Som IF skriver her på sitet så aflyser de til Tokyo til og med marts. Jeg havde en booking til marts som ihverfald nu er være fra mine bookinger. Bookingen var en bonusbillet på Biz som blev bestilt tidligt under coronakrisen og er blevet skubbet et par gange, hver gang får jeg beskeden at der skal være ledige pladser på Biz før kundeservice kan flytte turen. Det er jeg lidt irriteret over at man skal have den kamp hver eneste gang med SAS, kan det være rigtigt?
Det virker lidt bindegalt, at der skal være ledige pladser på Biz, før booking kan rykkes. Når nu SAS selv vælger at aflyse flyvninger til og med marts til Tokyo, så giver det næsten sig selv, at der ikke kommer nogle ledige pladser på Biz, men så må de være fleksible nok til at kunne give dig mulighed for ombooking. Alt andet virker jo meningsløst, som jeg ser det.
Jeg er helt enig, det sagde jeg også til hende der tog telefonen i deres kundeservice. Nævnte at bonusbiz til Tokyo jo ikke hænger på træerne og at jeg ikke frivilligt ville give slip på den da hun nævnte at jeg jo selvfølgelig ville få mine points retur hvis de ikke var udløbet... Men bizart at de ikke selv kan se det.
Min meget personlige holdning er, at SAS i denne situation i det mindste burde give en voucher / et gavekort på det antal point rejsen har kostet. Det er jo SAS, der aflyser.
Har 4 pax til HND på Plus i januar - købt for kongens mønt. Men for en helt genial pris (DKK 26k) Regner med de tilbyder ombooking til senere afgang.
Havde 2 billetter også på Plus til november købt via en Friends & Family deal tilbage i april. Snakkede med SAS som sagde, at jeg enten kan få alle pengene tilbage eller rykke turen til en anden afgang uden omkostninger (også selvom prisforskellen er anderledes).
Super - godt at vide. Er også min erfaring i flere tilfælde. Det er faktisk for vores vedkommende den 6. Japantur der ryger på den konto. 1. gang Air China Biz billetter købt på Singles Day = Fuld refusion. Ingen problemer 2. gang med Lufthansa 2-for-1 Biz. Kæmpe cirkus at få dem refunderet 3+4. gang SAS billetter på Plus. Refunderet på voucher (mit valg for at støtte SAS) 5. gang med Lufthansa på Extra. Kostede EUR 160 pr billet 6. gang er så denne. Har på fornemmelsen at det ikke skal lykkes med Japan.
Og hvis det lykkedes skal man igennem et helt bizart visum ansøgningsforløb med registrering i et ERFS sytem, invitationer og en god gammeldagsansøgning når de to førstnævnte er klaret. Selv Nordkorea vil blegne. Har lige været inde at aflevere min visumansøgning og skal hente den personligt "når det er klar" Herren før mig kom fra Midtjylland og der er ingen vej udenom, passet skal hentes "når det er klart", så han var glad for at skulle en tur mere til København. Der skulle være lempelser på vej snart.
“hvis de ikke var udløbet”. Mener de seriøst at point forsvinder hvis SAS aflyser? I så fald er det da godt nok ej risiko at tage og booke frem i tiden med point der udløber. Jeg vil da håbe SAS hjælper i det tilfælde ved at forlænge point. Sorry for derail.. Står selv med ca 100k point der udløber snart og havde tænkt at booke frem i tiden.
Sagde til hende at jeg var G4ever og Diamond, så kunne hun selv regne ud at de points aldrig ville blive forældet. Men ja, inden hun fik den info sagde hun faktisk at hun lige skulle tjekke om points ville udløbe. Ser ud til jeg skal med grovfilen igen for at få den rejse skubbet.
Jeg havde 25k point der udløb, som ikke automatisk blev tilskrevet da de annullerede min tur til Japan i maj. Jeg fik dem dog tilskrevet da jeg ringede til dem. Nu har jeg 25k der udløb i januar, og håbede egenligt at jeg så kunne komme afsted til maj næste år, men jeg er mindre optimistisk omkring det, efter at have læst denne tråd.
Det er lidt træls med point, der udløber. Du kan i princippet gøre 4 ting: Bruge pointene på en mindre attraktiv billet (eksempelvis storby ferie i Europa). Husk, du kan også bruge pointene på rejser med andre Star Alliance selskaber. Opgradering (hvis du har betalte rejser med SAS eller Star Alliance), købe adgang til SAS lounge, hotelovernatning etc. Biografbilletter, gavekort og varer i EuroBonus shoppen (her er værdien dog meget lille - mit gæt er omkring 750 kroner). Tidligere kunne man donere point til velgørenhed. Måske er det stadig en mulighed. Overføre pointene til en anden EB konto - så får de nyt liv (det koster dog omkring 875 kroner). Måske kan du også købe basispoint til dig selv, så du kommer op på næste niveau hos EB. Du kan få 2.500 basispoint - som har en gyldighed på 5 år.
Juridisk set har man ret til ombooking til datoer efter passagerens eget valg, så længe der er ledige billetter i samme kabine, som man havde bestilt med Eurobonus point. SAS har dog (meget belejligt) valgt at fortolke kravet om "ledige pladser" som ledige Eurobonus-billetter, hvilket utvivlsomt er i strid med EU261, og som underbygges af den engelske sprogversion. Jeg har selv en sag hos Trafikstyrelsen kørende mod SAS om netop dette, som blev indgivet i december sidste år. Jeg fik aflyst to bonusbilletter til Tokyo med afrejse i februar, og ønskede at få dem rykket til afrejse i oktober. Dette blev nægtet, og jeg indgav derfor en klage til Trafikstyrelsen. Seneste opdatering fra starten af august var, at sagen pt. var i høring hos SAS. Jeg har været heldig at få fat i et par bonusbilletter til Tokyo et par gange, men de er blevet aflyst hver gang. Inden pilotstrejken var der mulighed for at rykke bonusrejser med op til 45 dage ved aflysning, men i forbindelse med pilotstrejken ændrede SAS deres interne politik til, at bonusrejser kun kunne rykkes op til 2 dage. Det er derfor blevet tæt på umuligt at få ombooket bonusrejser ved aflysning. Jeg giver selvfølgelig en opdatering, når afgørelsen fra Trafikstyrelsen er modtaget.
Update.Har aftalt med SAS at vi lader bookingen stå og så ser på muligheden igen til januar februar, det var C jeg snakkede denne gang med i telefonsupporten og en helt anden service end den første jeg talte med i går.
Jeg har også en klage kørende hos SAS omkring samme (SAS aflyste bonusbilletter) Jeg vil følge dit eksempel og klage til trafikstyrelsen For min del blev jeg oplyst af flere forskellige SAS medarbejdere, at jeg bare skulle vente til business billetter var tilgængelige - så skulle de nok lave ombookingen. Det nægtede de så, da billetterne var tilgængelige For mig er det helt utroligt, at SAS ikke bare laver ombookingen, da jeg jo bare har fulgt de instrukser som deres ansatte har givet mig
Pas på..... Det er netop den situation jeg er i. Når billetter så er tilgængeligt, så vil SAS alligevel ikke ombooke. De mener pludselig at det kræver at der er bonusbilletter tilgængelige - helt i modstrid med hvad flere ansatte tidligere har oplyst.
Så der atter en aflysning på turen: Dear Traveler, Thank you for flying SAS. Unfortunately we've had to change our flight schedule which has impacted your trip with us. We have tried to find alternative flights close to your travel dates but have not been able to rebook you. We truly apologize for this. Please contact us to find a solution that is suitable for you. If you prefer to apply for a voucher, or cancel your trip and get a refund of your ticket, you can request this online through "My Bookings". Ringede så igen til SAS og bad dem om at flytte den til juli hvor jeg kunne se der var ledige billetter. Kundeservice informerede så om at ruten ikke ville blive fløjet, adspurgt om den var nedlagt svarede hun så at så lang tid der var krig i Rusland/Ukraine så ville den ikke blive fløjet. Nævnte at så lang tid de solgt billetter til ruten kunne hun jo så bare flytte billetten, hvilket blev nægtet. En længere diskussion om EU261 hvor jeg holdte stejlt på mine rettigheder og hun svarede at hum ikke måtte disktutere det fik jeg et link til hvor jeg kunne klage. Sådan kan man jo også behandle nogle af deres mest trofaste kunder.
Vildt @Kenneth K Jeg fik også mail fra SAS i går omkring 4 pax til HND i januar og retur i februar. Ikke overraskende - og jeg havde forventet en aflysning. Men vi er blevet ombooket via FRA med LH. De fire billetter er på Plus - betalt for kr. Havde egentlig forestillet mig at forsøge at ombooke til juni - men det bliver lidt op ad bakke kan jeg forstå. Gruble Gruble