Hej Hustru er Eurobonus guld og Lufthansa Senator. Jeg er Senator. Vi skal et smut til Cambodia via Singapore i februar. Hun kan bedst bruge at optjene point på Eurobonus konto, da guldkortet så er sikret et år mere (SAS har særaftale med Singapore Airlines) Vi vil dog gerne have lounge adgang, prioritet check-in og de andre fordele i Star Alliance Gold. 1: Har nogle erfaring med at registrere SAS Eurobonus hos Singapore for point, men stadig bruge SA Gold status på turen? 2: Det er svært for mig at gennemskue om vi kan komme i SAS lounge ved afgang. Singapore bruger den jo som contract lounge, men gælder det også economy passagerer med SA Gold?
Nå, det gik halvdårligt. Både Singapore Airlines chatbot og en levende kundeservice medarbejder bekræftede at vi som Star Alliance gold havde adgang til deres contract-lounge i CPH (SAS). Det ville damerne i loungen dog ikke høre tale om.Viste dem mailen fra Singapore Airlines men det ragede dem tydeligvis ikke. Ligeledes fik damen i check-in slettet konens Star alliance G status på boardingkortet i forsøget på at få point til at tilgå SAS, selvom det skulle kunne lade sig gøre med 2 FF numre.
Havde lidt den samme oplevelse i Zürich, hvor man med sit SAS-guldkort bør kunne komme i senatorloungen. Senatorloungedamen ville dog ikke lukke mig ind, fordi SAS havde forladt Star Alliance, som hun sagde. Jeg bad om at tale med hendes chef, som så kunne bekræfte at det var ok, og så blev jeg lukket ind, mens den vrisne senatorloungedame vrissede, at hun sandelig nok skulle sørge for, at SAS fik regningen
Det bliver dummere endnu, for jeg skrev til Singapore Airlines dels ved at svare på den mail jeg sendte i oktober, dels via deres kontaktformular på hjemmesiden og forklarede det var umuligt at gennemskue. Nu har den ene svaret at de ikke forstår jeg blev afvist og jeg må tage det op med SAS(!) og den anden har svaret med et screenshot fra Lufthansas hjemmeside, som viser at Star Alliance guld medlemmer ikke har adgang til Lounge i CPH, hvilket dog ignorerer at Singapore bruger SAS som contract lounge, hvilket var hele grunden til at jeg spurgte . -Til gengæld kom point fra på konens SAS konto nærmest straks.