737 MAX krise koster Boeing milliarder

Boeing 737 MAX

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Selv om en løsning på problemerne med Boeing 737 MAX ser ud til at være på vej, koster det stadig Boeing milliarder af dollars. Lige nu er omkring 400 737 MAX-fly parkeret på jorden over hele verden.

Boeing har derfor afsat et betydeligt beløb i reserve for at kunne kompensere flyselskaberne. Flyproducenten kommer sandsynligvis til at få brug for alle pengene. Endnu mere nu, hvor det ser ud til, at scenariet med midlertidigt stop af produktionen stadig bliver mere realistisk.

Federal Aviation Agency

Boeing arbejder tæt sammen med den amerikanske luftfartsmyndighed FAA. Løsningen ligger i en opdatering af Boeing 737 MAX-softwaren. Denne opdatering er i fuld udvikling og testes regelmæssigt. Når denne opdatering er certificeret og kan implementeres, vil piloter sandsynligvis også skulle blive trænet. Det nøjagtige tidspunkt for et grønt lys til installationen af opdateringen er stadig usikker. Mange flyselskaber med dette fly i flåden bliver derfor ved med at udsætte den dato, hvor MAX kan bruges igen.

Erstatning

Boeing bogførte sidste kvartal et tab på ca. 3 milliarder dollars. Dette skyldes stort set udelukkende en reservation på 5 milliarder dollars til 737 MAX-debaklen. Forskellige flyselskaber overalt i verden er tvunget til at holde Boeing 737 MAX på jorden. For eksempel er Norwegian, TUI og Southwest Airlines hårdt ramt. F.eks. har TUI annonceret, at det ville bruge millioner på leasing af erstatningsfly. Jet Airways afgav også en stor ordre på ca. 125 737 MAX 8-fly, som sandsynligvis vil blive annulleret.

Fordi produktionen fortsætter med at falde, bliver det dyrere at indkøbe internt mellem afdelingerne i selskabet. Det betyder, at produktionsomkostninger stiger mere og mere jo længere tid, der går. Det er derfor blevet til en reel mulighed, at produktionen af denne flytype midlertidigt stoppes helt.

Tillid

Under Paris Air Show skrev IAG, moderselskab til bl.a. British Airways og Iberia, en Letter of Intent til at købe 200 737 MAX-fly, samt nogle widebody fly. Også det nyeste flytype under udvikling, 777-X, har nogle udfordringer især med motorerne, og den første levering er blevet udskudt flere gange. Det forventes, at flyene tidligst kan komme i luften på den første kommercielle flyvning i begyndelsen af 2020.

Til trods for alle disse udfordringer, er der også lidt lys i horisonten. Boeing 787 Dreamliner klarer sig bedre end forventet og selskabet forventer at tjene mere på 787 end tidligere antaget.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Christian fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *