Nordic Seaplanes har udvidet programmet med rundflyvninger og smagning til også at omfatte København i år. Er der stemning i forum for at flere melder sig på samme tur? Jeg var på en rundtur og ginsmagning hos Two Socks i Aarhus sidste sommer og det var supergodt, så jeg deltager gerne igen. Two Socks i Aarhus er for at sige det rent ud gin-nørder og de diskede op med nogle spændende sammensætninger og meget lækre tapas. De har netop åbnet deres bar i København på H.C. Andersens Boulevard. Mine mulige datoer vil være 12. eller 26. august. Man booker selv sin billet direkte hos Nordic Seaplanes https://www.seaplanes.dk/special-flyvninger/Flyvende-smagninger-med-vandflyet
@Thorkild og @danielstrandby - skal vi booke den 26/8 og så bruge den dag til at se om vi kan samle flere? Jeg kunne eventuelt snakke med dem om at reservere nogle pladser i en kortere periode?
Vi er herfra klar til at købe 2 pladser 26/8 - din navnefælle vil også gerne med - så hvis du og @danielstrandby også er klar til det, så lad os købe pladserne hver for sig - der vil være en max på omkring 12 pax. I Aarhus fik vi lov til at give input til rute, så alt efter restriktioner omkring CPH, vil jeg gerne en tur forbi Amager Strand.
Det bliver super godt - jeg er også klar på en tur ned over Amager Strandpark og lige sniffe til lufthavnen
Jeg har opdaget jeg har introuge på CBS i netop den uge, så jeg hører lige en bekendt ad om det ville være helt skævt at planlægge noget torsdag eftermiddag. Hvis ikke, så slår jeg til med det samme - at se København fra en DC-9 (plus et H og med 9-tallet vendt på hovedet) står højt på ønskelisten og selvom mine spirituskundskaber ligger mere i rommens verden, så lyder det ikke helt dumt at kombinere det med en ginsmagning. Undskyld for tilbagetrækningen, jeg håber jeg kan få det til at gå op!