Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Nordjylland får igen direkte adgang til en af Europas mest efterspurgte storbyer, når Norwegian fra den 2. april 2026 genåbner ruten mellem Aalborg Lufthavn og London Gatwick Airport.
Ruten opereres to gange ugentligt – torsdage og søndage – med afgang fra Aalborg først på aftenen og retur fra London om eftermiddagen.
Det er en tidsmæssigt attraktiv opsætning, der matcher både weekendturen for fritidsrejsende og den effektive turn-around for erhvervsrejsende med ærinde i Storbritannien.
Strategisk vigtig forbindelse for Nordjylland
Ifølge lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen er London blandt de mest efterspurgte destinationer fra Aalborg:
London er en yderst efterspurgt destination blandt vores rejsende, og vi er meget glæde for, at vi sammen med Norwegian kan genåbne ruten. Det er en markant styrkelse af vores udbud af ruter og en vigtig forbindelse for både turisme og erhvervsliv i Nordjylland.
Med aftenafgang ud og eftermiddagsretur hjem bliver ruten logistisk attraktiv for begge segmenter: storby, kultur og shopping for leisure – hurtig og direkte adgang til det britiske marked for business.
Norwegian udvider fodaftrykket i Aalborg
For Norwegian er London-ruten samtidig en styrkelse af selskabets tilstedeværelse i Jylland. I forvejen flyver selskabet flere daglige afgange til København samt til klassiske fritidsdestinationer som Malaga, Mallorca, Nice, Alicante og – i vintersæsonen – Tenerife og Madeira.
Country Director for Corporate Affairs i Danmark, Sara Neergaard, siger:
Ruten sikrer en hurtig og smidig rejse mellem Nordjylland og en af danskernes mest populære destinationer – uden mellemlandinger og pildtid. Samtidig styrker ruten vores ambition om at forenkle tilgængeligheden gennem direkte ruter for alle danskere på begge sider af Storebælt.
Klar til påsken med gode intropriser
Første afgang ligger skærtorsdag den 2. april, hvilket giver oplagt mulighed for at planlægge en påsketur til London – eller forlænge ferien med afrejse påskesøndag.
Billetterne er allerede sat til salg, og Norwegian lægger ud med introduktionspriser fra 299 kroner one-way mellem Aalborg og London.
Der har ifølge lufthavnen været betydelig efterspørgsel på ruten fra både erhvervsliv og private rejsende. Med kombinationen af direkte forbindelse, attraktive tider og lave startpriser er forventningen klar: London-ruten kan blive et af forårets stærkeste trækplastre fra Aalborg.
Foto: Henrik Olsen






Skriv et svar