Thai Airways indenrigs (CNX-BKK)

Poster i 'REJSEBESKRIVELSER' oprettet af jefi99, 15/3/14.

  1. jefi99

    jefi99 Titanium VIP Member

    Beskeder:
    2,282
    "Synes godt om" modtaget:
    4,781
    Point:
    113
    Udover at være en lille triprapport, vil jeg også forsøge at give et lille overblik over indenrigsmarkedet i Thailand.

    Efter et ophold på tre nætter i Chiang Mai, var denne del af turen slut. Tog en tuk-tuk til lufthavnen. Det kostede mig 100 bath. Samme kvindelige tuk-tuk-chauffør, der dagen før havde kørt mig til tandlægen. Hun spurgte venligt, hvordan det gik med mine tænder.

    Ankom til lufthavnen kl 11:10, og ved indgangen er der en ”grovscanning” af bagagen. Bemærkede at TG's 11:30 afgang til BKK var cancelled. Jeg havde ingen billet, men satsede på at komme med TG's afgang kl 12:40. Alternativt vidste jeg at PG havde en afgang 14:10.

    De øvrige spillere på markedet er NokAir, Thai AirAsia og Thai LionAir. Disse tre aktører flyver alle til den gamle Bangkok-lufthavn Don Muaeng (DMK). Det fristede en lillebitte smule at prøve Lion. Dels fordi jeg ikke har fløjet med dem før, og dels fordi de flyver med 737-900ER, som jeg heller ikke har prøvet før. Men da jeg havde 21-22 kg at checke ind, plus håndbagage der nok også var i overkanten, gad jeg simpelthen ikke bøvlet med lavprisselskaberne. Nokair og Lion har 15 kg indchecket bagage inklusiv i prisen, og det fremgår i hvert fald ikke på Lion's hjemmeside hvad det vil koste pr ekstrakilo. AirAsia tager 330 bath for 20 kg indchecket bagage.

    Jeg endte med at betale 2300 bath for min TG-billet. Bangkok Airways ville have 2190 bath, mens AirAsia ville have 1643+330 for bagage, Nokair ville have 2299 + ekstra for kiloene over 15, mens Lion ville have 1890 + ekstra for overvægt. Det skal retfærdigvis siges, at Lion havde en aftenafgang til bare 1080 bath. Alle priser inklusiv lufthavnsskat, der i CNX udgør 100 bath.

    Visse af TG's afgange opereres af Thai Smile, der flyver med A320, mens andre beflyves med moderselskabets flåde, primært B747, A330 og de antikke A300.

    Indcheckning foregik lynhurtigt ved *G skranken (men der var i øvrigt ikke kø ved economy-skrankerne heller), og jeg sikrede mig et sæde ved nødudgangen.

    En etage op var der den lidt mere fintmaskede sikkerhedskontrol efter international standard, hvor man dog ikke skulle have computer, væsker etc ud til separat scanning, ligesom man måtte beholde bælte og sko på.

    TG Royal Silk lounge: et udvalg af kager, frugt, og øvrige snacks af lav kvalitet. Kaffe, te, sodavand og juice.
    Aviser (bl.a. Bangkok Post), wifi internet.

    [​IMG]

    En meget vigtig detalje i loungen er, at myggespray er til rådighed, og det er i allerhøjeste grad tiltrængt, idet der er vanvittigt mange myg!

    Bemærk at TG's lounge er airside, mens PG's er før security.

    Boarding foregik smertefrit, og der blev strengt håndhævet et system med to køer, hvor business og guldkortindehavere har separat kø.

    [​IMG]

    [​IMG]

    [​IMG]

    [​IMG]

    Thai Smile TG2107
    CNX-BKK
    Airbus 320 HS-TXJ
    afg. 12:40 ank. 13:50


    De moderne A320 fremstår som nye, med et tiltalende farveskema i interiøret. Crew iklædt smukke orange dragter.

    Service bestod af en pose indholdende en lille flaske vand og en sandkageagtig muffinformet kage, der indeholdt en utiltalende leverpostejsfarvet creme. Jeg smagte ikke på den. Lidt senere kom de søde stewardesser rundt med kaffe, te, sprite og cola.

    Underholdningen bestod af de her latterlige skjult kamera-klip som snartsagt samtlige flyselskaber viser. Alternativt kunne man læse TG's inflightmagasin ”Sawasdee”, der også findes hos Thai Smile. Eller man kunne gøre som jeg – medbringe Bangkok Post fra loungen, og ellers fordrive tiden med at skrive disse ord. Sædeafstanden var ved nødudgangen udmærket, mens den så lidt tight ud på de øvrige rækker.

    Min frygt for at Thai Smile skulle være en meget skrabet discountudgave af TG mainline blev skudt ned.

    [​IMG]

    [​IMG]

    [​IMG]

    [​IMG]

    [​IMG]

    [​IMG]

    At man i Skandinavien ikke kan finde ud af det med priority-tags, det kender de ikke til i Asien. Min kuffert var omkring nummer ti på båndet, og de ni første havde også det lille fine orange priority-pap.

    Konklusionen må alligevel være, at selvom TG leverer et acceptabelt produkt i luften, såvel som på jorden, så taber de til Bangkok Airways i min bog. De eneste argumenter for at vælge TG kunne være for at flyve widebodies indenrigs eller hvis man ville udnytte sin *G-status til at indchecke 20 kg ekstra. Som nævnt i min Bangkok Airways triprapport så får man 10 kg ekstra bagagekvote blot ved at melde sig ind i deres loyalitetsprogram, og dermed er man godt dækket ind der.
     
    Flemming Poulsen og Kristian "Synes godt om" dette.
  2. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Det er jo en "næsten" live reportage kan jeg se, super godt skrevet som sædvanligt! Deres orange dragter er endog meget orange må jeg sige, men matcher vist meget godt!!
     
  3. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,643
    Point:
    113
    Takker for denne rapport - super beskrevet og det vagte minder fra min tur til Chang Mai for en 4 års tid siden. Kan genkende loungen i hvert fald :)

    Vil det være OK for dig at lave en udgave af denne som kom på forsiden?

    Hilsen
    Henrik
     
    jefi99 "Synes godt om" dette.
  4. jefi99

    jefi99 Titanium VIP Member

    Beskeder:
    2,282
    "Synes godt om" modtaget:
    4,781
    Point:
    113
    Go ahead
     

Del denne side