Hvor er det lige i SAS appen, at jeg kan se, at jeg har guldstatus i Star Alliance? Jeg har indtil nu haft SAS EuroBonus Mastercard - og også brugt det, når jeg skulle ind i lounger. For på det står min status (diamant) samt at det svarer til *A guld. Nu fjernes status fra det fysiske MasterCard - og SAS henviser til at vi kan bruge appen i stedet for. Den har jeg ikke brugt - så nu lyder spørgsmålene: Hvor er det lige i appen, jeg kan se, at jeg har status som *A Gold? Det kunne jeg få brug for at vise, når jeg skal ind i en guldlounge i udlandet. Og selv om jeg har det registreret i min billet, har jeg da af og til skulle vise et guldkort, når jeg rejser med Lufthansa, Austrian eller Turkish Airlines. Kan jeg overføre data fra SAS-appen til vagthunden i døren til loungen? Jeg har tidligere oplevet, at receptionisten kunne køre mit kort igennem en kortlæser. Er der andet, jeg lige har overset? Under alle omstændigheder vil jeg fremover anmode om et fysisk kort. Skal det må gøres hvert år - eller kan SAS lave et kort, der gælder for flere år, når jeg nu har guldstatus på livstid?
I SAS appen kan du se dit EuroBonus kort på to måder - enten med eller uden en QR-kode. Hvis du scanner QR-koden i den scanner der er ved lounges, så fanger den dit guld-kort, såfremt det ikke er registreret på dit boardingkort. Jeg fandt ud af det i en LH-lounge, da mit niveau ikke fremgik af mit boardingkort fra Zagreb via MUC eller FRA til CPH sidste år. LH værten i receptionen spurgte, om jeg havde et elektronisk *A guldkort, det troede jeg egentlig, at jeg ikke havde, men det viste sig, at det gik så fint. Med andre ord, det virker lige så godt, som da det var en magnetstribe