Norwegian med 244.000 flere passagerer i februar

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 4/3/16.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,296
    "Synes godt om" modtaget:
    7,019
    Point:
    113
    Norwegian - 2016-03-04 08:01 CET
    [​IMG]

    Produktionsvækst, høj belægning og god passagervækst påvirker Norwegians trafiktal positivt i februar. I alt rejste næsten 1,9 millioner passagerer med selskabet denne måned, hvilket er en stigning på 15 procent sammenlignet med sidste år. Belægningen var på 85,6 procent, op 0,8 procentpoint.

    I februar fløj 1.871.396 passagerer med Norwegian, hvilket er en stigning på 15 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 20 procent, mens kapaciteten (ASK) steg med 19 procent.

    ”Vi er meget tilfredse med, at stadig flere vælger Norwegian, hvad enten de skal på forretningsrejse eller ferie. Meget af væksten kommer internationalt, særligt på de interkontinentale ruter. Derudover ser vi en god udvikling på indenrigsruterne i Spanien og på ruterne mellem de fransk-caribiske øer og den amerikanske østkyst. I Norden er efterspørgslen stabilt god,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

    Norwegian lancerede i februar nye ruter mellem Paris (CDG) og de amerikanske byer New York, Fort Lauderdale og Los Angeles. Det er selskabets første ruter mellem Frankrig og USA og er allerede blevet godt modtaget.

    Norwegians første af i alt 30 af den nye og noget større 787-9 Dreamliner blev indfaset i flåden i denne måned. I alt fire fly af denne type leveres direkte fra Boeing-fabrikken i år. En splinterny Boeing 737-800 af i alt 17 i 2016 kom også ind i flåden denne måned. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i Europa.

    Norwegian gennemførte 99,7 procent af de planlagte flyvninger i februar, hvoraf 79,5 procent afgik til tiden.
     

Del denne side