Take off til Los Angeles med SAS

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 14/3/16.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,275
    "Synes godt om" modtaget:
    6,778
    Point:
    113
    I dag den 14. marts letter SAS for første gang fra Stockholm til Los Angeles. Ruten er en del af SAS’ større langruteinvestering og er SAS’ femte direkte rute til USA. I slutningen af marts åbner SAS også en ny rute mellem København og Boston og til september begynder SAS at flyve til Miami fra både København og Oslo. SAS’ nye kabiner, som blandt byder på helt nyt underholdningssystem og WiFi, har fået en rigtig flot modtagelse og et godt omdømme hos kunder. Med investeringer i nye kabiner, fly, og langdistanceruter styrker SAS sit tilbud til Skandinaviens frekvente rejsende.

    SAS har en historie med ruter til Californien – SAS var det første flyselskab nogensinde til at krydse polarområdet. I 1954 startede SAS den første rute mellem Skandinavien og Los Angeles. Det var muligt takket være SAS’ egen navigationsteknologi, som desuden forkortede afstanden med tusind kilometer. Det tog fem år før konkurrenterne fulgte trop, hvilket betød, at SAS i lang tid var meget betydningsfuld særligt for filmindustrien, som pendlede mellem USA og Europa.

    – Det er stort at være med til at genåbne vores historiske rute til Los Angeles. Med den nye rute mellem Stockholm og Los Angeles, som flyves dagligt, forbinder vi nu igen to meget dynamiske og innovative regioner, siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.

    SAS’ investeringer i langdistanceflåden indebærer blandt andet helt nye kabiner. Otte fly er blevet opgraderet med nye verdensklassekabiner og to helt nye fly blev taget i brug i efteråret 2015. I de nye kabiner er materiale og farverne nøje udvalgt for at skabe en behagelig og indbydende atmosfære. Sæderne i SAS Go og SAS Plus er designet med ekstra god opbevaring, som giver bedre plads. På SAS Business har alle sæderne direkte adgang til midtergangen, og stole som kan foldes ud til et helt fladt sengeleje. Sengetøjet – dyne, pude og madras – på SAS Business skal øge kvaliteten af søvnen og kommer fra Hästens, den ældste sengeproducent i Sverige. I alle klasser findes et helt nyt underholdningssystem med HD-skærme og trådløst internetopkobling.

    – SAS har formegentlig den bedste Business-klasse, der tilbydes mellem Europa og USA. Kunderne er meget tilfredse med alt fra stole og underholdningssystem til WiFi og design, og det nye servicekoncept et blevet varmt modtaget og har fået et rigtig godt omdømme. Vi er glade for, at vores investeringer bærer frugt, hvilket blandt andet blev bevist, da SAS for nyligt blev kåret til det bedste interkontinentale flyselskab i rejsebranchens pendant til Oscaruddelingen, siger Rickard Gustafson.

    SAS har i dag langdistanceflyvninger fra Skandinavien til New York, Washington DC, Chicago, San Francisco, Beijing, Shanghai, Tokyo og Hongkong. I 2016 åbner SAS også nye ruter fra Skandinavien til Boston og Miami.

    Tidstabel Stockholm Arlanda-Los Angeles
    Fra Stockholm: Alle ugens dage med SK939 kl. 9.50 med ankomst i Los Angeles kl. 12.15.
    Fra Los Angeles: Alle ugens dage med SK940 kl. 14.15 med ankomst i Arlanda kl. 10.00.

    Fakta om SAS’ nye kabiner
    Billeder fra den nye kabine findes tilgængelig for download her.

    SAS Go
    Seat Konfiguration: 2-4-2
    Pitch: 31″/ 32″
    On-demand underholdningssystem med 9″ HD-skærme
    En stikkontakt per sæderække og egen USB-indgang

    SAS Plus
    Seat Konfiguration: 2-3-2
    Pitch: 38″
    On-demand underholdningssystem med 12″ HD-skærme
    Egen stikkontakt og egen USB-indgang

    SAS Business
    Seat Konfiguration: 1-2-1
    Direkte adgang til midtergangen fra alle sæder
    Fuldt fladt sengeleje med mindst 196 cm sengelængde
    Stol med massagefunktion
    On-demand underholdningssystem med 15″ HD-skærme
    Stikkontakt og USB-indgang

    Flere detaljer om kabinen til rådighed på: http://www.sas.dk/alt-om-rejsen/ombord/ny-kabine-pa-oversoiske-fly/
     

Del denne side