Der er en del her udnyttede det gode Business Class tilbud til Seychellerne. Derfor vil denne tråd kunne bruges til at dele erfaringer og bookinger af f.eks. hoteller og ting at se. Oprindelige tråd med rejse dealen: https://insideflyer.dk/forums/threads/rejse-deal-2020-flybilletter-premium-klasse.4835/ Så kom gerne med jeres planer - både hvis der er stop over i Istanbul eller hvad der skal ske i Seychellerne.
Jeg har reserveret følgende hoteller til vores tur i maj 2021: 4 dage: Berjaya Beau Vallon Bay Resort & Casino (kontant - 600 usd for halvpension og 3 personer) 7 dage: Hilton Seychelles Labriz (480.000 point)
Det sidste kigger jeg også på - med Le Méridien Fisherman's Cove som alternativ. Jeg loggede først på IHG og søgte. De har et hotel, der snart kommer med i kæden: Six Senses Zil Pasyon. Syv nætter for 64.000 kroner i en hideaway pool villa som det billigste. Dyreste mulighed var en four-bedroom residence for 722.000 kroner. Det var umiddelbart lige i overkanten!
Vi fik også snuppet billet i C til Seychellerne. Var der for 3 år siden, og det var super godt, så vil gerne tilbage. Boede på Labriz dengang, det er en lille smule slidt, men ligger rigtigt godt, og maden var også god. Jeg er HH Diamond, og det gav en rigtigt fin upgrade og meget attention fra medarbejderne. Kan man lide at fiske, så har de 2 fede muligheder, den ene er på en aftentur i solnedgangen, den anden er trolling rundt om øen. Begge dele til meget rimelige priser, og med godt med fisk (som man kan få grillet til aftensmad). Vi fløj med helicopter derover, det var super fedt, tog ca 15 minutter, og gav os en ½ dag ekstra derovre. Piloten var iøvrigt dansker, havde tidligere fløjet på Grønland, men var nu landet på Seychellerne. Vil lidt mere rundt denne gang, men snupper nok 3-4 dage på Labriz.
Jeg fik også bestilt det super gode tilbud til fruen og mig og vi rejser afsted til slut januar Vi har endnu ikke besluttet hvad vi gør med overnatning eller i hvilket område vi vil bo i, så er kun dejligt at kunne blive inspireret af jer andre!
Det er netop det denne tråd er til for. At få diskuteret alt om muligheder, ting at se, ting at besøge og hvor at sove etc. Så en god samling af tips, tricks og guider
Har du booket transfer derud? Båd? Eller helikopter som @Henning Vesterbæk ? Hvor har du booket og til hvilken pris?
Jeg har ikke booket transfer endnu, men vi starter med 3 dage på hovedøen, så tager ikke direkte fra lufthavnen til Labriz. Helikopter lyder ret godt, men 650,- euro per vej er også en slat mod 150,- euro for en retur med båd (per person, så det er 2x150 + 1x75 for sønnen) der skal sammelignes med. Grunden til at vi starter på hovedøen er at vi så får hurtigere afgang til et hotel og kan slappe af lidt plus købe lidt ind inden vi tager til Labriz. Vi får også en halv dag mere på Labriz ved at kunne tage morgenbåden derud, hvor vi skulle have været med eftermiddagsbåden derud, hvis vi tog direkte derud.
Årrrhhhhh hvem der bare skulle til Seychellerne. Det er min drømmedestination, men jeg synes altid det er så frygteligt dyrt at komme dertil.
Jeg er målløs!!!!! Det er godt nok en fantastisk billig pris og nu er jeg bare vildt misundelig på dem, der skal afsted. Tænk gerne på mig, hvis der kommer et afbud
Vi rejser med vores datter på 1,5 år og vil prøve at få række 1 enten af A-B eller J-K, velvidende at hun nok er for stort til bassinet. Men jeg forestiller mig at vi her vil "forstyrre" de øvrige mindst og være de bedste pladser for os. Nogen som har en holdning til det? Ligner man skal ringe og booke disse sæder - nogen som har et dansk nummer til Turkish? Kan kun komme igennem til hvad der lyder som et call center i Indien - og det var mildest talt en hård omgang at prøve og forklare hvad jeg ønskede.
Booket 5 nætter i lejlighed på Eden Island via AirBnb og 5 nætter på Kempinski. Når først man har booket hotel, kan man virkelig mærke, hvor meget man håber, at kunne komme afsted.
Ser ud som om Turkish aflyser alle flyvninger tom. feb. 2021. Går ud fra at det betyder gratis ombookning til senere flyvninger på samme klasse?
Havde bestilt til december, men Turkish aflyste flyet for en måneds tid siden - ringede på support nummeret og fik uden problemer flyttet til sommer