Norwegian-koncernen med forbedret resultat i første kvartal

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian-koncernen forbedrede resultatet i første kvartal og havde en betydelig vækst i antal passagerer for både Norwegian og Widerøe. Resultaterne blev positivt påvirket af effektiviseringstiltag og initiativer, der blev gennemført i løbet af kvartalet, herunder køb af ti tidligere leasede Boeing 737-800-fly.

Norwegian havde et driftstab (EBIT) på 611 millioner norske kroner for koncernen i første kvartal af 2025, en forbedring på 152 millioner norske kroner fra sidste år. Driftsresultatet blev også påvirket af, at den norske krone (NOK) blev styrket i forhold til den amerikanske dollar (USD) i løbet af kvartalet. Likviditetsbeholdningen var 10,5 milliarder norske kroner ved udgangen af kvartalet, dette er lavere end foregående kvartal som følge af flykøbet, som i første omgang blev finansieret kontant. Norwegian-koncernens flåde, inklusive Widerøe, bestod af i alt 140 fly. 89 fly i Norwegian og 51 fly i Widerøe.

Vi fortsætter den positive udvikling i årets første kvartal, og det er godt at se, at vores tiltag allerede giver resultater på omkostningssiden. Købet af ti tidligere leasede fly påvirker vores resultater i dette kvartal positivt og vil fortsat give besparelser og mere fleksibilitet i flåden fremadrettet. Widerøe har vist en god udvikling gennem kvartalet og satte nye rekorder for antal daglige passagerer to gange i april.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

I første kvartal af 2025 havde Norwegian-koncernen 5,1 millioner passagerer, hvoraf 4,2 millioner var passagerer hos Norwegian og 0,9 millioner hos Widerøe. For Norwegian steg kapaciteten (ASK) med 16 procent, mens Widerøe-kapaciteten steg med 4 procent. Kvartalets belægningsgrad for Norwegian var 82,5 procent, hvilket er 2,3 procentpoint lavere end i samme periode sidste år, hovedsageligt på grund af den store kapacitetsforøgelse, og fordi påsken i år faldt i april. Punktligheden, målt på antal afgange inden for 15 minutter af planlagt tid, var 81,9 procent for Norwegian og 79,3 procent for Widerøe.

Flyver ind i en travl sommersæson

Norwegians sommerprogram startede den 31. marts med en betydelig kapacitetsforøgelse med i alt 350 ruter til 129 destinationer i og tæt på Europa. Den vigtige påskeuge faldt i april i år, som passer godt med, hvordan Norwegian øger kapaciteten hen mod sommersæsonen.

Sommerprogrammet er godt i gang. Vi har skruet op for kapaciteten og ansat alle de kollegaer, der er brug for til den travle højsæson. Vi er med andre ord klar til en fantastisk sommer, og vi kan allerede se, at vores kunder også er klar til at rejse. Bookingtrenden ser god ud på tværs af både Norwegian og Widerøe, og salget i juni ligger langt foran sidste år.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegians flåde forventes at bestå af 88 fly gennem højsæsonen, og den samlede kapacitet for 2025 forventes at vokse med cirka 3 procent sammenlignet med året før. 

Kilde: Pressemeddelse
Foto: Norwegian Air Shuttle B737-8 MAX (SE-RTB) i Copenhagen Kastrup Airport (CPH) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *