SAS gennem Coronakrisen

Poster i 'SAS | EUROBONUS' oprettet af Thorkild, 27/1/21.

  1. Thorkild

    Thorkild VIP medlem

    Beskeder:
    250
    "Synes godt om" modtaget:
    1,275
    Point:
    93
    Jeg havde lejlighed til at deltage i et webinar med Carsten Dilling, Bestyrelsesformand i SAS. Det var yderst interessant at høre, hvordan de navigerede gennem starten af krisen og hvad det har medført af ændringer. Det var bl.a. hyppige og lande bestyrelsesmøder i 2020, hvor de ramte 20-30 styk. (som en sidebemærkning fortalte han at Easyjet var oppe på 80 bestyrelsesmøder). Normalt er der 6-7 på et år i SAS.

    Årsagen til de mange møder var bl.a. krav om en rekapitaliseringsplan og at deres oprindelige plan kunne de skylde ud og måtte lave en helt ny plan. Det blev låst fast i april 2020 og målt efter worst case scenario har de kørt efter den så nogenlunde. Sommer og efterår var bedre en forventet mens de seneste måneder er værre end deres worst case plan og de har i den grad brug for at pax vender tilbage. PT er der under 10% af den normale booking aktivitet.

    SAS har gjort deres drift meget mere skalerbart så de hurtigere kan lukke op og lukke ned alt efter hvor er der et marked og hvor er det muligt. I marts/april 2020 var der en burn rate på SEK2Mia/måned og det er nu reduceret til SEK200-400Mil/måned.

    Det bliver ikke bedre at at deres tidligere stærkeste marked - Norge domestic - bliver kraftig udfordret af Norwegian og Wizz. De forventer at Norwegian bliver meget fokuseret på Norge og ruter ud af Norge og en smule Europa.

    Fremadrettet forventer SAS at leisure kommer i gang hurtigere en forretningssegmentet. I ruter betyder det først domestic, så intra-skandinavisk og derefter ud i Europa. Long haul er man bange for tager lang tid inden det er oppe i niveau. Hvor man tidligere havde en fordeling 80/20 forventer man at det om nogle år vil være et sted mellem 40/60 til 20/80 på forretning/leisure. Det vil medføre ændrede krav til netværk, til destination og produkter. Som et eksempel på udfordringer i det nye post-corona marked nævner han, at markedet nærmest forventer i dag at man kan gratis / uden store gebyrer kan ændre bookinger.

    Det var godt 30 meget interessante minutter......
     
    JackB, Offlyer, clager og 14 andre "Synes godt om" dette.
  2. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,596
    "Synes godt om" modtaget:
    26,637
    Point:
    113
    Det er spænende betragtninger og mange tak for at dele.
    Jeg er overrasket over deres betragtninger over rejser og hvordan de genstarter. Jeg tror selv på at forretningssegmentet kommer godt igang igen når det åbner og måske flader lidt ud efter genstartens rush hour har lagt sig.
    Det med Norge er meget spændende. Der er den tidligere cash cow nu tabt for SAS.
     
    Thorkild, Bekgaard, PENSIONISTEN og 2 andre "Synes godt om" dette.
  3. Offlyer

    Offlyer Where is my SK937?

    Beskeder:
    1,204
    "Synes godt om" modtaget:
    3,985
    Point:
    113
    Spænende læsning. Tror ikke forretningssegmentet rejser sig fuldstændigt igen. Det sidste år har vist hvor meget man kan gøre på distancen. Det kan ikke 100% erstatte den personlige kontakt. Men meget kan. Tror der bliver færre af de hurtige ture ud morgen og hjem aften (Europa) eller ud en dag og hjem den næste (USA). Begge elementer jeg har været særdeles skyldig i historisk.

    Hvordan det er at drive flyselskab med dette i mente ... Jeg er blot glad for det ikke er mig. Ikke en misundelsesværdig position.

    Forstår dog ikke hvorfor SAS ikke tilbyder nogle skarpe priser til sommer og efterår, for at få nogle penge i kassen. Som tidligere nævnt er det prohibitivt dyrt lige nu.
     
    Erwin Lansing, Henry og Jeblin "Synes godt om dette"
  4. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,190
    "Synes godt om" modtaget:
    6,473
    Point:
    113
    Jeg tror, det afhænger meget af hvordan forretningssegmentet er sammensat, men også hvornår åbningen kommer til at ske.

    Hvis der åbnes op lige op til sommerferien, så er leisure segmentet helt klar til at fyre den af. Jeg tvivler dog på den store åbning inden sommeren, og efter skoleferien er det mere begrænset, hvor mange kan rejse ud i stor stil, men at folk hungrer til at komme afsted og er i startblokkerne så snart det er muligt, er jeg ikke i tvivl om.

    Som @Offlyer skriver, så har især anden nedlukning vist, hvor meget man ka klare over videomøder. Det praktiserede jeg i forvejen, men antallet af hurtige Teams eller Zoom møder på tværs af kontinentet er alligevel steget markant. Det er langt bedre end en lang tråd over email, eller vente flere måneder til næste konference. Og når vi er ved konferencer. Dette segment vil nok komme meget langsomt i gang igen, især de store af slagsen. For mit vedkommende har alle konferencer været præventivt aflyst frem til september allerede i november. Det skal være helt faste tegn på genåbning efter sommer allerede i april, før nogen vil risikere at booke hotel, konferencecenter mv til efteråret, og ikke risikere at skulle aflyse. Vi skal nok ind i 2022 før der kommer for alvor gang i dette segment.

    Lang historie kort, jeg tror SAS har ret i, at leisure kommer hurtigere i gang end forretning.
     
    Beaglen, JackB, Nielspg og 1 anden person "Synes godt om dette".

Del denne side