SAS ÅBNER 14 NYE RUTER

Poster i 'NYHEDER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 30/9/19.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,276
    "Synes godt om" modtaget:
    6,787
    Point:
    113
    September 30, 2019
    SAS fortsætter med at styrke sine sæsontilpassede tilbud og introducerer nu 14 nye ruter fra Skandinavien. Danske rejsende kan flyve direkte fra København til Bari, Tivat, Rhodos og Zadar. Samtidig åbner SAS yderligere to direkte ruter fra Aarhus til Alicante og Chania. Billetter kan bookes fra 30. september 2019.

    Næste års sommerprogram fra SAS, der løber fra april til oktober 2020, indeholder nye, attraktive destinationer og afgørende justeringer af flyruter baseret på ny efterspørgsel i markedet og mere sæsonprægede rejsemønstre.

    Eksisterende ruter til populære og vigtige rejsemål bliver forlænget, og samtidig udvides rutenetværket med 14 direkte ruter fra Skandinavien, heriblandt fem helt nye destinationer for SAS.

    ”Ekstra mange vælger at rejse med SAS i feriemånederne, og vi har en klar strategi om at udvikle vores rutetilbud, så det er skræddersyet til forskellige ønsker og behov gennem året. Jeg er glad for, at vi kan præsentere en lang række attraktive, sæsontilpassede ruter, hvoraf en del er vigtige nyheder i Danmark” siger Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i SAS.

    Nyheder i Danmark
    Sommernyheder fra København er tre helt nye SAS-destinationer. Det er Bari i Italien, Tivat i Montenegro og Zadar i Kroatien, der alle tre er ferieperler ved Adriaterhavet, som byder på fantastisk vand og maleriske, historiske omgivelser.

    Flere nyheder fra den danske hovedstad er nye ruter til Rhodos i Grækenland og Haugesund i Norge. Derudover øger SAS antallet af afgange fra København til Hannover og Reykjavik. Ruten fra København til St. Petersborg i Rusland genoptages og flyves i sommerperioden.

    SAS opjusterer også i Aarhus, hvor det samlede udbud af sæder øges med over 15 procent. Interessen for Sydeuropa vokser fortsat, og SAS åbner nye sommerruter fra Aarhus til Alicante i Spanien og Chania på Kreta i Grækenland, mens antallet af afgange til spanske Malaga og Palma/Mallorca mere end tredobles.

    Som led i at styrke trafikken i Skandinavien indsætter SAS flere daglige afgange mellem Aarhus og Stockholm samt Aalborg og Oslo. Samtidig styrkes indenrigstrafikken i Danmark med en højere frekvens af flyvninger fra København til Aarhus og Aalborg. Fra næste sommer vil der være henholdsvis 46 og 55 ugentlige afgange mellem byerne.

    Nyheder i Norge og Sverige
    Spanien er fortsat et attraktivt rejsemål fra Skandinavien. SAS åbner en ny, direkte rute fra Oslo til Valencia, Spaniens tredje største by. Fra næste sommer kan nordmænd også flyve direkte fra Bergen til Barcelona.

    Ruten fra Oslo til Kiev i Ukraine, som blev introduceret i efteråret 2019, fortsætter over sommerperioden, og der er dermed direkte forbindelser hele året.

    I Sverige øger SAS antallet af afgange fra Stockholm til Beirut og forlænger sæsonen. Det er en nyhed, der har været efterspurgt af mange rejsende, som har opdaget byen, eller som har tilknytning til regionen.

    Antallet af afgange mellem Stockholm og Luxembourg øges også, og det bliver en fast helårsrute.

    Airbus A320neo på ruterne
    Mange af de nye ruter flyves med Airbus A320neo, markedets mest støjsvage og brændstofeffektive fly, der reducerer CO2-udledningen med op til 18 procent og støjniveauet med op til 50 procent. Frem til 2023 modtager SAS i alt 80 Airbus A320neo, svarende til ét nyt fly om måneden.

    ”Vi arbejder hele tiden med at udvikle vores kerneprodukt, så flere kan rejse med os, samtidig med at vi mindsker klimaaftrykket. Vi øger vores investeringer og udbud af sæder gennem indfasningen af nye, større og mere brændstofeffektive fly. Derudover er biobrændstof og automatisk CO2-kompensation af vores EuroBonus-medlemmers rejse også aktuelle eksempler på vores arbejde for at udvikle en mere bæredygtig måde at rejse på,” siger Simon Pauck Hansen.
     
    Henry og Henrik Olsen "Synes godt om" dette.
  2. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,276
    "Synes godt om" modtaget:
    6,787
    Point:
    113
    Og det sædvanlige spørgsmål: Hvilke ruter lukker de så?
     
    T4L, Henry, pmv og 6 andre "Synes godt om" dette.
  3. RasmusH

    RasmusH VIP medlem

    Beskeder:
    873
    "Synes godt om" modtaget:
    2,702
    Point:
    93
    Ja. altid træls, at de ikke nævner det
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  4. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,640
    Point:
    113
    I Aarhus lukker Manchester, München, Rom og Faro.
     
    Henry, Nicki Lolk Sørensen og MortenS "Synes godt om dette"
  5. Daniel K

    Daniel K VIP medlem

    Beskeder:
    404
    "Synes godt om" modtaget:
    918
    Point:
    93
    Tæller jeg forkert eller er 10/14 ikke reelle charter destinationer?
     
    Henry og Henrik Olsen "Synes godt om" dette.
  6. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,640
    Point:
    113
    Sommerruterne er vel kendetegnet til at være en del for charter - som vel bygger basen - og så et forsøg på at trække nogle almindelige turister med sig. Der er vel ikke så meget business i mange af dem. Eller tænker jeg galt?
     
    Henry, SebastianBruun, Daniel K og 1 anden person "Synes godt om dette".
  7. Daniel K

    Daniel K VIP medlem

    Beskeder:
    404
    "Synes godt om" modtaget:
    918
    Point:
    93
    Hvis man annoncerer ruteåbninger, hvor hele eller en stor del af flysædderne er solgt via charter kontrakter kan man vel diskutere om det er en rute? -
    Tivat er 2x per uge fra 1.juli og slutter sandsynligvis midt august. - dvs omkring 12 ture, er det en rute? er der ikke en nedre grænse for hvad en rute er, eller kan SAS vel reelt sælge den direkte til Austin som ny rute hvert år :)
     
    Nielspg, Henry, RasmusH og 2 andre "Synes godt om" dette.
  8. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,640
    Point:
    113
    Faktisk en god pointe...
     
    Henry og Ulrik "Synes godt om" dette.

Del denne side