Nye regler for ventetid i sikkerhedskontroller

Poster i 'NYHEDER' oprettet af isolCBflyer, 26/10/18.

  1. isolCBflyer

    isolCBflyer VIP medlem

    Beskeder:
    1,343
    "Synes godt om" modtaget:
    5,592
    Point:
    113
    Trafikstyrelsen har sendt denne nyhedsmail:

    Nye regler om servicemål for passagerernes ventetid i sikkerhedskontrollen
    26.10.2018

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har som et led i regeringens luftfartsstrategi udgivet BL 9-25, Bestemmelser om servicemål for ventetider i sikkerhedskontrol. BL’en træder i kraft den 1. januar 2019.

    Regeringens luftfartsstrategi fra 2017 lagde bl.a. op til, at ventetiderne i sikkerhedskontrollen på flyvepladser skal reduceres.

    Styrelsen har i den forbindelse fastsat følgende servicemål for passagerernes ventetider i sikkerhedskontrol i BL
    9-25 for at sikre samfundsmæssige gevinster ved lave og forudsigelige ventetider:
    1. Den gennemsnitlige ventetid for passagererne over en kalenderuge skal være 5 minutter eller derunder.
    2. Over en kalenderuge skal mindst 98 procent af passagererne have en ventetid 15 minutter eller derunder.
    BL’en gælder for de flyvepladser, hvis flyvning er åben for offentligheden, og som har vital betydning for Danmarks nationale og internationale trafikforbindelser, jf. luftfartslovens §§ 55, stk. 1 og 57, stk. 2. På nuværende tidspunkt er det Københavns Lufthavn der er omfattet af reglerne.

    BL 9-25, Bestemmelser om serviceniveau for ventetider i sikkerhedskontrol, 1. udgave, træder i kraft den 1. januar 2019.
    ---
    http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Pr...gerernes-ventetid-i-sikkerhedskontrollen.aspx
     
    Bekgaard, DanielBahn, Frequie og 6 andre "Synes godt om" dette.

Del denne side