I dag siger SAS goddag til Europæisk Business Class – og farvel til SAS Plus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fra i dag, den 1. oktober 2025, markerer SAS et vigtigt skifte i deres produktstrategi: Europæisk Business Class er tilbage, og dermed siger selskabet farvel til det tidligere produkt SAS Plus.

Allerede før lanceringen har SAS oplevet en markant efterspørgsel. Bookingdata viser, at kunderne længe har efterlyst et tydeligt premiumprodukt på europæiske ruter – noget SAS nu leverer.

Den stærke interesse viser, at vores premiumstrategi rammer plet hos kunderne. Med genindførelsen af Business Class på europæiske ruter leverer vi den premiumoplevelse, man forventer af et europæisk full-service flyselskab, understøttet af vores fokus på drift og punktlighed.

Paul Verhagen, Chief Commercial Officer i SAS.

Hvad tilbyder den nye Business Class?

Den nye Business Class er tilgængelig på alle internationale europæiske flyvninger, herunder også inden for Skandinavien.

I SAS Business Class serveres der rigtig champagne. Foto: Henrik Olsen

Passagererne kan forvente et produkt, der matcher internationale standarder, med en række forbedrede fordele:

  • Premium dining med glas og porcelæn
  • Afsnittet forrest i kabinen, kun for Business Class
  • Blokeret midtersæde for øget komfort og privatliv
  • Prioritetsservice ved check-in og boarding
  • Adgang til ca. 60 lounger i Skandinavien og resten af Europa
SAS Business Class. Foto: Henrik Olsen

Del af en større premiumstrategi

Genintroduktionen af Business Class er en del af SAS’ bredere premiumfokus. Fra i dag udvides loungeadgangen betydeligt, så Business Class-passagerer får adgang til omkring 35 ekstra lounger i hele Europa og Skandinavien. Dermed bliver rejsen ikke kun mere komfortabel i luften, men også langt mere smidig på jorden.

Der er også lavet nyt porcelæn, glas og bestik til den nye Business Class:

Ny kop og bestik, samt nyt porcelæn i SAS Business Class. Foto: Henrik Olsen

InsideFlyer vurdering

Med dagens lancering tager SAS et markant skridt væk fra den lidt udvandede SAS Plus og tilbage til et klart defineret premiumprodukt, som mange frequent flyers har savnet.

SAS Business Class morgenmad. Foto: Henrik Olsen

Forretningsrejsende og loyale kunder får nu et tilbud, der står stærkere i konkurrencen mod andre europæiske full-service selskaber som Lufthansa, Air France, KLM og British Airways. Det er også et meget mere klart kommercielt produkt, som Air France – KLM og SAS nu kan tilbyde.

Adgangen til flere lounger og en forbedret serviceprofil giver SAS en tydeligere premiumposition i markedet – og det kan vise sig at blive et vigtigt træk i kampen om de mest værdifulde kunder.

Det betyder også at fra i dag, så er de tre store SAS lounger i København, Oslo og Arlanda ikke længere opdelt. Du kan derfor eksempelvis frit vælge om du vil sidde ovenpå eller nedenunder i København. Senere forventer vi dog at der kommer en seperat afdeling for de medlemmer der har diamant status (inklusiv Pandion).

Ingen opdeling længere i SAS Loungerne i København, Oslo og Arlanda. Foto: InsideFlyer

Der var også en vis “fejring” af dette i loungen i København:

Foto: Helle P

Foto: Scandinavian Airlines (SE-RON) – Copenhagen Kastrup Airport (CPH) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *