Hej Er det nogen som er bekendt med, om SAS har opnået myndighedsgodkendelse til at påbegynde flyvninger til Shanghai (PVG) igen fra slutningen af september 2020? mvh Frank
Nej det har jeg ikke hørt og har også skrevet om det. Grunden er at Kina i første omgang har åbnet op for Beijing flyvninger fra blandt andet Danmark. Men jeg her ikke hørt eller læst om Shanghai. Så min forventning var at de ville skifte til Beijing. Så enten har de en aftale som ikke er meldt ud eller håber de på at få en.
I har også tidligere meldt ud, at SAS vil påbegynde flyvninger til Shanghai, hvis de fik myndighedsgodkendelse. Jeg formoder, at flyvninger til Beijing kræver de samme myndighedsgodkendelser, som hvis der skal flyves til Shanghai. Ændringen i forhold til Beijing er, at nu har de kinesiske myndigheder åbnet op for direkte international flyforbindelser til Beijing, hvor man tidligere skulle lave en mellemlanding i en anden lufthavn i Kina, hvor der skulle laves COVID-19 tests m.v. inden man fik lov at flyve ind til Beijing med et indenrigsfly.
Helt enig - I forhold til seneste Cargo udmelding fra SAS, så har de fået OK til Shanghai. Se schedule:
Vi bor i Kina, men er i øjeblikket strandet i Danmark. Vi har en billet til flyvningen tirsdag den 13. oktober, så håber at få styr på visum og at afgangen bliver til noget.
Mest nysgerrighed, men hvad forhindre at i flyver via Beijing? Både SAS og Air China flyver dertil fra CPH, eller Shanghai via Frantfurt for den sags skyld. /Henrik
I forhold til Beijing er problemet, at vi så ender i 14 dages hotelkarantæne i Beijing i stedet for i vores hjem i Shanghai. Da vi har to små børn, vil vi klart heller have karantæne i vores hjem i Shanghai end på et hotel i Beijing. Frankfurt til Shanghai er en mulighed. Dog er det en fordel at flyve direkte fra CPH til Shanghai, da vi kan boarde flyet med en negativ coronavirus test udført i Danmark. Skal vi via Frankfurt, så skal vi først have en negative coronavirusttest foretaget i Danmark, som skal sendes til ambassaden i København, som så udsteder en health decleration der skal fremvises i Frankfurt ved boarding. Udfordringen er, at testen kun må være 72 timer gammel, så der er en udfordring med tiden. Dette er årsagen til, at vi klart foretrækker SAS.
Det giver god mening, tak for at fortælle om besværet. Det viser nok også at det vil tage lang tid før langtursrejser er på noget der ligner hvad det var.