Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS har netop lanceret en målrettet kampagne med op til 40 % rabat på udvalgte destinationer for EuroBonus-medlemmer med Diamant- og Guld-niveau.
Hvor Diamant-medlemmer modtog tilbuddet allerede i går, er kampagnen nu også rullet ud til Guld-medlemmer. Så kontroller din mail og ind og se om du kan finde en god pris på dine næste rejser med SAS.
Personligt tilbud – kræver login og kampagnekode
Tilbuddet er personligt og knyttet til EuroBonus-kontoen, hvilket betyder, at booking skal ske via det link, der følger med i mailen, samt med brug af medfølgende kampagnekode.
Del gerne dine bedste deals i vores forum her. Der er der allerede gang i snakken om denne kampagne.
Rejseperioder – bredt vindue og mange destinationer
Kampagnen dækker en relativ bred tidsperiode, hvilket gør den interessant for at planlægge både kortere og længere rejser.
Indenrigs, Europa og Afrika:
23. februar – 31. august 2026
Nordamerika og Asien:
9. marts – 31. oktober 2026
Det er værd at notere, at billetter til Nordamerika og Asien strækker sig helt ind i efteråret.
SAS fremhæver blandt andet følgende destinationer:
- Bilbao – city break med gastronomisk edge
- Thessaloniki – kombination af kultur og strand
- Olbia (Sardinien) – sæsonforlængelse og varme aftner
- Rhodos – klassisk feriehub uden for højsæson
Hvad betyder “op til 40 %” i praksis?
Som altid med denne type kampagner vil rabatten variere betydeligt afhængigt af:
- afgangsdato
- bookingklasse (rabat på alle billettyper og dermed også på business Class)
- efterspørgsel på den konkrete rute
Erfaringen viser, at de største rabatter typisk ses på udvalgte afgange midt på ugen og uden for højsæson, mens populære weekend-afgange ofte har mere begrænset prisreduktion. For frequent travellers med fleksibilitet i kalenderen kan der dog være reelle besparelser at hente og hjælp mod status.
Eksempel på rejse til Los Angeles i slutningen af oktober:

Endnu billigere er det at rejse til Miami på samme datoer:

Deadline – der er kort bookingvindue
Bestil senest tirsdag i næste uge.
Og da de billigste billetter er begrænset, så anbefaler vi at du får kigget med det samme.
Foto: Scandinavian Airlines A320-251N (SE-ROP) – Brussels Zaventem Airport (BRU) (BongoPlanes)






Skriv et svar