Hej alle Jeg har haft en forsinkelse på en rejse med SAS, som betyder, at jeg er berettiget til kompensation efter EU261. SAS tilbyder at udbetale kompensationen som point (1 EUR = 100 point). Som almindelig economy-rejsende - og måske kommende pointjæger - med et Mastercard, der optjener SAS-point, prøver jeg at finde ud af, hvad der bedst kan betale sig. Hvordan vurderer I bedst, om det kan betale sig at tage kompensationen som point frem for kontanter? Er der nogle tommelfingerregler eller beregninger, I bruger til at sammenligne værdien?
Du kan have forskellige tilgangsvinkler (jeg er i mit svar gået ud fra, at du kan få 250 euro eller 25.000 point): Hvad er mest værd: Penge eller point? Mangler jeg kontanter? Giver de 25.000 bonuspoint nok til en bonusrejse? Kommer jeg op på et højere Fly Premium niveau? Vedr. punkt 1: Hvad er mest værd? Du ved bedst selv, hvordan du plejer at indløse dine point - og hvad de er værd. Så får du mere end 7,5 øre for et point, så vælg point. Ellers pengene Vedr. punkt 2: Mangler jeg kontanter? Vælg kontanter, hvis du mangler dem lige nu. Point er ikke meget værd, når du er ved at overtrække bankkontoen. Vedr. punkt 3: Kan jeg få en bonusrejse, når pointene kommer ind på kontoen? Hvis din pointsaldo er lav (eksempelvis 20.000 point), kan du have svært ved at bruge dem. Men med 25.000 point oven i saldoen kan du måske finde en sjov rejse. Og dermed få brugt dine point fornuftigt (og før de bliver for gamle) Vedr. punkt 4. Fly Premium niveau Hjælper de 25.000 point dig med at komme op på et højere Fly Premium niveau på dit mastercard? Og er det noget, du gerne vil have? Så taler det for, at du skal vælge point.
Giver SAS ikke længere mulighed for at fordoble kompensationen ved at vælge at få den udbetalt i en SAS voucher? Det ville for mig, til enhver tid, være bedste deal
Det ville være nemmere for mig at beslutte mig, hvis det var sådan. Går ud fra, at du mener 1 EUR = 200 point?
Nej: I stedet for at få udbetalt 250 euro får du en voucher på 500 euro, som kan bruges til at købe SAS billetter.
Desværre kun nogle gange, Vi, min hustru, datter og jeg havde en tur til Athen sidste år hvor vi ud skulle flyve via Stockholm og det sidste leg blev aflyst så vi blev fløjet hjem til København igen samme dag og næste dag direkte til Athen. Fik tilbud om cash eller voucher på samme beløb, intet doble op så vi tog cash.
Hvad vil du bruge dine point til? Bonus rejser til interessante destinationer findes stort set ikke, og pointne har stort set ingen værdi hvis du vil bruge dem i Eurobonus shoppen eller tilsvarende. En fam. på 4 som bruger Mastercard til alm. daglig forbrug og regninger, og holder øje med kampanger med dobbelt point, vil hurtigt tjene de 25.000 point du kan få i dette tilfælde. Jeg vil ALDRIG gå efter point.
Tror ikke SAS har givet mulighed for ‘dobbelt’-vouchers siden de anerkendte, at man kan få udbetalt beløbet kontant (efter forbrugerombudsmandens afgørelse). Det ville i så fald give mulighed for at få et dobbelt kontantbeløb af det man egentlig var berettiget til. https://insideflyer.dk/kunder-kan-faa-vaerdien-af-sas-vouchers-udbetalt/
Helt enig - point er ved at være værdiløse. Ligger inden med over ½mio point - og ved du x2 det. Meget svære at bruge på noget fornuftigt
Hvis du er fleksibel, er der stadig muligheder. Mere end 200 billetter på business class til USA med en varighed på 1 - 2 uger. Men ingen til Asien eller Canada. SAS Business award flights - Travel hacks
Antallet af billetter er ikke vigtigt. Der er derimod hvilke afgange de er på. De sidste 10 gange jeg har søgt efter business bonus billetter til USA har jeg ikke kunnet finde en retur billet inden for 2-3 uger efter udrejsen. Ofte er billetterne frigivet, således at der er billetter til hjemrejsen før udrejsen, hvilket jo er fint, hvis man bor i USA og skal besøge Danmark, men ubrugelig når man bor i Danmark, og skal besøge USA. Det samme er iøvrigt også tilfældet med en del andre destinationer. Hvis man vil booke SAS business bonus billetter, skal man være MERE end almindeligt flexibel.
Men det er ærlig talt en fis i en hornlygte. Hvis man er ekstrem fleksibel og siger vi (2 personer) kan tage afsted hvor som helst i Nordamerika eller Asien, og afrejse fra 1/5. og hjemrejse hvor som helst fra. så fremkommer der sølle 35 muligheder på Biz. Og ALLE til BOS, ORD eller NYC. Det er ekstremt patetisk - og meget tæt på værdiløst.
Men når jeg søger lige nu, så er der faktisk omkring 150 returbilletter til USA hvor hjemrejsen ligger 2 - 3 uger efter udrejsen. Det ser ikke ud til at være tilfældet nu
Nu ved jeg ikke, hvilke kriterier, du har lagt ind. Men når jeg kikker på awardhacks, så får jeg op mod 200 returbilletter på Business fra CPH til USA for 2 personer med en varighed på 1 - 2 uger. Og også til andre destinationer. Eksempelvis Washington med udrejse 29. maj. Hjemrejse 11. juni. Eller Atlanta 28. januar - 7 februar. Jeg er enig i, at langt de fleste afgange er til BOS, ORD og NYC (nok omkring 85 - 90%). Og som jeg også skrev i mit oprindelige indlæg: Ingen til Asien eller Canada. Men jeg synes ikke, det ser så umuligt ud, som det før har gjort. Så mit spørgsmål er: Hvad mangler du?
Jeg ved ikke hvordan du søger, men når jeg kigger på SAS's egen award kalender kan jeg IKKE finde 200 tur-retur billetter til USA for en rejse af 1-2 ugers varighed med samme ankomst og afrejse lufthavn. Jeg medgiver dog gerne at der lige pt. er exceptionelt mange bonus billetter til/fra USA. Det har bestemt IKKE været tilfældet de sidste par år. Jeg tror det hænger sammen med at lysten til at rejse til USA er stærkt aftagende.
Awardhacks som søgeværktøj 2 personer, biz, retur, open jaw, afrejse fra 1/5. varighed 7-21 dage. Kan godt se at der i dag kommer væsentligt flere op. Måske fejl 40 i går Det ændrer ikke på at på nær 2 der går til ATL, så går alle til BOS, ORD eller NYC. Ikke en eneste til SEA, LAX, SFO, MIA, YYZ, ICN, BKK eller BOM. Nu er min lyst til at tage til USA under det nuværende regime meget begrænset - men alligevel. Selv hvis jeg sætter afrejse til i dag og accepterer Premium Economy er der kun en enkelt returmulighed til de ovennævnte 8 destinationer - og det er til LAX hvis jeg tager afsted i morgen. Jeg er helt endig med @frank123 - det er er helt urimeligt ringe. Og det er mildest talt tonedøvt at Aaron sidder på Diamond event og siger man jo kan bruge point på Boozt. WTF.
Jeg kan kun være helt enig med dig i, at det er blevet bedre her på det sidste. Og slet ikke så ringe, som det var for et halvt års tid siden. Dermed ikke sagt, at det er perfekt. Og for os, der også skal rejse indenrigs til København, er det endnu mere vanskeligt. Mit formål med det oprindelige opslag var ikke at rose SAS til Skyerne. Kun sige, at der er flere muligheder nu. 125% enig. Vi er jo medlem af EuroBonus, fordi vi vil have flybilletter for vores point. Hvis jeg vil have et par sokker, kan jeg betale for dem med mit dankort. Og så er indløsningsværdien på Boozt, EuroBonus shoppen og andre steder latterligt lav. Det svarer reelt til, at banken kun vil betale en krone for de Euro, jeg har med hjem fra udlandsturen.
Det giver IMHO ikke mening at basere sig på at der lige pt. er mange bonus billetter til USA, når resten af verden, har det laveste antal set se sidste mange år. Dertil kommer at det indtil for et par mdr. siden var stort set umuligt at finde en business bonus billet til USA, med mindre man var mere end ualmindeligt flexibel. At der er mange bonus billetter til USA pt. skyldes ene og alene at USA for tiden ikke er et interessant rejsemål, og at USA rejselysten sandsynligvis vil fortsætte nedaf indtil 2029. SAS og andre er begyndt at reducer kapasiteten til USA grundet manglende efterspørgelse.