Grundet nuværende situation så siger SAS 5.000 medarbejder op. Den potentielle reduktion er helt op til de 5.000 ansatte (fuld tid). Det er delt mellem 1.700 i Danmark, 1.900 i Sverige og 1.300 i Norge. SAS har i alt næsten 11.000 ansatte og dermed nærmer vi os en massefyring der rammer tæt på halvdelen af SAS. Processen er igangsat nu og vil naturligvis involvere de respektive fagforeninger. Link: https://insideflyer.dk/sas-siger-farvel-til-5-000-ansatte-grundet-covid-19/
SAS oplyser at der gennemsnitlig er 6 måneders opsigelse blandt de ansatte, så derfor sker massefyringerne nu, da den fulde effekt først ses om minimum 6 måneder.
Det er vel desværre forventeligt. Ligesom Norwegian udmeldte, så er der vel ingen flyselskaber der forventer mere end halv drift Ultimo 2020. Og så vil det jo være dyre folk at have gående og ikke lave noget. Nu kender jeg ikke jobsituationen for flypersonale, hverken generelt eller i denne situation, men SAS må åbenbart forvente at kunne tiltrække arbejdskraften igen i 2021+, når der bliver brug for den igen.
Eller tidligere. Det er vel klassisk "bet hedging". Hvis det går slemt, så er man kommet af med dem om ~6 måneder. Hvis det går godt udover alt forventning om 3 måneder, så mon ikke de fleste ikke har fundet nyt job og kan genansættes inden de forlader virksomheden. Ærgerligt det er kommet så langt, men der er også et glimt af håb endnu.
Det kan også kaldes rettidig omhu. Hvis der ikke er markant bedring om 3-6 måneder, så bliver der i den grad brug for reduktion. Hvis der er bedring, kan man reducere reduktionen (en lidt Lars Løkke'skt.. formulering ). De ansatte er jo nok klar over, at det ikke er en personlig vendetta mod dem og bør derfor være rede til at genindtræde.
Nu vil jeg mene, at de ansatte nok gør bedst i at søge andet arbejdet. Men de bør ikke være sure på SAS - og hvis de gerne vil tilbage og får muligheden, så skal de naturligvis slå til.