Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Funklende julelys, røde kinder, varm gløgg, lugten af fyrrenåle og friskbagte julekager – det er ikke underligt, at vi elsker Europæiske julemarkeder. Der er mange steder der sætter gang i julestemningen, men et af stederne er et gammeldags julemarked.
– Mit favorit julemarked er det store marked i Berlin. Før julen banker på døren, er der mange forskellige hyggelige markeder rundt omkring i Europa,
Elisabeth Larsen Vonstett, CIO, Ving
Her er feriearrangørens guide til Europas bedste julemarkeder:
LONDON
Nu når den engelske pund er lav, har danskerne verdens bedste undskyldning for at tage på juleindkøb, i den britiske hovedstad. Der er flere forskellige julemarkeder i London, men en af de mest populære og kendte er ”Angels Christmas Market”, som ligger i Winter Wonderland i Hyde Park.
Ved de forskellige boder i Hyde Park kan du købe smykker, tøj, julepynt, forskellige slags kunst og mad. Hvis dette ikke var nok, er der også en skøjtebane, forlystelser, et kæmpe pariserhjul og en isbar. Denne bar er ikke isbar i traditionel forstand, men bogstaveligt talt en bar af is.
I år fejrer Winter Wonderland 10 års jubilæum, hvilket vil sige, at der vil være spektakulære oplevelser. Hvad med at se den traditionelle julballet Nøddeknækkeren, men på skøjter?
Hvornår? Winter Wonderland i Hyde Park er åbent fra den 18 november til den 2 januar.
BERLIN
I trendy Berlin er der over 60 (!) forskellige julemarkeder at vælge imellem. Et af de største og mest populære er Gendarmenmarkt som ligger i bydelen Mitte. I små sneklædte hytter med julestjerner på tagene, kan du købe juledekorationer, legetøj, lokale fødevarer, smykker, læder og kunsthåndværk. Når mørket falder på og kulden stiger i løbet af aftenen, så smager det ekstra godt med friskbrygget kakao eller rygende varm gløgg.
Hvis du har lyst til at opleve et lidt anderledes julemarked, bliver der også afholdt et økologiske marked ved Kollwitzplatz og Sophienstraße. Her sælges fødevarer, kunst, designervarer og dikkevarer, som alle er lavet af organiske og økologiske produkter. Bratwurst, tærter, vafler og gløgg kan købes og er alle hjemmelavet. Disse er selvfølgelig baseret på lokale og økologiske ingredienser.
Hvornår? Markedet på Gendarmenmarkt er åbent fra den 21. november til den 31. december.
PRAG
Hvis du tager på en storbyferie i Prag i december, kan du prale af, at du har set dansende huse, har været et smut forbi Mozart, spiste middag i et gotisk ridderværtshus og drukket verdens bedste øl, samt besøgt et af Europas mest stemningsfyldte julemarkeder.
Der er to berømte julemarkeder i Prag og det største er placeret på torvet i den gamle bydel. Boderne står tæt i telte på det idylliske brostensbelagte torv hvilket minder om barokstil. Det er især stemningsfyldt hvis det sner lidt. Det andet julemarked er placeret på Wenceslastorvet.
Hvornår? Markedet i den gamle bydel er åbent fra den 3. december til den 4. januar.
PARIS
”Paris is always a good idea”, siger folk. Søger du et skønt julemarked i en skøn og ikonisk by, er det en super god idé med en tur til lysets by før juletid.
Paris har flere traditionelle julemarkeder, såsom ”Les Marches de Noël” på Champs Elysées. Dette er det største og mest kendte. Markedet er som en lille julelandsby med boder fuld af kunst og andet håndværk, lokale specialiteter og gastronomiske lækkerier. I enden af markedet står der også et stort pariserhjul, som har en fantastisk udsigt over Paris med dets smukke juleudsmykning.
Hvornår? ”Les Marches de Noël” er åbent fra den 11. November til den 8. januar.
WIEN
Wien har en lang og traditionsrig historie hvad angår julemarkeder. Du finder dem næsten i alle bydele i Wien i december. Hvad sælges i boderne varierer fra marked til marked, men alle markeder har en dejlig atmosfære og skøn julestemning.
Julemarkedet foran rådhuset, er et af de mest berømte markeder i byen. Her sælges smukke juledekorationer, legetøj, kunst/håndværk samt ristede mandler. Inde i rådhuset er der et separat juleværksted for børn, hvor der også bages julekager. Man kan også få lov til at skrive en ønskeseddel til julemanden.
Hvornår? Den 12. november til den 26. december.
Oprindeligt fra insideflyer.no af Peter Fox
Skriv et svar