SHA-PEK med China Eastern First Class

Poster i 'REJSEBESKRIVELSER' oprettet af NielsStudsgaard, 19/10/15.

  1. NielsStudsgaard

    NielsStudsgaard Medlem

    Beskeder:
    18
    "Synes godt om" modtaget:
    60
    Point:
    13
    Selskab: China Eastern Airlines
    Rute: SHA-PEK
    Klasse: First Class
    Sæde: 7A

    Er netop kommet hjem fra en forlænget weekend i Beijing, hvor flybilletten blev booket via Ctrip.com (kinesisk udgave af Momondo). Fantastisk nem at anvende, specielt hvis man rejser indenrigs i Kina, da man kan sammensætte sin returrejse med to selskaber og stadigvæk få en fordelagtig pris. Den er også god til oversøiske rejser, og det firma jeg arbejder for i Kina, bruger den som corporate travel agency.
    Derudover optjener man Ctrip point, som kan anvendes til køb af rejser, og der er tit kampagner.
    Jeg bookede således en returrejse fra Shanghai (SHA) til Beijing (PEK) for ca. 2800 DKK vha. en kampagne med China Eastern Airlines' First Class produkt. Samme tur på Economy ville have kostet mig knap 2000 DKK, da jeg ville flyve på specifikke tidspunkter.

    China Eastern er i mine øjne et rigtig godt indenrigs produkt i Kina, og jeg foretrækker dem personligt over Air China; flyene er oftest relativt nye og meget rene, kabinepersonalet ovenud høflige og behjælpsomme og priserne er i orden.
    Derudover er China Eastern med i Skyteam, og da jeg er KLM FB medlem, er det endnu en grund for mig at flyve med dem frem for e.g. Air China.

    Denne billet gav mig adgang til SkyPriority fast track check-in, adgang til Fast track i security, lounge adgang (ikke noget nævneværdigt!) samt selvfølgelig et sæde i business class kabinen, som havde en 2-2-2 konfiguration. Jeg havde dog ingen sidemand, og kunne nyde det ekstra privatliv.

    På flyet var servicen i top. Business/First class passagerer blev boardet via flyets forreste indgang og efter at have sat sigtil rette blev der hurtigt uddelt en renseserviet (dette ser jeg normalt først lige før maden) samt vand el. juice, og på sædet var der en pude, tæppe, samt er par futter i overraskende god kvalitet indpakket i en stofpose. Efter take-off gik kabinepersonalet rundt og spurgte til folks ønsker til maden, og der var tre retter at vælge imellem. Rimelig godt til trods for at flyvningen kun varomkring 2,5 tmer. Herefter blev der dækket op med dug, serveret nødder (dog i en pose..), flere drikkevarer og endnu en renseserviet blev delt ud inden maden blev serveret.
    Maden var fin og med masser af smag, og blev serveret med tilhørende lunt brød.

    Resten af turen gik for mit vedkommende i næsten lie-flat position i et rigtig godt sæde, med at se en film som dog blev afbrudt ret tidligt inden landing, og midt i "point of no return", grundet den korte flyvning.

    Alt i alt en meget behagelig flyvning, og jeg sparede utroligt meget tid under check-in og security som First Class passager, som normalt kan tage en del tid i Kina. lyet var - som de i Kina notorisk er - forsinket med godt en halv time, men værre er set utallige gange.

    Kinesere elsker alt hvad der hedder "Priority" og "VIP", og hvad der ellers kan indikere, at man har status, så da jeg fløj fra PEK tilbage til SHA kunne jeg under check in især mærke forskellen på Economy og First. Jeg ankom i lufthavnen og ledte efter SkyPriority check-in skranken, som jeg ikke kunne finde, da en medarbejder nærmede sig og fortalte mig, at jeg skulle benytte selvbetjeningsautomaten. Denne var på kinesisk, og jeg kunne ikke umiddelbart finde "English" knappen. Så hun kom over for at hjælpe. da hun indtastede mit pasnummer stod der "the booking class is not available for self-check i". Hun forsøgte en anden maskine, som gav samme besked, hvorefter jeg sagde "First Class" og kiggede spørgende på hende. Hun lignede én der tænkte "hvorfor sagde du ikke bare det til at starte med".. Jeg blev herefter gelejdet hen i et seperat First/Business Class område, som jeg havde overset. Her foregik check-in ved at du satte dig i en lænestol - seperat fra de almindeligt dødelige - imens to-tre medarbejdere pr skrank tog sig af arbejdet. efter check in og uddeling af lounge-kort, blev jeg bedt om at følge med en medarbejder, da min indchecknings bagagen skulle scannes. Den lille, tynde kvindelige medarbejder bar naturligvis kufferten (arme stakkel med alle de kopivarer jeg fik købt i Beijing), og anviste mig herefter hen til fast-track security. herefter gik alt som smurt tilbage til Shanghai, dog i en anden maskine, fra Shanghai Airlines med knap så meget plads og ingen individuelle skærme.

    IMG_2796.JPG IMG_2800.JPG IMG_2801.JPG IMG_2802.JPG IMG_2803.JPG IMG_2808.JPG IMG_2819.JPG IMG_2820.JPG
     
    Senest redigeret: 19/10/15
    mhsalv, rasmus.emil, alexanderln og 8 andre "Synes godt om" dette.
  2. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    4,188
    "Synes godt om" modtaget:
    6,206
    Point:
    113
    Fedt at læse om dette ikke så kendte selskab for os danskere :)

    Mere af det vil være super :)
     
  3. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    4,849
    "Synes godt om" modtaget:
    8,866
    Point:
    113
    Fedt, du skal selvfølgelig skrive flere rapporter når du er ude, det er godt @NielsStudsgaard
     
    jefi99 "Synes godt om" dette.

Del denne side