Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det indiske lavprisflyselskab IndiGo har netop åbnet sin første rute til Skandinavien – en direkte forbindelse mellem København og Mumbai. Tre gange om ugen vil et Boeing 787-9 Dreamliner forbinde Danmark med Indiens finansielle centrum, og åbningen markerer et nyt kapitel for både forretningsrejsende og feriegæster.
Med ruten bliver København IndiGos fjerde europæiske destination – efter Istanbul, Manchester og Amsterdam – og flyselskabet fortsætter dermed sin ambitiøse europæiske ekspansion. Ifølge IndiGos CEO, Pieter Elbers, er København et strategisk valg:
Med ruten til København åbner vi en port til Norden og fortsætter vores rejse mod nye højder og nye markeder. Vi ønsker at tilbyde vores kunder adgang til IndiGos pålidelige service og vores voksende globale netværk.
Pieter Elbers, CEO i IndiGo.
Vi ved allerede nu at også Delhi ligger i kortene til at blive fløjet 3 gange om ugen. Dermed vil IndiGo have 6 ugentlige afgange til Indien.
Et stærkere bindeled mellem Danmark og Indien
Ruten mellem Mumbai og København styrker ikke blot de økonomiske og kulturelle bånd, men også den grønne strategiske partnerskabsaftale, som Danmark og Indien indgik i 2020.
Den nye forbindelse er et konkret symbol på det stærke partnerskab mellem Danmark og Indien. Den vil uden tvivl styrke både handel og turisme.
H.E. Rasmus Abildgaard Kristensen, Danmarks ambassadør i Indien.
Også Indiens ambassadør i Danmark, H.E. Manish Prabhat, ser store perspektiver i ruten:
Den direkte forbindelse mellem Mumbai og København vil ikke kun gavne Danmark, men hele Norden. Den gør det lettere at rejse videre til andre asiatiske destinationer og vil styrke vores samarbejde inden for erhverv, kultur og innovation.
H.E. Manish Prabhat, Indiens ambassadør i Danmark.
Nye muligheder for både erhverv og ferie
For forretningsrejsende betyder ruten en langt mere effektiv adgang til Indien, hvor mange danske virksomheder allerede har aktiviteter. Og for turister åbner ruten døren til et af verdens mest fascinerende og dynamiske rejselande – med nem adgang til over 90 indiske destinationer via IndiGos omfattende netværk.
Den nye rute styrker forbindelsen i begge retninger – til gavn for både forretningsrejsende og turister fra Danmark og Norden.
Vi er stolte af, at IndiGo har valgt København som en del af deres europæiske ekspansion.
Christian Poulsen, direktør i Københavns Lufthavne.
Et flyselskab i eksplosiv vækst
IndiGo er Indiens største flyselskab og blandt verdens hurtigst voksende. Med over 400 fly og omkring 2200 daglige afgange forbinder selskabet mere end 130 destinationer globalt. I 2025 blev IndiGo kåret som “Bedste flyselskab i Indien og Sydasien” af Skytrax.
Med København på rutekortet er Danmark nu koblet direkte til en af verdens hurtigst voksende økonomier – og for danske rejsende betyder det flere muligheder, bedre tilgængelighed og nye eventyr mod øst.
Flyvninger mellem København og Mumbai:
✈️ Tre gange om ugen – fra oktober 2025
🛫 Opereres med Boeing 787-9 Dreamliner (leaset fra Norse)
🪑 Economy Class og “IndiGoStretch” business-sæder (reelt Premium Economy)
🌏 Forbindelser til over 90 destinationer i hele Indien
Tidstabellen:

Foto: IndiGo/PR






Skriv et svar