Star Tour indgår ny kontrakt med Jet Time for sommeren 2015

Poster i 'NYHEDER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 24/9/14.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,296
    "Synes godt om" modtaget:
    7,019
    Point:
    113
    Pressemeddelelse 24.09.14


    Star Tour indgår ny kontrakt med Jet Time for sommeren 2015

    Star Tour og Jet Time fortsætter samarbejdet med en ny kontrakt, der samlet omfatter 190.000 returpladser på flyvninger ud af både Danmark, Norge, Finland og Sverige i sommeren 2015.
    Ud af Danmark er der tale om 89.000 returpladser, hvor Jet Time i sommeren 2014 fløj 83.000 returpladser for Star Tour.

    Administrerende Direktør i Jet Time Klaus Ren siger:

    - Vi er stolte over, at Star Tour indgår kontrakt med Jet Time for 7. år i træk, men vi er også fuldt bevidste om, at dette ikke betyder, at vi kan hvile på laurbærrene. Vi ser den nye kontrakt som en anerkendelse af det hidtidige samarbejde, og vi vil sætte alle sejl til for fortsat at bevise, at vi er værdige til at agere samarbejdspartner for Star Tour og den øvrige TUI gruppe.


    Den nye kontrakt indeholder i lighed med sommeren 2014 flyvninger ud af København, Aarhus og Aalborg, og samtidig er Billund tilbage i programmet efter næsten et års fravær.

    Star Tours salgsdirektør, Stig Elling udtaler:

    - Konkurrencen på fly- og chartermarkedet er hårdere end nogensinde før. For Star Tour er det vigtigt, at vi kan differentiere os på service og kundetilfredshed, og på det område har Jet Time vist sig at være leveringsdygtig. Ca. 35 procent af vores sommeroplæg næste sommer bliver med Jet Time, primært fra det jyske marked, og vi glæder vi os til at forsætte samarbejdet.


    For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13 eller
    Klaus Ren, adm. dir. Jet Time. Tlf 26 81 67 70.


    Fakta:

    Star Tour A/S er Danmarks største charterrejsearrangør med en markedsandel i 2013 på 27 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.
     
  2. PeterA

    PeterA VIP medlem

    Beskeder:
    1,245
    "Synes godt om" modtaget:
    3,062
    Point:
    113
    Ikke mange reklamer og bonusfis med Jettime. Har fløjet med dem en enkelt gang eller to og servicen var ganske fin, men deres maskiner var noget ramponerede indeni.
     
  3. Schwert

    Schwert Grumpy old men RULES!!!

    Beskeder:
    1,955
    "Synes godt om" modtaget:
    5,599
    Point:
    113
    Meget enig med Peter, fsv. angår deres 737'ere har de alle set bedre dage, næh nej, skal man flyve Jet Time skal man flyve AAR - CPH se DET er sgu maskiner der vil noget:

    http://forum.bonusfeber.dk/threads/atr72-vs-atr72-nu-kører-det-for-sas.318/#post-1522

    Det er og bliver fortsat en fornøjelse at sætte sig ind i de nye JT ATR'er.....
     

Del denne side