. Croix, Los Angeles, Fort Lauderdale, Orlando og Las Vegas. Derudover åbner selskabet til maj en ny rute fra København til Boston på USA’s østkyst. Det store rutenet i USA, kombineret med Norwegians enkeltbilletter, giver mange kombinationsmuligheder for rejsende, som ønsker at opleve endnu mere på deres USA-ferie. Man kan eksempelvis flyve til Los Angeles, tilbringe et par dage i Hollywood og Beverly Hills, før man kører videre til Las Vegas. Her kan man opleve uanede muligheder af underholdning, inden man kan flyve direkte hjem til København. Rejsende vil til foråret også kunne flyve med Norwegian til Boston, hvor man efter at have nydt den fantastiske by kan køre sydpå til sol og varme i Fort Lauderdale, Florida. Her kan man også flyve direkte hjem til København.

    I løbet af snart tre år med interkontinentale flyvninger har belægningen i gennemsnit ligget godt over 90 procent, hvilket beviser, at der er stor interesse for billige billetter mellem Europa og USA og Europa og Asien.

    Norwegian har i dag otte fly af typen 787-8 Dreamliner og et fly af typen 787-9 Dreamliner i flåden. Norwegian blev i november 2015 kåret til det mest miljøvenlige flyselskab over Atlanterhavet af anerkendte International Council on Clean Transportation.
     
    PENSIONISTEN "Synes godt om" dette.

Del denne side