Ny motorvej på vej til Billund – bedre adgang til lufthavnen i sigte

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Midtjylland tager endnu et skridt mod bedre infrastruktur og nemmere adgang til Billund Lufthavn. Rejsende og lokale kan nu se frem til næste etape af den kommende motorvej, som netop er blevet besluttet af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035.

Den nye strækning, som løber mellem Give og Billund, får stor betydning for både erhvervsliv og ferieglade danskere, der rejser via Billund Lufthavn – Danmarks næststørste lufthavn. Motorvejen skal forbedre tilgængeligheden til lufthavnen og aflaste det eksisterende vejnet, som ofte er presset, især i ferieperioder.

oversigtskort
Kilde:

Motorvejsprojektet er inddelt i flere etaper, og denne anden etape bygger videre på den linjeføring, der tidligere er blevet besluttet fra Klode Mølle til Løvel. Nu er turen kommet til Give–Billund, og med den nye beslutning kan arbejdet med anlægsloven fortsætte. Den forventes sendt i offentlig høring allerede til juli og derefter fremlagt for Folketinget i løbet af efteråret.

I planlægningen er der taget hensyn til både lokale ønsker om placering af tilslutningsanlæg og hensynet til naturen, hvor der kan blive behov for erstatningsområder. Det betyder, at projektet både skal sikre fremkommelighed og bæredygtighed.

Motorvejen til Billund bliver et markant løft for regionens rejsemuligheder – og ikke mindst for dem, der drømmer om hurtigere og lettere adgang til ferie, arbejde eller internationale forbindelser via lufthavnen. Hele strækningen ventes færdig i 2034 og åbner i etaper undervejs.

En gang i fremtiden, så vil turen til Billund meget vel være med motorvej hele vejen frem.

Foto: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *