Norwegian med flere fyldte fly og god trafikvækst i januar

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 5/2/15.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,276
    "Synes godt om" modtaget:
    6,789
    Point:
    113

    Norwegian - 2015-02-05 08:01 CET
    [​IMG]

    Væksten i Norwegian fortsætter. I alt fløj selskabet over 1,6 millioner passagerer i januar 2015, en stigning på fem procent sammenlignet med samme måned sidste år. Belægningen var på 80 procent i januar, op 5,2 procentpoint.

    I januar fløj 1.609.057 passagerer med Norwegian, en stigning på fem procent sammenlignet med samme måned sidste år. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 21 procent, mens kapaciteten (ASK) steg med 13 procent denne måned. Belægningen var på 80 procent i januar, op 5,2 procentpoint sammenlignet med samme måned i 2014.

    ”Det er glædeligt at se, at vi, i en lavsæsonmåned som januar, fylder flyene godt. Trafikvæksten skyldes en stærkere satsning i det europæiske marked og god vækst i Norwegians langdistanceoperation. At der særligt er stor trafikvækst på vores langdistanceruter, viser, at der er stor efterspørgsel på billige flybilletter til interkontinentale destinationer,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

    Norwegian fortsætter med at fornye flyflåden. I år leveres ti nye Boeing 737-800-maskiner og en 787 Dreamliner. Sidste år fik Norwegian 14 splinternye Boeing 737-800 og fire nye Dreamlinere. Norwegians flyflåde er blandt de nyeste og mest miljøvenlige i Europa.

    Norwegian gennemførte 99,5 procent af de planlagte flyvninger i januar, hvoraf 77,9 afgik til tiden.

    Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF: http://www.mynewsdesk.com/dk/norwegian/documents/traffic-figures-january-2015-42772
     

Del denne side