Hvad tænker I om dagens info fra SAS: https://insideflyer.dk/sas-airbus-vinder-boeing/ At SAS vælger en enhedsflåde er meget naturligt og alt andet har bare været dumt og dyrt. Personligt er jeg glad for at det lyder til at blive Airbus A320neo familien som vinder. Den føler jeg har bedre komfort. Hvad er jeres erfaringer?
Har det ikke været et topic for SAS siden de første restruktureringer, at man skulle have en enhedsflåde... - flere fly, bedre priser... - men gælder jo så om, at vælge rigtigt! Det er vel det der er sket allerede nu på langdistanceflåden med A330/A340 og de A350 der kommer...
A320neo er en dejlig, tyst maskine, som tilmed opleves mere komfortabel i bredden end B737 (efter min opfattelse), så thumbs up fra mig! Hvis ordren ikke indbefatter nogle A319'ere, (og med B737-600 under udfasning), så ser det ud til, at SAS fremover kommer til at mangle en fly-størrelse? - Der er immervæk et spring fra CRJ900 med 90 sæder til A320 med 168/174 sæder i ceo hhv. neo. Måske et større antal tomme sæder - i gennemsnit henover hele året - opvejes af de lavere driftsomkostninger ved den forenklede flåde, men uanset er det en interessant problematik. Det rigtige fly som løsning på denne problematik ville være Bombardiers nye CS100/300, og som bekendt er de netop indlemmet i Airbus-familien, som hvem ved...
På de små cigarer jeg har fløjet med har det altid været Airbus jeg syntes var bedst, men det handler jo om konfigurationen og ikke mindst alderen.
Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at det også gælder de større flytyper. Jeg tror jeg foretrækker Airbus hele vejen op - kan i hvert fald ikke lige se, hvilken Boeing, der skulle være bedre end Airbus' alternativ...
Enig med alle her, foretrækker Airbus A320, og gerne den tavse NEO. Men tænker alligevel, at det er da noget af en omkostning at skulle få B737 piloter (og kabine) over på en ny typerating. Maintenance osv skal også omskoles og måske nyt udstyr skal indkøbes osv. Det sker selvfølgelig ikke i en proces, men løbende. De kommer jo godt nok i lommen på Airbus, og har vel sværere ved at forhandle gode priser fremover, når SAS ligesom har valgt side!?
Mit gæt er at SAS strategien er klar på dette punkt, alt under 168 sæder udliciteres til underleverandører, således at SAS selv "kun" kommer til at beskæftige: 320/21 NEO 330 340 (indtil brændstofprisen igen gør de 4 motorede uinteressante) 350 Ud fra et omkostnings syn er dette vejen frem, om det på service siden med mange mindre underleverandører giver den ensartethed som vi, som (gamle sure) faste kunder efterspørger, det vil kun tiden vise. /DSGM
Alt andet end en ensrettet flåde ville vel være dumt, givet SAS' størrelse. De er jo ikke i liga eks. med Norwegian, Luftwaffe og BA. Alt for længe har man i SAS teet sig som om man var det, men det er jo ikke sådan virkeligheden ser ud. Er A319/320/321 forresten så ens at de bliver set som værende den samme type fly, bare i forskellige størrelser, så eks. Maintenance ikke skal skoles i hver enkelt type? Det er muligt at det ikke giver de bedste priser hos Airbus når man nu har valgt side, men i det mindste holder man de løbende omkostninger nede til eks. skoling af personale. /DSGM #2
Lidt off-topic, men jeg fristes alligevel til at nuancere denne opfattelse. SAS' flåde er p.t. ca. 165, Norwegians er p.t. ca. 145. Jeg er enig i, at de to sidstnævnte er i en anden liga, og ser man alene på passagertal (og vækst ambitioner), så er Norwegian også ved at distancere sig. Min pointe er blot, at det nemt bliver lidt broget at rulle målebåndet ud, når man skal sammenligne flyselskaber med vidt forskellige forretningsmodeller, herunder fly-størrelser, og at der ikke mindst operativt kan være stor forskel i kompleksiteten ved drift. Her kan en reduktion af varianter selvfølgelig hjælpe. Men på SAS' hjemmemarked tror jeg ikke, at en enhedsflåde - A320 el. B737 - som Norwegian eller andre LCC's er en løsning, hvis man fortsat vil være et netværksselskab med feed fra det tyndtbefolkede Skandinavien og omegn. (OT off..).
Netop derfor min pointe, at de udlicitere alt under 168. En enhedsflåde, men samtidig gevinsten ved at kunne betjene de tynde ruter med mindre maskiner, og "fortsat kalde sig et netværkselskab"
Tror ikke, at vi er uenige. Det er jo deres set-up allerede idag. (Min off topic pointe var en anden; i relation til hvilken 'liga' SAS er i).