Norwegian vil have flere fritidsrejsende om bord fra Karup

Poster i 'NYHEDER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 23/9/14.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,296
    "Synes godt om" modtaget:
    7,019
    Point:
    113
    Pressemeddelelse • 2014-09-23 08:00 CEST
    [​IMG]
    Siden Norwegian igen begyndte at flyve mellem Karup og København, har selskabet ønsket at få flere fritidsrejsende om bord på flyene. Nu kommer endnu et slagtilbud til midt- og vestjyderne.

    Norwegians rute mellem Karup og København bliver primært benyttet af erhvervsrejsende fra midtjyske virksomheder. Flyselskabet har imidlertid pointeret flere gange, at der skal flere fritidsrejsende om bord på flyene, hvis ruten skal være lønsom. Og Norwegian har løbende forsøgt at få fat i flere fritidsrejsende ved at tilbyde attraktive billetpriser – senest helt ned til 199,- for en enkeltbillet til København. Nu gør selskabet så endnu et forsøg.

    Billige rejser til Sydeuropa
    Norwegian vil nu gøre det billigere at benytte ruten fra Karup til at komme videre ud i Europa. I dag lancerer flyselskabet nemlig billetter fra den midtjyske lufthavn, over København til de spanske destinationer Gran Canaria, Tenerife, Malaga og Alicante med priser fra bare 599,- for en enkeltbillet. Rejseperioden gælder til slutningen af marts.

    ”Siden vi igen startede op i Karup, har vi løbende forsøgt at stimulere de fritidsrejsende til at benytte ruten ved at tilbyde attraktive billetpriser. For at få lønsomhed på ruten er det fuldstændig afgørende, at vi får både erhvervs- og fritidsrejsende om bord på flyene. Med vores nye tilbud giver vi midt- og vestjyderne endnu en chance for at komme billigt ud i Europa fra Karup,” siger Johan Bisgaard Larsen, informations- og markedschef i Norwegian.

    Mange tiltag for at gøre ruten succesfuld
    I løbet af den tid Norwegian har fløjet mellem Karup og København, har selskabet forsøgt med adskillige tiltag for at få succes på ruten. Norwegian har blandt andet ændret flytype flere gange for at tilpasse denne til efterspørgslen. Hvor selskabet startede med større 737-800-maskiner og færre afgange, opereres ruten nu med mindre fly, der til gengæld flyver flere gange mellem Midtjylland og Hovedstaden. At dette var en efterspurgt løsning blev klart, da Norwegian i samarbejde med Karup Lufthavn sidste år gennemførte både et dialogmøde og en brugerundersøgelse med områdes virksomheder.

    ”Vi ser løbende på, hvordan vores ruter bliver benyttet og vurderer altid lønsomheden på disse. Det er klart, at har vi mange passagerer på en rute, så er der større chance for, at vi bevarer den. Vi er opsatte på at fortsætte udviklingen af ruten, men det kræver selvfølgelig at folk benytter sig af de tilbud, vi kommer med,” siger Johan Bisgaard Larsen.

    Fakta om Norwegians nye kampagne

    Karup-Alicante: 599,- enkeltbillet (stop i København)
    Karup-Malaga: 599,- enkeltbillet (stop i København)
    Karup-Tenerife: fra 699.- enkeltbillet (stop i København)
    Karup-Gran Canaria: fra 799,- enkeltbillet (stop i København)

    Rejseperiode til og med 28. marts 2015.
     

Del denne side