Norwegian med god passagervækst og solid belægning i maj

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 6/6/16.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    1,784
    "Synes godt om" modtaget:
    2,982
    Point:
    113
    Norwegian - 2016-06-06 08:02 CEST
    [​IMG]



    God efterspørgsel i fritids- og forretningssegmentet påvirker Norwegians trafiktal i maj. I alt valgte godt 2,6 millioner passagerer at flyve med Norwegian denne måned, hvilket er 265.515 flere end samme måned sidste år. Belægningen var på 88,3 procent, op 3,4 procentpoint

    I maj i år fløj 2.641.666 passagerer med Norwegian, hvilket er en stigning på 11 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 15 procent, mens kapaciteten (ASK) steg med 11 procent denne måned.

    ”Vi er meget tilfredse med, at stadig flere forretnings- og fritidsrejsende vælger Norwegian, når de skal ud og flyve. På de interkontinentale ruter stiger efterspørgslen i takt med, at vi lancerer nye ruter og destinationer, ikke mindst mellem London Gatwick og USA”, siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos.

    Flådealder på 3,6 år

    Norwegians flådefornyelse fortsætter med stor kraft i 2016, hvor selskabet får leveret i alt 21 fabriksnye fly. Én ny Boeing 737-800 blev leveret direkte fra fabrikken i Seattle i maj. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i verden.

    Norwegian gennemførte 99,8 procent af de planlagte flyvninger i maj, hvoraf 81,3 procent afgik til tiden.

    Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

    Dokumenter
    Trafiktal maj 2016
    2016-06-06 08:02 CEST
     

Del denne side