Torshavn / Færøerne

Poster i 'DESTINATIONER' oprettet af clager, 22/3/17.

  1. clager

    clager Platinum VIP medlem

    Beskeder:
    1,717
    "Synes godt om" modtaget:
    5,866
    Point:
    113
    Da SAS nu starter en ny flyrute fra CPH til FAE er det vist på sin plads at fortælle lidt om dette flotte stykke natur.

    Jeg tyvstartede lidt før SK starter nu med sommerfartplanen og bookede en SK bonustur med Atlantic Airways tidligere på måneden.

    Man lander i Vagar lufthavn og der er så ca. 50km til Torshavn og man kan tage taxa, lufthavnsbus eller leje bil. Jeg tog lufthavnsbussen der har afgang og ankomster der passer med flyenes tider. Flere er der ikke i løbet af dagen. Lufthavnsbus nummer 300 fungerer også som skolebus så det tager sin tid men er også billigt. Koster 90 dkr hver vej for de ca 45 minutter igennem en af de to lange tunneller der er bygget på øerne.

    Turen fra Vagar til Streymoy er utroligt flot og landskabet man ser er stejle klipper, dybe dale, lange fjorde og bittesmå fiskerbygder plus tusindvis af får.
    IMG_1500.JPG
    IMG_1501.JPG

    Jeg havde booket et af de billigste hoteller i Torshavn, hotel Streym hvor en overnatning kostede 600kr inkl morgenmad. De 4-5 andre hoteller i byen var væsentligt dyrere.

    På en kort tur som min brugte jeg hverken taxier i byen eller bybusserne som er gratis. Det meste kan nås til fods.

    En sted der er værd at bruge noget tid på er Tinganes hvor landsstyret holder til.
    Sjobudin bygningen på størrelse med et mindre dansk sommerhus huser både statsministeren og finansministeren plus transportministeriet !
    IMG_1485.JPG
    IMG_1486.JPG

    Skanse/fæstningsanlægget er meget velholdt undtagen lidt graffiti hvor nogen turister åbenbart ikke kan lide grindedrab.
    IMG_1475.JPG
    IMG_1481.JPG

    Af spisemuligheder prøvede jeg
    Restaurant Aarstova i et ældgammelt byhus, meget hyggeligt sted og naborestauranterne Barbara og Røst så også interessante ud.
    IMG_1498.JPG

    Prisniveauet er højt på Færøerne, men mere lig DK end Norge. Dog kan en kop god kaffe stadig fås på byens bedste kaffested, Kaffihusid for 35kr. Ligger på Havnekajen ved siden af fiskemarkedet med alt godt fra havet.
    Vacuumpakken på billedet til 37kr havde jeg med hjem i håndbagagen, grindespæk. Skulle smage godt på rugbrød. Alene lugten, fy for p...........

    IMG_1493.JPG


    IMG_1495.JPG

    Husk at få danske sedler retur hvis du betaler kontant, færøske sedler er pæne men ikke specielt anvendelige i DK. Mønterne er de samme begge steder.

    Absolut en tur værd til sommer og bruge noget mere tid end jeg gjorde.
     
    Senest redigeret: 22/3/17
    Ali Taran, Ekeren, Henrik Olsen og 17 andre "Synes godt om" dette.
  2. Michael Wahl

    Michael Wahl VIP medlem

    Beskeder:
    406
    "Synes godt om" modtaget:
    730
    Point:
    93
    Super beskrivelse.
    Jeg har selv været deroppe i 1998 - husker det som et fantastisk smukt sted - med MEGET dyre øl :)
    Men har bestemt gerne villet retur lige siden. Så har overvejet om SAS tilbudet skulle bruges
     
    PENSIONISTEN, Kenneth K, Kristian og 2 andre "Synes godt om" dette.
  3. THammer

    THammer VIP medlem

    Beskeder:
    1,562
    "Synes godt om" modtaget:
    5,640
    Point:
    113
    http://www.nationalbanken.dk/da/sedlerogmoenter/faroerne/Sider/default.aspx

    I teorien er danske sedler heller ikke specielt anvendelige på Færøerne. Der er dog tale om et lidt specielt forhold, da kursen er 1:1 og de kan veksles vederlagsfrit. Det kan dog nok kræve en del overtalelese, at forsøge at betale med en Færøsk 50'er på Starbucks eller lignende.
     
    Henrik Olsen, PENSIONISTEN, Kenneth K og 4 andre "Synes godt om" dette.
  4. Kenneth K

    Kenneth K SAS Diamond, Hyatt Globalist, Lufthansa Senator

    Beskeder:
    1,140
    "Synes godt om" modtaget:
    4,462
    Point:
    113
    Åhh, det bringer gode minder frem fra da jeg boede og arbejdede deroppe fra 95 - 00 :)
     
    Henrik Olsen, Michael Wahl, PENSIONISTEN og 3 andre "Synes godt om" dette.
  5. clager

    clager Platinum VIP medlem

    Beskeder:
    1,717
    "Synes godt om" modtaget:
    5,866
    Point:
    113
    SAS har tilbud til 849kr for en returbillet denne weekend CPH/FAE
    Kan også bookes til 710kr via OTA/momondo

    Skynd jer at booke tur.
    Alletiders mulighed for at se de spændende øer i nord.
     
    Senest redigeret: 4/8/17
    Henrik Olsen, Henry, Jeblin og 5 andre "Synes godt om" dette.
  6. Perdan

    Perdan Skribent

    Beskeder:
    747
    "Synes godt om" modtaget:
    2,242
    Point:
    93
    Jeg lavede næsten den samme tur i slutningen af maj, hvor jeg skulle prøve at flyve med SAS. Boede også på hotel Streym, som er et fint hotel til prisen. Jeg oplevede næsten de samme ting, som er det man først oplever. Kun en lille anke, nemlig at lufthavnsbussen ikke passer med SAS ankomst til Vagar. Der er tre timers ventetid, så man må se at finde nogen at dele en taxa med ind til Torshavn.
     
    Henrik Olsen, Henry, SophieHendriksen og 1 anden person "Synes godt om dette".
  7. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Måske det er optimeret, SAS lander 12:45 og bussen kører 14:05 ifølge fartplanen: http://www.ssl.fo/en/timetable/bus/300-torshavn-airport-soervagur/ - kan godt se, at den modsatte vej skal man umanerlig tidlig i lufthavnen.. så må man vist leje en bil...
     
    Henrik Olsen og Henry "Synes godt om" dette.
  8. Jeblin

    Jeblin VIP medlem

    Beskeder:
    926
    "Synes godt om" modtaget:
    2,722
    Point:
    93
    Jeg er netop vendt tilbage efter 9 dage deroppe, og bussen passede hverken den ene eller anden vej (til SAS). Jeg talte med lufthavnspersonalet om det, og de hører tit klager fra turister ang. dette.

    Ift. billeje kan det betales sig at leje bilen i Tórshavn, da det er ca. halv pris ift. lufthavnen. Dog er det så gennem bilforhandlere uden EB-/statusoptjening.

    Derudover vil jeg også anbefale Áarstova for deres gode og autentiske mad. Næste gang vil jeg også prøve Koks som jeg har hørt meget godt om.
     
    Henrik Olsen, Henry, Ulrik og 2 andre "Synes godt om" dette.
  9. Ulrik

    Ulrik VIP medlem

    Beskeder:
    1,973
    "Synes godt om" modtaget:
    7,527
    Point:
    113
    Ellers er der taxi som man kan risikere at dele med andre, bonus er man kommer lidt rundt iTorshavn og ser hvordan folk bor koster DKK 200.

    Bor man på Streym kan man leje en UP til DKK 345 per dag, det har jeg benyttet mig af.
     
    Henrik Olsen, clager, Jeblin og 3 andre "Synes godt om" dette.
  10. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,099
    "Synes godt om" modtaget:
    4,690
    Point:
    113
    Jeg var af sted til Færøerne et par dage i maj måned. Det var en simpelthen uforglemmelig oplevelse. Man bliver slået helt omkuld af naturen. Se selv:

    IMG-4121.JPG

    IMG-4158.JPG

    Inde i centrum af Torshavn er der mange hyggelige steder. Ligner det her ikke noget lige ud af en eventyrbog?
    IMG-4135.JPG

    I lighed med Danmark var der valgkamp mens vi besøgte Færøerne. Mangler der noget på valgplakaterne?
    IMG-4130.JPG
    Der er ingen efternavn! :)

    Jeg er virkelig glad for at have haft den mulighed at besøge Færøerne. Jeg har lidt på fornemmelsen at turismen kommer til at tiltage i kanonfart snart. Mange steder på nettet kan man læse at Færøerne er det nye Island. Hilton er også på vej til Torshavn. Dette hotel kommer nok til at stå klar næste år:
    IMG-4139.JPG

    Der er også allerede god gang i restauranterne. Hvis man skal af sted, vil jeg anbefale at reservere i god tid. Vi oplevede flere der blev afvist, fordi de ikke havde en reservation. Vi spiste på disse 3 restauranter:

    https://etika.fo/en/
    http://kc.fo/katrina-christiansen-english/welcome
    https://barbara.fo/barbara/

    Etika er en meget uformel sushi restaurant med kæmpe portioner af noget af den friskeste sushi jeg nogensinde har fået. Katrina Christiansen og Barbara er fiskerestauranter, som ligger meget tæt på hinanden. Vi var ikke glade for servicen på Katrina Christiansen (der var faktisk nogle gæster der forlod stedet igen, fordi det hele tog for lang tid) og heller ikke vinkortet. Barbara derimod var en rigtig dejlig restaurant.

    Jeg begik en kæmpe brøler som jeg opdagede på vej hjem. Vagar lufthavn er nok den mindste lufthavn, man kan forestille sig. Der er ingen lounge og ikke en gang et åbent kaffested, når man kommer tidligt om morgenen. Da vi var i god tid, løste vi problemet med at spise morgenmad på Hotel Vagar som ligger lige ved siden af lufthavnen. Det var her jeg opdagede min fejl.
    IMG-4201.JPG
    Man kan optjene Eurobonus point på Færøerne! Både Etika og Barbara var på listen. Men jeg havde ikke brugt mit EB-kort og heller ikke gemt regningen. Øv! :eek: Det var altså virkelig en begynderfejl. Så her et godt tip: Hvis du skal til Færøerne, husk EB-kortet! ;)
     
    asf, Jeblin, klausbm og 11 andre "Synes godt om" dette.

Del denne side