NOMA på besøg i SAS Gold Loungen

SAS NOMA

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Mandag eftermiddag fik SAS passagererne i SAS Gold Loungen i København noget af en overraskelse. Udover det sædvanlige udvalg af fiskefrikadeller eller røget laks, så bød “Verdens Bedste Restaurant” – NOMA – nemlig på smagsprøver fra deres eksklusive menu.

Flymad – og for den sags skyld loungemad – er sjældent noget man forbinder med eksklusivitet og gourmetoplevelser. Ja ja – jeg ved der er undtagelser på visse flyselskabers First Class og nogle gange endda på Business Class, men for de fleste af os, som tilbringer meget tid ombord på fly og i lufthavnene, så er det altså ikke hverdag. Men mandag eftermiddag var der andre boller på suppen, så at sige.

SAS og NOMA har nemlig indgået et samarbejde for at styrke fokus på nordisk kvalitet.

SAS Vice President for Brand and Markering, Stefan Hedelius fortalte til Bonusfeber.dk, at dette samarbejde var kommet i stand fordi der var mange synergier mellem SAS og NOMA. “Begge parter er førende indenfor hospitality og har langt hen ad vejen samme målgruppe – nemlig de kvalitetsbevidste forbrugere.” Han fortalte endvidere at deres fælles målgruppe både er folk som værdsætter god kvalitet, god mad og kvalitetsrejser.

10% af befolkningen i Skandinavien står for ikke mindre end 70% af forbruget på rejser. Denne målgruppe vil gerne have kvalitet – uanset om det handler om at flyve eller spise på restaurant. Derfor ser han et stort sammenfald mellem SAS og NOMA’s kunder.

SAS samarbejdet med NOMA er længerevarende end denne ene pop-up event i loungen. Samarbejdet fortsætter på længere sigt. Han lovede at vi ville ser flere tiltag i forbindelse med dette samarbejde, men kunne ikke på nuværende tidspunkt løfte sløret for hvad der kommer til at ske. At man ser NOMA lave maden – eller for den sags skyld sammensætte menuerne ombord på f.eks. SAS Business Class kunne han dog afvise.

Men han ville dog love, at SAS kunderne i fremtiden også ville opleve uventede ting, som denne idag i SAS Gold Loungen. “Det er SAS måde at sige tak for loyalitet på” afslutter han.

Menuen i SAS Gold Loungen mandag stod bl.a. på:

– Æbleskiber med græshopper og grønt
– Kål med vild brøndkarse og salturt
– Læder af sidste års solbær
– Flæskesvær med chokolade

Se billederne fra NOMA’s besøg i SAS Gold Loungen her:

VP Brand og Marketing i SAS, Stefan Hedelius bød velkommen til både passagerer og den fremmødte presse i SAS Gold Loungen i København.
VP Brand og Marketing i SAS, Stefan Hedelius bød velkommen til både passagerer og den fremmødte presse i SAS Gold Loungen i København.
Også NOMA fortalte lidt om samarbejdet og de retter, som de havde valgt at servere for gæster i SAS Loungen denne mandag eftermiddag.
Også NOMA fortalte lidt om samarbejdet og de retter, som de havde valgt at servere for gæster i SAS Loungen denne mandag eftermiddag.
Æbleskiver med græshopper og grønt
Æbleskiver med græshopper og grønt
Læder af sidste års solbær
Læder af sidste års solbær
Flæskesvær med chokolade
Flæskesvær med chokolade
Flæskesvær med chokolade
Flæskesvær med chokolade
Kål med salturt og brøndkarse
Kål med salturt og brøndkarse
De specielle og prisvindende NOMA retter var et tilløbsstykke og tydeligt og positiv overraskelse for gæsterne i SAS Gold Loungen denne eftermiddag
De specielle og prisvindende NOMA retter var et tilløbsstykke og tydeligvis en positiv overraskelse for gæsterne i SAS Gold Loungen denne eftermiddag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *