Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthansa sætter yderligere tryk på deres fokus som udbyder gode premium produkter. Som led i den mest omfattende flådefornyelse i selskabets historie starter Lufthansa i februar et større retrofit program på sine Airbus A380’ere, hvor Business Class får helt nye sæder og et markant løft i komfort og privatliv.
Programmet indledes med første Airbus A380. Det er flyet med registreringen “Mike-Charly” og gennemføres hos Elbe Flugzeugwerke i Dresden. Herefter følger de øvrige fly i hurtig rækkefølge.
Ny Business Class med direkte adgang til gangen
Den opgraderede Business Class på Airbus A380 bliver udstyret med sæder fra Thompson Aero Seating. Alle pladser får direkte adgang til gangen, en sædebredde på 58 cm og en fuldt flad seng på minimum to meter.

Derudover introduceres Bluetooth forbindelse til underholdningssystemet samt fleksible afskærmninger, som giver passagererne mulighed for at balancere privatliv og åbenhed efter behov. Lufthansa positionerer dermed Airbus A380 produktet tydeligt i den øvre ende af Business Class markedet.
Hurtig implementering takket være eksisterende certificering
Et centralt element i projektets time-to-market er, at Lufthansa allerede har den nødvendige certificering til denne kabineløsning. Det reducerer implementeringsrisiko og nedetid markant og betyder, at passagerer kan opleve den nye Business Class på Airbus A380 allerede få uger efter retrofit starten.
Ifølge Lufthansa er planen, at de første fly vender tilbage til München i april og indsættes i ordinær drift kort derefter.
Airbus A380 som strategisk premium-platform
Lufthansa opererer i dag den eneste større Airbus A380-flåde i EU. Den er stationeret i München. British Airways er den største operatør med 12 aktive Airbus A380’ere.
Hub Manager Heiko Reitz understreger, at retrofit-programmet er en klar investering i kundeoplevelsen på et fly, som fortsat har høj popularitet blandt selskabets langdistancekunder.

Når opgraderingen er gennemført, vil hver A380 have:
- 68 sæder i Business Class
- 8 sæder i First Class
- 52 sæder i Premium Economy
- 371 sæder i Economy Class
Det gør fortsat Airbus A380 til det største langdistancefly i Lufthansa-flåden og en central kapacitets- og premiumdriver på udvalgte interkontinentale ruter.
Fuldt retrofit afsluttet i 2027
Ud over kabineopgraderingen gennemføres der samtidig planlagt vedligeholdelse på flyene under opholdet i Dresden. Lufthansa forventer, at alle otte A380 er fuldt retrofittet senest midt i 2027.
Foto: Lufthansa A380-841 (D-AIMB) – Munich Franz Joseph Strauss Airport (MUC) (BongoPlanes)
Kilde: Pressemeddelse fra Lufthansa





Skriv et svar