Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Planlægger du en rejse til USA i 2026 eller 2027? Så er det nu, du skal være opmærksom. Fra 30. september 2025 stiger prisen på en ESTA-indrejsegodkendelse til USA fra 21 til 40 dollars pr. person – næsten en fordobling.
Det betyder, at en familie på fire fremover skal betale godt 1.100 kroner alene for at få de nødvendige forhåndsgodkendelser på plads. Det er stort set prisen for en overnatning på hotel.
Bestil inden prisstigningen
Den gode nyhed er, at du kan spare penge, hvis du bestiller din ESTA inden 30. september 2025. Du kan nemlig godt ansøge om en ny ESTA, selvom du allerede har en gyldig. Den nye godkendelse vil så gælde i 24 måneder – eller frem til dit pas udløber, hvis det sker tidligere.
Dermed kan du sikre dig, at du slipper for prisstigningen, hvis du allerede nu ved, at du vil rejse til USA inden for de næste par år.
“One Big Beautiful Bill” er grunden til at prisen stiger
Prisstigningen er en del af lovpakken “One Big Beautiful Bill”, som blev underskrevet af Donald Trump den 4. juli 2025. Ændringen betyder, at USA øger gebyret for både ESTA og indrejse via landegrænserne.
Hvis du rejser ind i USA fra Canada eller Mexico med bil, bus eller tog, vil prisen for at udfylde den obligatoriske I-94 formular stige fra 6 til 30 dollars fra den 30. september 2025.
Særlige regler for rejsende til bestemte lande
Det er vigtigt at huske, at ESTA ikke er en mulighed for alle. Har du besøgt et af følgende lande efter 1. marts 2011, kan du ikke bruge ESTA, men skal i stedet søge om visum til USA:
- Irak
- Iran
- Libyen
- Nordkorea
- Syrien
- Somalia
- Sudan
- Yemen
Derudover gælder særlige regler for Cuba. Har du besøgt Cuba efter 11. januar 2021, skal du ligeledes søge visum og kan ikke bruge ESTA-ordningen.
Så har du besøgt et af disse lande, så er det vores klare anbefaling at du søger i rigtig god tid, da det kan være en længere proces med besøg på den amerikanske ambassade.
Hvad skal du gøre nu?
Hvis du allerede ved, at du vil til USA i de kommende år, er det oplagt at bestille din ESTA nu og spare de ekstra udgifter. Det gælder især familier og grupper, hvor prisstigningen hurtigt kan løbe op.
Sådan søger du ESTA – trin for trin
- Gå til den officielle ESTA-hjemmeside
Brug altid den officielle side: esta.cbp.dhs.gov
(Pas på kopisider, der tager ekstra gebyrer). - Hav dit pas klar
Du skal bruge oplysningerne fra dit maskinlæsbare pas. Dit pas skal være gyldigt under hele rejsen. - Udfyld ansøgningen online
- Personlige oplysninger (navn, fødselsdato, adresse)
- Pasinformation
- Rejseinformation (hvis kendt)
- Sikkerhedsspørgsmål
- Betal gebyret online
- Frem til 30. september 2025: 21 USD
- Fra 30. september 2025: 40 USD
Betaling kan ske med kreditkort eller PayPal.
- Få svar hurtigt
De fleste ansøgninger bliver godkendt på få minutter, men der kan gå op til 72 timer (eller længere i nogen tilfælde). Sørg derfor for at ansøge i god tid før afrejse. - Gem din ESTA-godkendelse
Du får en elektronisk bekræftelse. Print den gerne ud eller gem en kopi på din telefon som backup.
Vigtigt at vide
- ESTA er gyldig i 24 måneder eller indtil dit pas udløber.
- Du kan rejse ind i USA flere gange på samme ESTA, så længe den er gyldig.
- Du må opholde dig i USA i op til 90 dage pr. indrejse under Visa Waiver-programmet.
Så meget stiger prisen på ESTA
| Antal rejsende | Pris indtil 29/9-2025 (21 USD pr. person) | Pris fra 30/9-2025 (40 USD pr. person) | Ekstra udgift efter prisstigning |
|---|---|---|---|
| 1 person | 21 USD (ca. 145 kr.) | 40 USD (ca. 275 kr.) | +19 USD (ca. 130 kr.) |
| 2 personer | 42 USD (ca. 290 kr.) | 80 USD (ca. 550 kr.) | +38 USD (ca. 260 kr.) |
| 3 personer | 63 USD (ca. 435 kr.) | 120 USD (ca. 825 kr.) | +57 USD (ca. 390 kr.) |
| 4 personer | 84 USD (ca. 580 kr.) | 160 USD (ca. 1.100 kr.) | +76 USD (ca. 520 kr.) |
(Beregnet ud fra en kurs på ca. 6,90 kr. pr. USD – beløbene i DKK kan variere afhængigt af valutakursen).
Ofte stillede spørgsmål om ESTA
Hvornår skal jeg senest ansøge om ESTA?
Du skal ansøge senest 72 timer før afrejse, men vi anbefaler, at du gør det så tidligt som muligt.
Hvor længe gælder en ESTA?
En ESTA er gyldig i 24 måneder eller indtil dit pas udløber (hvis passet udløber tidligere).
Kan jeg rejse flere gange på samme ESTA?
Ja, så længe din ESTA er gyldig, kan du rejse ind i USA flere gange uden at ansøge igen.
Hvor længe må jeg blive i USA på en ESTA?
Du kan opholde dig i USA i op til 90 dage pr. indrejse.
Kan jeg ansøge om en ny ESTA, selvom jeg allerede har en gyldig?
Ja, du kan ansøge på ny. Den nye ESTA erstatter din tidligere og giver dig yderligere 24 måneders gyldighed.
Hvad hvis jeg har besøgt Cuba eller et af de forbudte lande?
Har du besøgt Cuba efter 11. januar 2021 eller et af de otte lande (Irak, Iran, Libyen, Nordkorea, Syrien, Somalia, Sudan, Yemen) efter 1. marts 2011, skal du i stedet søge om et visum til USA.
Foto: Henrik Olsen






Skriv et svar