Københavns Lufthavns nye “Kiss & Fly” faciliteter er åbnet

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi kunne her på InsideFlyer i januar måned fortælle at Københavns Lufthavn ville lave store ændringer for deres “Kiss & Fly” faciliteter. I går klokken 12:00 åbnede lufthavnen op for deres nye “Kiss & Fly” faciliteter.

Håndværkerne var knapt færdige, da de første biler kort efter klokken 12:00 i går onsdag, kunne tage de nye “Kiss & Fly” faciliteter i brug. Det nye anlæg er placeret i stueetagen af parkeringshuset P4.

En glad medarbejder ved Københavns Lufthavn byder velkommen til det nyåbnede "Kiss & Fly" anlæg i parkeringshuset P4.
En glad medarbejder ved Københavns Lufthavn byder velkommen til det nyåbnede “Kiss & Fly” anlæg i parkeringshuset P4.

Dette tiltag vil for de rejsende være en blandet fornøjelse. For de, som rejser ud af Terminal 3 og som primært SAS benytter, vil der ikke længere være en “Kiss & Fly” bane tæt ved døren. Den nuværende bane blev lukket i dag. Alle skal dermed benytte sig af det nye anlæg.

De rejsende ud af Terminal 2 vil opleve en forbedring, da det nye anlæg ligger lige ved siden af det nuværende. Dertil er det hele under tag og det er et klart plus.

De to nye "Kiss & Fly" baner.
De to nye “Kiss & Fly” baner.

En ting som kan bekrymre, er at det er 2 baner uden nogen form for mulighed for at komme forbi de forankørende. Dette vil kræve en meget stor disciplin og kontrolindsats fra lufthavnens side, for at det ikke skal skabe lang ventetid.

Der er mulighed for at parkere 15 minutter gratis ved at vælge "Kort tids" parkeringen.
Der er mulighed for at parkere 15 minutter gratis ved at vælge “Kort tids” parkeringen.

I oversigten herunder kan det ses. at der i flere at parkeringshusene er muligt at holde 15 minutter gratis. Dette vil vi anbefale at bruge som alternativ, da det giver muligheden for i ro og mag, at kunne komme ind/ud af bilen. Hvis du skal rejse fra Terminal 3, så er det også en god ide, da du så kan benytte parkeringshusene P6, P7 eller P8 (se kortet i her), som alle ligger i umiddelbar forbindelse med Terminal 3. For de rejsende i Terminal 2 kan parkeringshuset P4 forsat benyttes.

Oversigt over parkeringspriserne i Københavns Lufthavn.

De næste uger vil vise, hvordan “rush hour” perioderne bliver. Det bliver interessant at følge. hvordan lufthavnen vil sikre at der ikke bliver en lang ventetid i de to “Kiss & Fly” spor.

Du kan læse mere om parkeringen i Københavns Lufthavn her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *