Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vi elsker at brokke os over dem, men vi elsker endnu mere deres priser. Tal viser at Ryanair nu er verdens 5. største flyselskab målt på passagerer. Spørgsmålet er ikke længere, om de er gode, men om de er gode nok til at indtage førstepladsen.
Det er en af luftfartens største klichéer: At sukke højlydt over manglende benplads, ekstra gebyrer og den ikoniske (og irriterende) fanfarer ved ankomst. Men ser man på de tørre tal, er ironien til at tage og føle på. Ryanair buldrer frem, og sidste år cementerede de deres position som den 5. største operatør på verdensplan og Europas klart største flyselskab.
Netop denne artikel er lavet for at følge op på den igangværende debat på X mellem netop Ryanair og Elon Musk. Debatten er omkring Starlink og er lige nu endt med at Elon Musk har spurgt om at skulle købe Ryanair. Læs den historie her.
Mere end bare billige billetter
Ryanair har i dag dobbelt så mange passagerer som deres nærmeste lavpris-rival, easyJet. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at den irske gigant transporterer næsten lige så mange mennesker som British Airways og Air France-KLM-gruppen – tilsammen.
Hvorfor? Fordi de holder deres løfte. Ryanair lover ikke gourmetmad eller bløde puder; de lover at flyve dig fra A til B til den laveste pris. Og de leverer på det løfte med en præcision, som de gamle “legacy” selskaber misunder dem.
Business modellen er kun kompasset
Vi diskuterer ofte, om fremtiden tilhører “full-service”, “hybrid” eller “ultra-low-cost”. Men sandheden er, at modellen i sig selv ikke redder nogen. Vi ser ofte traditionelle selskaber forsøge at transformere sig til hybrid-modeller på kortere ruter, ofte med blandede resultater.
Ryanair beviser, at retningen er underordnet, hvis eksekveringen er fejlfri. De ved præcis, hvem de er, og de viger ikke en tomme fra deres setup. Det er denne nådesløse effektivitet, der gør, at de ikke bare overlever, men vinder.
Kurs mod Top 3 – og førstepladsen?
Med den nuværende vækstrate og en massiv ordreliste hos Boeing, er det ikke længere urealistisk at se Ryanair rykke ind i den globale Top 3 inden for få år. Mens de amerikanske giganter som American Airlines og Delta i øjeblikket sidder på de øverste pladser (trukket op af et enormt hjemmemarked), så har Ryanair én stor fordel: De er ved at gøre hele Europa til deres egen baghave, samtidig med at de ekspanderer aggressivt i Nordafrika og Mellemøsten.
Hvis Ryanair fortsætter med at skalere deres benhårde operationelle maskine, så kan de (måske) kalde sig verdens største flyselskab.
Verdens 20 største flyselskaber (årlige passagerer)

Hvad mener du? Vælger du altid den billigste billet, eller betaler du gerne ekstra for at undgå det gule interiør eller er du efter bonuspoint og status? Del din mening i kommentarsporet.
Foto: Ryanair B737-8AS(WL) (EI-ENN) – Corfu Ioannis Kapodistrias Airport (CFU) (BongoPlanes)






Skriv et svar