Aalborg Lufthavn kåret til Danmarks Bedste Lufthavn 2025

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ved gårsdagens Danish Travel Awards 2025 i Cirkusbygningen i København kunne Aalborg Lufthavn igen lade sig hylde – denne gang som Danmarks Bedste Lufthavn. Det er fjerde gang, at Aalborg løber med den prestigefyldte titel, efter tidligere sejre i 2019, 2022 og 2023.

Sejren var foran København og Billund. Aalborg snuppede prisen foran både Københavns Lufthavn og sidste års vinder, Billund Lufthavn. Dermed cementerer Nordjyllands lufthavn sin position som en af de mest populære blandt de danske rejsende.

Medarbejderne i centrum

For lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen er prisen først og fremmest en anerkendelse af de ansatte:

Vi er beærede og stolte over kåringen som den Bedste Danske Lufthavn – og særligt fordi vi formår at få prisen hjem igen til Aalborg. Prisen er et synligt bevis på vores medarbejderes fantastiske kundeservice, hvor vi altid møder kunden med et smil.

Han fremhæver samtidig, at trivsel blandt medarbejderne er afgørende for at kunne levere gode kundeoplevelser:

Vi arbejder ud fra princippet om, at vi alle er på den samme flyver og løfter med et smil. Det gælder både kunder, kolleger og samarbejdspartnere.

Danish Travel Awards

Danish Travel Awards blev i år afholdt for 28. gang og samler hele den danske rejse- og luftfartsbranche. Omkring 550 branchefolk deltog i awardshowet, der arrangeres af Check-in.dk, Standby.dk, Turisme24.dk og Travelmedia Nordic.

InsideFlyer vurdering

At Aalborg Lufthavn for fjerde gang vinder titlen som Danmarks Bedste Lufthavn viser, at det nære, personlige fokus fortsat har stor værdi for de rejsende. Hvor de store lufthavne kæmper med kapacitet, køer og komplekse operationer, formår Aalborg at differentiere sig på overskuelighed, service og smil.

For frequent flyers betyder det måske færre destinationer end fra København og Billund – men for mange er det netop kombinationen af let tilgængelighed og høj kundeservice, der gør Aalborg til en favorit.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *