Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Københavns Lufthavn er Nordens største lufthavn og har udgivet en 2015 oversigt over alt fra fordelingen af rejsende i Terminal 2 og Terminal 3 og til hvor mange nye butikker der åbnede op.
Oversigten nedenunder er ret interessant, da den faktisk viser nogle tal, som ikke måske var lige som forventet. Viste du for eksempel at der er flere turistrejsende ud af København end der er forretningsrejsende?
Et par af de centrale informationer er selvfølgelig hvor mange rejsende der er, samt hvor de fleste rejser går hen til. En af de ting, som kan være lidt overraskende er at gateområdet A er det største. Det er også det som ligger længst væk fra selve security og det centrale butiksområder mellem gateområderne C og B. Den anden ting er at “Go terminalen” (lavpristerminalen) med 9% forsat vokser og da der kun er få selskaber der benytter denne må det siges at være i stor vækst.
Hvor flyves der så hen? Den klart største destination er London. Dernæst kommer ikke overraskende Stockholm og Oslo hvor du faktisk kan finde mindst en afgang hver time med enten SAS eller Norwegian.
SAS er også klart det største selskab i Københavns Lufthavn. SAS har 39% af alle passagerne. Norwegian er nummer 2 med 17%. Igen ser vi at easyJet og Ryanair med samlet 9% er ved at blive markante flyselskaber ud af de i alt 74 selskaber der er i lufthavnen.
Interessant og noget som er vigtigt for mange er at der er hele 32 langdistanceruter og det er noget som der forsat kommer flere af. Dette har et stort fokus i Københavns Lufthavn, da dette er med til at sikre dem førstepladsen som Nordens største lufthavn. Det er også vigtigt for København at der er mange direkte langdistanceruter for at tiltrække virksomheder og turister.
Selve passagerne, som det hele handler om, var i alt 26,6 millioner af i 2015. Det var i snit 72.905 per dag. Lufthavnen har endnu ikke rundet det skarpe hjørne med over 100.000 passagerer per dag, men den 19. juli 2015 kom de tæt på med 96.118 som er hidtil travleste dag. Mon ikke vi her i 2016 runder de 100.000 passagerer på en af de store rejsedage?
Godt en tredjedel af alle rejsende er fra Danmark. Dette viser hvor stor en transfer lufthavn det er. Der er 14% fra Sverige og 7% fra Norge hvor en del sikkert rejser videre med en af langruterne ude i verden.
Tiden har også gjort at check-in måden har ændret sig. I 2015 var der klart et overtal der ikke brugte en check-in skranke overhovedet. Kun 22% blev det til og det kan også ses på at der kommer flere og flere self-service automater op i lufthavnen. De første møder man ved metro stationen eller på Hilton hotellet. Vi ser også at der snart vil komme automater op rundt i byen – Hovedbanegården ville være et nærliggende sted hvor der i 2016 kunne være automater. Ellers er det Internet eller mobilen der snart runder de 50% af samtlige check-in.
Digitaliseringen er vigtig. Udover selve check-in delen, så bruges forskellige der mere og mere tid og penge på dette område. Facebook og andre sociale medier er blevet prioriteret op og der er nu over 100.000, som følger lufthavnen via enten Facebook, Twitter eller Instragram. Lufthavnen bruger det aktivt og har kampagner og konkurrencer løbende.
I 2015 lavede gjorde Københavns Lufthavn også det mere simpelt at komme online på et af deres 900 Wifi spots. Dette er helt sikkert blevet modtaget godt og sikre at alle lettere kan kommunikere – især dem som ankommer vil se dette som positivt. Vi kender alle den udfordring at vi gerne vil online efter en lang flyvning og lige opdateret Facebook eller sige til familie og venner at vi er ankommet i fin stil.
Lufthavnens egen mobile app rundede også over 1.000.000 downloads og er løbende blevet opdateret. Nu er den ved at være en god følgesvend og giver hurtigt opdateringer om ankomster og afgange. En af de gode ting er at man kan se den forventede ventetid i sikkerhedskontrollen. Dette er rart, da man så kan tage lidt tidligere afsted om ventetiden er lang og på den måde undgå at komme for sent ud til gaten.
Alt i alt er det en lufthavn i udvikling. Noget er bestemt til gavn for passagerende, men en del omhandler også det faktum at der skal tjenes penge. Så vi kommer nok til at se flere butikker og flere reklamer i lufthavnen og på vores vej fra sikkerhedskontrollen og til flyet.
Hvad syntes I om lufthavnen og tallene i denne artikel?
Frank Kjeldsen siger
En af de ting der forbavser, er helt sikkert efter sikkerhedstjek, nemlig hvor stort et tax-free område Kastrup Lufhavn egentlig besider, med div bar butiker cafe mv. !
Ja sågar en reklamebil for duftevand, er blevet inventar i det ret omfattende område!
Og så skal vi ikke glemme de friske og flinke servicemedarbejdere, som der hver dag betjener de rejsende!
Her en diskret video fra min Sony smartphone, skudt fra hoften, ja en Amar-rikanerbil! Og de ansatte sikjer Amagerpiger, var da ikke sen til at stemme i, sikkert frisk på en søndagstur på landjorden! Jeg selv sikrede mig en flaske flere års tax-free Jim Beam Black Bourbon til favorable pris.
Kastrup CPH større end man tror !
Vedr. de digitale medier idag, er der virkelig firskel på hvor, og hvornår mannbooker’ i prisleje.
https://www.facebook.com/frank.kjeldsen.7/videos/vb.100001412254383/1003130106410722/?type=2&theater
Henrik Olsen siger
Hej Frank,
Det er helt sikkert et fokusområde fra lufthavnen at det er en god shopping lufthavn med stort tax-free område – og mindre butikker i både C-gatene og B- gatene, samt i bagageområdet.
Med næsten 50% af gæsterne, som er turister, så er det et område med fokus – på godt og skidt. Det er blevet normalen at man efter sikkerhedskontrollen skal igennem tax-free området i mange lufthavne. Oslo og Stockholm er det samme som eksempel.
Hilsen
Henrik
Henrik Jørgensen siger
Af et godt hjerte hader jeg at man *skal’ slæbes igennem det skide tax free område. Det er noget der for mig trækker CPH meget langt ned i min bedømmelse.