Gårdsdagens event på SAS hotel Royal var rigtig godt set med mine briller på. Veloplagt personale og Anko, Paul og Aron svarede beredvilligt på spørgsmål, også de mere kritiske som vi havde til dem. Fin forplejning og dejligt at se Malakos "Gott og Blandet" på servicetrolleyen nu hvor de poser desværre er blevet udskiftet med Haribos vingummibamser på Business. Paneldebatten var rigtig godt, klart bedre end det event der var ude på Amager tilbage i oktober, syntes også der var meget mere plads til humor, noget Anko har let ved - meget positivt for det lettede stemningen i lokalet. Havde igen en debat med en af de ansatte hvor jeg og et andet IF medlem udtrykte vores irritation over at de danske SAS kunder oplever en forskelsbehandling både når det kommer til mulighed for pointoptjening men også på priserne. Der er ineg tvivl om at både Nordmænd og Svensker har lettere ved at optjene levelpoints via AMEX kortet foreksempel, men der er også andre tiltag i de 2 lande der går at de har nogle fordele vi ikke har. Priserne på langdistance var vi igen uenige om, SAS mener at når der er en mellemlanding så er det en ulempe som folk for en "rabat" på i forhold til de direkte flyvninger. Jeg postulerede at selv på de direkte ruter er der en prisforskel, og det har jeg så lige her til morgen undersøgt ganske uvidenskabeligt. 2 vilkårlige datoer i 2025, afgang fra de 3 hovedstæder direkte til New York hvor alle 3 byer har en direkte rute til. Ja, danskerne skal betale mere!! Aftenens program:
Fint at I tager diskussionen op om levelpoints, for der er en klar pointe. Omvendt synes jeg det er helt fair at Danskerne betaler mere for at flyve CPH-LAX end en Nordmand der skal flyve OSL-CPH-LAX. Det er noget sværere at få Nordmanden ombord, for han kan jo lige så vel flyve via LHR, FRA, AMS etc. etc. etc. som han kan flyve via CPH. Der bliver man nødt til at gøre det attraktivt for at holde fast i et vigtigt kundesegment. Når det kommer til de direkte ruter, så bør det henføre til dynamic pricing (selvom jeg ikke kender til bookingerne på de 3 ruter de pågældende dage). Hvis det ikke gør det, så har SAS et problem.
Det var 2 fuldstændig vilkårlige datoer jeg fandt, jeg er sikker på at finder man andre datoer er mønstret det samme. Giv mig lige et par dage så skal jeg gerne søge på mønstre om vort broderfolk skal betale lige så lidt hvis de flyver ud af Heathrow, Frankfurt eller Amsterdam til Los Angeles som ud af København.
Havde også en god oplevelse på aftenen. God stemning - og gav en tro på fremtiden med SAS. Jeg hæftede mig ved et par ting (store og små): Det blev mere end antydet der ville komme en ny US rute Kina er nærmest umuligt at konkurrere på når europæiske selskaber skal uden om Rusland - mens kinesiske kan flyver over. Det er mig en gåde hvorfor EU hænger så meget i bremsen her. Sanktioner burde være universelle, så ethvert fly der kommer fra eller overflyver Rusland ikke kan få landingstilladelse i EU. Havde en snak med Paul Verhagen (EVP & Chief Commercial Officer) efter paneldebatten og han understregede at Chicago ruten ville blive, idet der var nok trafik til Chicago fra og via København - selv uden UA som connecting partner. Nice 8 af de tilstedeværende forfulgte de 1mio point. En havde fuldført ! Aron Backström erkendte (i en 1:1 samtale) at Biz bonus sæder på langruterne var stærkt begrænset - men det var en "kamp" med revenue management En kommentar fra en tilhører under paneldebatten omkring at stramme op på det "bløde produkt" på Plus (som fremover vil hedde Premium Economy) høstede stort bifald P.S. Jeg hører så til den gruppe der mener det har en værdi at flyve direkte - og det selvfølgelig har en merpris. Men direkte ruter burde være sammenlignelige
Jeg synes også, det var et rigtigt fint arrangement. Ud over det, som andre har nævnt, bed jeg mærke i, at SAS gerne ser, vi bestiller måltiderne hjemmefra, når vi rejser over Atlanten. Dels vil SAS så kunne øge antallet af valgmuligheder i menuen, dels vil man kunne reducere madspild. Jeg var også rigtig glad for, at arrangementet blev holdt midt i byen, hvor vi alle kan komme til. For nogle år siden var vi i Vilhelm Lauritzens Terminal - selvom det var en oplevelse at være dér, så synes jeg, den var utilgængelig for os, der kom udefra. Jeg var lidt skuffet over partnerne: Lunar kortet og Verisure. Jeg havde hellere set, at MasterCard og LoyalSolution. Dem tror jeg, vi bruger meget mere. Endelig kunne jeg godt ønske mig en bod, hvor vi kunne få råd til optimal brug af point (og også gerne om optimal optjening). Og så kom jeg igen til at tænke på, at vi er meget forskellige. Nogle af os (inklusiv mig selv) har svært ved at komme over de 90.000 niveau point. Og bliver kun lige diamant med en kombination af flyvninger, MasterCard og mileage run. Andre rejser til USA og Japan på business flere gange om måneden og genoptjener status få måneder inde i optjeningsåret. Og vi ser naturligvis meget forskelligt på EuroBonus.
Enig @Henry : Partnerne var skuffende. Jeg stak meget kraftigt til Lunar hvorfor man dog skulle vælge et Lunar kort - når point optjeningen er lavere og kortprisen højere. Helt godnat i min bog. Jeg kender ingen (udover konsulenter i de store huse) der ræser over Atlanten på Biz hver måned. Men jeg kender mange (inklusiv mig selv) der ofte tager turen på Plus. Jvf min tidligere kommentar her på forumet så tror jeg der ryger en del Diamanter i svinget det næste års tid (inklusiv undertegnede). Og man kan jo også spørge, at fordi man har 6 t/r over Atlanten på Plus på et år - er man så reelt Diamant materiale...
Overdrivelse fremmer forståelsen Jeg ligger også i farezonen. Måske kan jeg lige klatre over de 90.000 niveau point med et højt forbrug på MasterCard, conscious traveler 5000 point, god planlægning af rejser og et mileage run på plus bio.
Hvad svarede Anko & co. til spørgsmålene om, hvorfor svenskere og nordmænd generelt har meget bedre pointoptjening (både level og bonuspoint) end os danskere? Stillede de noget i udsigt, eller er der bare sådan det er? Personligt undrer jeg mig meget over, at det er muligt at blive EB Guld i Norge uden at tage så meget som en eneste flyvning. Men på den anden side kan man jo argumentere for, at det jo er "ligegyldige" guldmedlemmer, hvis de aldrig flyver....
Jeg kan ikke erindre det blev bragt op da der var "spørgetime", men jeg og Natasha snakkede med en SAS ansat og pointerede det overfor vedkommende at det er en urimelighed overfor de danske EBmedlemmer og at vi fandt det var en klar forskelsbehandling. Fik følelsen at det var de ikke enige med mig i at der var en forskel i prisen på flybilletter, da oversøisk jo var med et skift for de svenske og norske medlemmer, hvilket jeg i mit første indlæg har skudt ned. Edit, har lige redigeret indlægget pga autocorrect.
Ref: Forskelsbehandlingen (f.eks. osl-cph-lax-cph-osl >< cph-lax-cph) ---------------------------------- 1) Dyrere billetter ex DK. 2) Færre point (2 legs). 3) FÆRRE diverse afgifter for SAS (2 legs) ***************************************'****** 4) Billigere billetter ex Sverige og Norge 5) Dyrere forplejning for SAS (4 legs) 6) Dyrere lounge besøg for SAS (4 legs) 7) FLERE diverse afgifter for SAS (4 legs) ********************************************* 8) Er jeg som SAS passager ex DK med til at betale pris differencen for at norske og svenske rejsende kan score billige billetter ?
For en del år siden arbejde jeg på et projekt i Ankara. Nogle af eksperterne kom fra Wien. Vi kunne konstatere, at os danskere betalte mindre for billetten fra København via Wien til Ankara, end vore østrigske kolleger, som tilsluttede sig i Wien. Så det er normalt, at man betaler mere for direkte ruter end ved mellemlanding. Jeg går ud fra, at prissætningen sker ud fra, hvad markedet vil betale.
Helt enig med Henry. Jeg er selv irriteret over, at billetterne er dyrere fra CPH end fra SE/NO - har endda tidligere kigget på en routing MMX-ARN-CPH-SFO t/r, som var billigere end CPH-SFO, på trods af to ekstra flyvninger. Men det er jo netop fordi produktet er mere værd når det er direkte, og derved kan prissættes derefter - mens ruterne med mellemlanding er et helt andet produkt, og dermed er i konkurrence med andre tilsvarende produkter, f.eks. KL/LH/osv, der også er med mellemlanding. Dog er jeg enig såfremt de direkte ruter OSL-EWR og ARN-EWR er konsistent billigere end CPH-EWR - men jeg tror simpelthen ikke SAS med vilje og uden grund forskelsbehandler deres kunder. Det vil jeg mene, at de kun gør begrundet i markedsvilkår.
Jeg kan godt købe ind på, at en direkte rute fra CPH til USA er et bedre eller mere eftertragtet produkt end, hvis man kommer fra fx OSL og skal have en mellemlanding - netop fordi turen fra OSL er i konkurrence med LH/KL/AF/BA etc. Der hvor kæden springer af for mig, er når passagererne fra Norge slipper billigere samtidig med, at de kan optjene deres point MEGET lettere end os danskere. Så synes jeg ikke længere det giver mening...
Men, så burde billetter til LAX, SFO ect. være billigere ud af CPH med LH/BA/KL for os da der jo kommer en mellemlanding, og det ser jeg umiddelbart ikke de er. Der hvor filmen for mig knækker er jo at på de direkte ruter fra henholdsvis Stockholm og Oslo til IAD/EWR - ja der er de ca. 30 - 45% billigere på biz end direkte fra CPH.
Det er jo et strategisk valg fra SAS at de vil sikre sig at Skandinaverne flyver via CPH (hvilket i bund og grund også er rigtigt godt for CPH), og her er man oppe imod et stærkt udbud, oftest med flere afgange fra f.eks. LHR, AMS osv. Jeg har også før oplevet at BA har kørt kampagner hvor man fra Skandinavien kunne flyve langt billigere end direkte fra London. Generelt er min opfattelse dog at det er billigere at flyve på langdistanceruter fra ARN og OSL end fra CPH, og ikke kun med SAS. Jeg er iøvrigt helt enig med dig Kenneth, i at filmen knækker når direkte ruter fra ARN og OSL er billigere end fra CPH. Eneste forklaring kan være at det er fordi de ikke sælger lige så godt - selvom det ikke er en særlig god forklaring...